Klemsemor

En sidste bloghilsen til jer alle...

2011-04-22T12:58:00.002+02:00

Da jeg for lidt over tre år siden begyndte at skrive på denne blog var jeg egentlig bare interesseret i at fortælle Klemens historie, jeg havde ikke tænkt jeg skulle blogge om mit liv. Hvis jeg skal være helt ærlig, er mit liv alt for trivielt til at interessere andre end mig selv og mine nærmeste.

Klemens liv og død, og min efterfølgende sorg, er dog tæt knyttet sammen så det endte med, at jeg forsøgte at beskrive sorgens følelser og hvordan den påvirker mit liv. Jeg havde brug for et frirum, et sted til at forklare mig fordi sorg (særligt ifht. spædbarnsdød), ikke gives meget plads i det offentlige rum og ofte er tabubelagt. At blogge voksede også til at være del af et fællesskab med andre der har mistet. Jeres store omsorg, refleksioner og til tider diskussioner har betydet utrolig meget for mig i den periode hvor jeg stadig skulle finde mine ben i tabet, og jeg kommer stadig til at læse med hos jer og håber vi stadig kan ses til brunch inden allerhelgen arrangementet.

Min sorg over at miste Klemens forsvinder aldrig, men den har en meget anderledes karakter i dag end for tre år siden. Jeg oplever stadig en stor og tung efterklang af mit store tab. At miste et barn har vist sig for mig, at have konsekvenser på næsten alle fronter i mit liv – både ifht. venskaber, prioriteter, drømme, familie og arbejde. Jeg har på bloggen kunne beskrive nogle af disse udfordringer, andre har været for private for mig til at skulle formuleres her – eller også har jeg manglet den nødvendige distance som måske kommer om et par år når jeg er helt på plads i et liv uden konstante overraskelser.

Samtidig fortsætter mit liv med at vende min verden på hovedet. Efter jeg blev mor til Klemens og oplevede hans død, er jeg på meget kort tid blevet mor til tre lyslevende vidundere Konrad, Viggo og Bertram. De har fuldstændig taget røven på mig særligt oplevelsen af at blive mor til to på én gang. Det er både fantastisk og afsindig hårdt at have tre så små børn. Pt. kræver de al min tid, og det er sjældent, at jeg i dag har mulighed for at mærke efter Klemens – og når jeg gør har jeg ikke tid til at skrive mine tanker ned. Jeg er et andet sted... Jeg har derfor besluttet at stoppe med at skrive mere på bloggen – men jeg bevarer teksten som den er, mest af alt som et minde om Klemens min dejlige dreng som jeg altid vil have en helt særlig plads i mit liv og være den store uforløste kærlighed. Hvis nogle forbipasserende kan anvende mine tanker til at få indsigt i hvordan sorg kan opleves, eller kan bruge min og Klemens historie til at spejle deres egen sorg bliver jeg blot glad og rørt, og du er mere end velkommen til at kommentere her på bloggen eller kontakte mig med komentarer eller tanker på klemsemor@gmail.com eller stine_adrian@yahoo.com

Velkommen til Viggo og Bertram og godt nytår til alle

2010-12-31T19:36:00.005+01:00

Det er tre uger siden Viggo og Bertram kom til verden og tiden er bare gået. Viggo kom først og vejede 3382 gram og var 53 cm lang. Bertram blev hevet ud med benene først og var næsten lige så stor 3342 gram og 50 cm. Siden hen har han taget revanche og pt er han klart den tungeste. For mig var det en fin fødsel - der ifølge jordemoderen gik "let". Det hårdeste var efterfølgende at min krop var så nedbrudt og mørbanket- I flere uger efter har min mave været på størrelse med en tvillingegravid - men indeholdet af børn har været byttet ud med væske. Derudover var det første døgn på barselsgangen noget kaotisk - men der kom ro på (dvs. jeg endte med at få eneværelse og fortravlede sygeplejersker blev byttet ud med de søde og forstående af slagsen) og amningen gik efterfølgende fint igang. De fem dage vi opholdt os på Riget nåede jeg at få total hospitalskulder... men det var på en eller anden fin måde også som om cirklen blev sluttet med hensyn til Klemens. Jeg skal ikke have flere børn nu - så personligt blev det et farvel til alle de læger der har hjulpet os i forbindelse med Klemens død og de efterfølgende graviditeter.

Under opholdet fik jeg og ungerne også nogenlunde styr på stereoamningen, der dog er blevet udfordret noget sidenhen først af, at jeg fik brystbetændelse og så stress og lægebesøg pga. syg Konrad og forkølede tvillinger. Vi har de sidste par dage været hos egen læge, vagtlægen flere gange med flere børn, Hvidovre Hosp. børnemodtagelse og så igår et planlagt screeningsbesøg på Gentofte hosp af tvinsernes hofter.

Ud over det har vi skulle finde hinanden her i familien. Det var ikke let for Konrad. Mit fravær havde gjort ham bange for, at jeg ville forsvinde fra hans liv. Han troede jeg var syg - og han havde til vores overraskelse begreber om hvad et hospital er. Under pasning hos bedsterne mv. har han følt sig svigtet af alle hans yndlingsvoksne og vi skal alle pt. arbejde lidt ekstra for at komme ind under huden på ham igen. Efter vi kom hjem er han samtidig selv blevet syg med lungebetændelse mm. På trods af Imacillin fortsætter feberen og alle de vagtlæger vi snakker med siger, at han får det han skal have, og at vi ikke skal være bekymrede..... Jeg håber de har ret - men er helt sikker på, at der højst sandsynligt bliver et lægebesøg til hos egen læge på mandag.....

Tigengæld har Konrad taget rigtig flot mod tvillingerne. Han ser dem lidt som to søde marsvin, der skal fodres og aes. Det er for så vidt en fin indstilling for han forventer ikke at de er sjove og er ikke blevet vred på dem - kun på os...

At have tre levende børn gør pt. også, at jeg ikke får søvn - jeg glæder mig til at de sover lidt mere om natten. Men jeg ved, at hvis bare de alle var raske så ville overskuddet vende. Jeg nyder dog alle mine unger og er langsomt ved at lære Viggo og Bertram at kende. Det er så fantastisk allerede nu at fornemme deres forskellige sind....og jeg fatter simeplthen ikke at de to små liv for lidt siden boede inde i min mave....

Her den 31. dec. 2010 er det sjovt at tænke tilbage til for bare få år (4 år siden). Da var jeg lige landet fra en rejse til Indien og Bangladesh og fejrede nytår for første gang med Mikkel....I 2007 begyndte vores fælles eventyr for alvor - gravid, flytte sammen, bryllup, Klemens, Klemens død, Goa, 2008 - sorg og glæde ved Konrad- 2009 - få styr på livet og så endnu et vildt år med tvillinger i 2010. I dag har vi nydt en tre retters take away nytårs menu fra Mandfreds/Relæ -mens Konrad legede med briobane og tvinserne gav os en times fred - det lyder måske kedeligt men det er en bedre nytårsaften end mange af dem jeg har haft tidligere i mit liv -det er et nytår der både vækker til eftertanke ifht det vi har været igennem, men som i den grad også peger fremad.

Sikke et liv vi har haft og sikke et liv det bliver fremover. Kl. er 20 og Mikkel og jeg er gennemtrætte - nu er vi alle på vej i seng med ønsket om at kærligheden fortsætter for alle os og alle jer og at 2011 herhjemme bliver året med raske børn og forhåbentlig nye og spændende job til os begge......

Godt nytår!

Så er det imorgen det sker.....

2010-12-08T19:21:00.003+01:00

Processen med at ungerne skal ud begynder på Riget kl. 9.00. Jeg håber det er muligt at tage vandet, men jeg ved godt at alt kan ske med sådan en fødsel så jeg forbereder mig på alle scenarier. Vi ses på den anden side når ungerne er vel ude og jeg har forbindelse til nettet igen......

Nedtælling....

2010-11-27T12:16:00.004+01:00

I dag er jeg 36+2 og nedtællingen har længe været igang. Jeg er nu så gigantisk, at jeg ikke kan gå særlig langt. Sneen sætter yderligere sine grænser for cykle tør jeg ikke i det glatte vejr. Er lykkelig for at jeg nåede at købe julegaverne i mandags.

Jeg burde ikke klage for af en tvillingegravid har jeg det vist godt, og ungerne blev i mandags skønnet til stadig at være lige over gennemsnittet ifht. en alm. single graviditet - ca 2800 gram skulle de være stykket- så i dag nærmer jeg mig vel en ca 6 kg børn i maven. Det kan ikke være bedre. Men nøj hvor jeg glæder mig til at få min krop igen - kunne bygge brio togbane med Konrad - ikke skulle tisse 5 gange om natten - samle ting op fra gulvet uden at blive hysterisk - og få klippet mine tånegle...

Næste milepæl er torsdag hvor jeg er 37 +0 - derefter er drengene ikke for tidligt fødte mere. Den sidste milepæl er den efterfølgende weekend hvor "vi" - dvs. Mikkel endelig kan begynde at flytte rundt og gøre huset klart til tvillingernes ankomst. Onsdag flytter vores lejere ud og så får vi lige et par rum ekstra vi pt mangler. Det glæder jeg mig til. Selvom vi vist efterhånden har fået fat i det hele til ungernes ankomst fylder det, at det meste er gemt væk i arbejdsværelset og på loftet....

Den 9. dec. er den store dag hvor fødslen bliver sat igang hvis jeg ikke er gået i fødsel inden da.....Det er om under 14 dage!

Konrad 2 år....

2010-11-13T11:06:00.005+01:00

Der er allerede gået mange dage siden den 3. nov hvor Konrad blev 2. år. Hr er billeder af isindtagelse fra selve dagen og fødselsdag for familien i lørdags.

ç

Mærkedage...

2010-10-27T15:24:00.007+02:00

Fordi det kan mærkes – de er mærkelige, eller vi sætter mærker i kalenderen....? Mærkedage har for mig tidligere været kunstige mærker i kalenderen - mange af dem synes jeg er mærkelige –som fx jul – der på ingen måde er min kop the. Først efter Klemens død er mærkedage blevet til noget, der mærkes og ikke blot markeringer i kalenderen. Klemens dage betyder noget. Dvs. hans fødselsdag den 3. okt., dagen for hans indlæggelse den 25’ende okt. og den efterfølgende dødsdag den 26’ende okt. Klemens dage er mærkedage på den måde, at jeg gerne vil mærke ham – helt og udelukkende for min egen skyld. Det er de få årlige frirum til at dykke ned i mindet, kærligheden til ham, glæden ved at han var, savnet af ham og mærke den rå sorg igen. Helt egoistisk er det en måde at finde ud af hvor sorgen har båret mig hen som menneske. Det er pejlemærker. Et rum hvor jeg kan have plads til alle de følelser, der for vild da vi mistede ham.

I år blev mærkedagene ikke helt som jeg havde håbet – helt enkelt fordi livet ikke gav lov. Tvillingerne skulle til 32. ugers scanning på Riget i mandags med efterfølgende lægesamtale. Da jeg for en måned siden fik datoen vidste jeg godt det var dårlig timing, men der er ikke rigtig noget at gøre når nu lægen kun har konsultationer om mandagen. Jeg var bange for hvad det ville gøre ved mig, at skulle til undersøgelse på Riget med tanke på, at jeg tre år forinden var indlagt med Klemens i samme bygning. Heldigvis gik scanningen godt. Banditterne trives – og for tre år siden føltes langt væk. Hjemme var Konrad syg og mine søde svigerforældre var blevet en ekstra dag for at afhjælpe os med det akutte pasningsproblem, da Mikkel også var syg og han skal aflevere sin afhandling på mandag. I går var der igen bedsteforældre hjælp til sygt barn, og jeg var så afsindig træt. Vi nåede ned til Klemens med bukket, græskarmand og lys. Efter Konrad var lagt i seng mæt efter pandekagespisning, fik vi snakket, mindet og kigget ned i Klemens kasse og i hans mindebog. Vi var enige om, at vi fremover vil forsøge at skabe mere tid til sammen at mindes – hvis livet tillader. Med tre levende småbørn og mindedage i okt., er der en vis chance for syge børn i en eller anden afskygning, og meget trætte forældre, der mest af alt har overskud til overlevelse og ikke så meget til minder. Og så må vi som med så meget andet bare sætte pris på det man når under omstændighederne... I anledning af igår og i forgårs er her i hvertfald det smukkeste minde jeg har af min lille søn - mit yndlingsbillede af Klemens 14 dage gammel, taget en uge før hans død.

Klemens 3 år

2010-10-04T13:26:00.004+02:00

Igår var det tre år siden, at min lille og første trold blev født på den smukkeste efterårsdag. Der var sol og skyfri himmel. Vi var ikke til at skyde igennem og tog hjem fra Frederiksberg hospital så hurtigt som muligt få timer efter fødslen. Vi ville bare hjem og nyde livet sammen. Jeg var lykkelig som aldrig før - lykkelig på en måde jeg aldrig i mit liv kommer til at opleve igen. Jeg kunne ikke forestille mig hvor kort den lykke ville vare. Jeg ville ikke have været de 3 uger foruden - det er nogle af de smukkeste minder jeg har - lykken med Klemens og Mikkel uden angst for verdens barske realiteter - bare os. Igår mindedes og fejrede vi vores lille knægt, der nu skulle have været et stort børnehavebarn. Vi var nede hos ham og pynte op med lys, blomster og røgelse - vi sang fødselsdagssange, plantede tulipanløg og Klemse fik to fine dinosauerer, som Konrad mente var meget farlige...og sener efter middagslur og frokost tog vi til dyrehaven og gik en tur i efterårsland - rimelig kort for jeg er stor som et hus og Konrad ville helst klatre på træstammer - og der er ingen tvivl om at højdepunktet for ham var fut futtoget og pandekagerne da vi kom hjem.

Dengang Klemens døde blev tre år ud i fremtiden det samme som en evighed. Jeg kunne ikke tænke at mit liv ville fortsætte så længe eller - alt var så tåget, at jeg ikke kunne se ud i fremtiden. Der er stadig mange løser ender. Og livet har taget røven på mig adskillige gange siden Klemens kom til. Jeg ved ikke hvordan vores liv kommer til at forme sig, men nu er det ikke sorgen, der tynger. Den har fundet sit lege. Og igår kom det bag på mig, at den ikke væltede op som fx sidste år. Savnet og sorgen er der - og den har defineret mig som den jeg er - men det er livet, der pt. styrer og overrasker. Samtidig med at jeg er lykkelig for at det ikke er sorgen der fylder - eller at det er angsten for igen at mist der fylder hele mit liv - så savnede jeg igår at kunne være mere til stede i minderne. Jeg ved jeg er i stand til at være til stede, men vores konstante fnis over Konrad, der nu synger Mester Jacob med særlig fokus på Sover DUUUUUUU - fyldte mere gennem dagen. Først hen under aftenen fik jeg mulighed for at tage et smut ned til Klemme alene og nyde skumringen og alene tid med min lille skat og det gav ro i sjælen.....og det var som altid svært men godt at læse i Klemens bog med billeder og minder efter Konrad var lagt - og jeg tror vi begge lige var inde hos Konrad en ekstra gang og kigge ned på hans fredfyldte lille levende sovekrop for at minde os selv om hvor meget vi også har fået efter Klemens død - og håbe inderligt at vi aldrig nogensinde kommer til at miste flere børn eller hinanden før vi er langt oppe i årene...

28 +0

2010-09-30T09:21:00.002+02:00

I dag er jeg 28 + 0. De to banditter blev under scanningen i mandags skønnet til begge at være ca 1200 gram hver - og ifølge eksperterne og min egen kropsfornemmelse, er jeg nu ca. lige så stor som jeg har været ved termin med Klemens og Konrad. Det kan mærkes! Jeg er usigelig glad for den nye elevationsseng med meget bedre madras end den gamle seng vi ejede. Det kan tage lang tid for mig at tage tøj på - og det er en kraftanstrængelse at hjælpe Konrad med at sætte brio togskinner sammen på gulvet.
Den gode nyhed er at jeg nu er inde i tredje trimester uden tegn på hverken svangerskabsforgiftning, væksthæmning af ungerne eller for tidlig fødsel - det er et rart udgangspunkt for min metamorfose til en blåhval.... Nu ser jeg blot frem til at sæson 6 af Dr. House dukker op så jeg har underholdning til et par dage....

Når nu man ikke kan tage billeder af hvordan ens barn udvikler sig...

2010-08-26T13:36:00.001+02:00

så kan man tage billeder af graven. Lige nu er Klemses have i fuld flor. Sommerfuglebusken er smukkere end nogensinde.... Gid det var min lille knægt jeg tog billeder af. Sikke stor han ville have været. Konrad er allerede ved at være en rigtig stor dreng - han lærer nye ting hver dag og jeg begynder at se ham som en snarlig storebror. Fx er han er blevet bedre til trapperne - forleden dag sagde han til Mikkel - jeg er dygtig - tog fars hånd væk og ville selv bestige trinene op til 4. sal ved hjælp af et fast greb i gelænderet - og selvfølgelig kunne han selv! I maven vokser de to banditter også - indtil videre er alt som det skal være. Moren er træt - men det er vel ikke så mærkeligt når nu jeg er igang med at producere to ud af de fire børn min krop har skabt på fire år.

En dyne af træthed...

2010-07-29T13:15:00.008+02:00

En dyne af træthed har sænket sig godt og grundigt ned over mig. Jeg kan ikke huske jeg nogensinde har været så træt i mit liv. Derfor har der været meget stille her på siden. Det har været rigeligt, at skulle arbejde fuldtid og være nogenlunde på ifht. Konrad – og jeg er tilmed pt. verdens kedeligste mor.

Sjovt nok har angsten for, at noget skulle gå galt ikke fyldt så meget. Det på trods af som min obstetriker sagde – at sidst gik jeg hos ham fordi jeg havde mistet et barn og psykisk havde brug for det – denne gang er der reelle risici – fx 30 % risiko for for tidlig fødsel, øget risiko for væksthæmning af ungerne og øget risiko for svangerskabsforgiftning (det er altså bare sådan det er når man er tvillingegravid – den menneskelige krop, er ikke skabt til den slags fjollerier).

Heldigvis har ultralydsscanningerne indtil nu været nådige på den måde, at der ikke er blevet observeret noget, der kan tolkes som unormalt. Tvillingerne (der vist nok er drenge) har hver deres sæk og moderkage og har indtil videre vokset jævnt. Den første hjertescanning gik også ok. Dog var den tvilling, der ligger nederst svær at se – men så længe de ikke ser noget unormalt ved hjertet er det ok med mig. Jeg mangler da også både misdannelsesscanningen vi skal til på tirsdag og den anden hjertescanning, der ligger om to uger – for ikke at snakke om de efterfølgende mange scanninger, der er standard som tvillingegravid... så der er meget de kan nå at opdage og i så fald ligger angsten på lur. Men alt det fylder ingenting ifht. sidst og det er rart.

Det svære har været at komme gennem hverdagen og den har været som en tyk dyne. Det lettede lidt da non-stop kvalmen forsvandt – men trætheden har fortsat og er steget.

Jeg har haft fantasier om at nogle inviterede mig ind i en sovekabine hvor jeg i bløde fjer blidt kunne sove mig gennem resten af graviditeten – og jeg har drømt om, at nogle overbeviste Ole Henriksen - kongen af dyre cremer, sol og godt humør i LA om, at jeg skulle på et mange ugers rekreationsbesøg for at kunne slappe af og lade op inden banditterne kommer. Den slags fantasier er dog luftkasteller – den virkelige verden består i, at man bryder sammen hos sin fantastiske jordemoder fordi jeg er trættere end træt (– nøj hvor har jeg været heldig denne gang – hun er allerede min helt og har været udstationeret med Maternity World Wide i Etiopien)! Jeg hader sådanne sammenbrud hvor man pludselig sidder og tuder overfor én man lige har mødt. Hun og den fødselslæge, der var på vagt var enige om, at jeg skulle sygemeldes på fuldtid på trods af, at jeg kun er lige halvvejs i graviditeten.

Det var ikke nogen helt let beslutning fra min side at vælge at bruge sygemeldingen, for jeg er ansat i et barselsvikariat og har på forhånd dårlig samvittighed over at blive gravid på et for dem ikke særlig smart tidspunkt – og så med tvillinger.... Havde det været en enkelt graviditet havde det været til at bære for så havde matchet mellem udløb af ansættelse og barsel passet bedre. Og så er der den der fandens stolthed og insisteren på at jeg da godt kan klare det meste. Samtidig er det en lettelse, at jeg nu kan sove de middagslure min krop kalder på – jeg håber det gør at jeg hænger lidt bedre sammen.

Det er dog ikke meget jeg har hvilet endnu for min far fik samme dag konstateret, at han har en blodprop i kranspulsåren og blev i helikopter fløjet til Ålborg sygehus fra Læsø, hvor han var på ferie. Det virker som om at situationen er under kontrol. Desværre kan de dog ikke klare problemet med en ballonoperation, så nu er han på vej til Riget hvor han skal have fortaget en bypass. Indtil videre har han heldigvis kun oplevet et vagtsystem og et sygehusvæsen, der er professionelt og kører på skinner. Vagtlægen på Læsø, der argumenterede stærkt for en helikoptertransport er intet mindre end min helt for ifølge min far blev der diskuteret heftigt om det var nødvendigt (penge penge penge....)!

Der er sket meget mere end, at jeg har bevæget mig i en dyne. Det største er nok, at Konrad er startet i verdens bedste vuggestue og elsker det. Han stråler hver dag, bliver stor og finder på flere og flere spillopper. Her er han i det danske sommerland som vi har nydt en uge i sommerhus...

Banditter

2010-05-20T19:35:00.004+02:00

Forleden dag skulle vi se om der nu virkelig var det lille liv i min mave som jeg gik ud fra, efter at have testet positiv på diverse tissepinde. Det var der - der var to! Jeg blev nået overrasket, og især meget bange. En tvillingegraviditet er mere risikofuldt, og egentlig har jeg brug for ro på bagsmækken...Sådan er mit liv ikke lagt an. Tanken om to raske levende mindre søskende til Konrad er samtidig intet mindre end fantastisk. Vi glæder os, og selvom jeg ikke er i tvivl om, at det bliver tæske hårdt og kræver at vi er to forældre, der er på, og at vi øger vores logistiske børnekompetencer så skal det alt sammen nok gå. Jeg glæder mig. Først til at mærke de små liv i maven og til at de kommer ud til os forhåbentlig midt december. Jeg har det godt nu- nerverne er faldet til ro og jeg håber de bliver dér gennem forløbet med hjertescanninger, som for mit vedkommende er det der er mest angstprovokerende....

Hygge

2010-04-18T19:20:00.001+02:00

Hos Morfar og Lisbeth

2010-04-17T21:41:00.005+02:00

Min søde mand er strandet i USA - tanken var at jeg skulle have fortsat gårdsdagens succes med at oploade en lille video af Konrad...jeg tror desværre den lille videosekvens er for stor - så i stedet er her en række billeder fra i dag - min skønne unge...

Biler

2010-04-16T22:43:00.002+02:00

Et stykke med bart

2010-04-06T10:23:00.004+02:00

Halvanden time tog det at klippe roser og lavendler ned hos Klemens. Nu er der helt bart. Græsset er stadig ikke kommet og blomsterbuskene skal først til at skyde. Jeg er glad for at sommerfuglebusken først skal beskæres efter 1. maj. Jeg håber tulipaner, græs og buske er godt på vej til den tid.

FARRRRRR

2010-04-03T15:43:00.002+02:00

Angsten

2010-04-01T18:28:00.003+02:00

Da Klemens døde blev jeg slået omkuld af angst.

Aldrig før har jeg oplevet den følelse så stærkt. Aldrig før har jeg været bange for at gå på gaden, for at mine kære blev kørt ned eller kørte galt. Aldrig før har jeg været angst for at miste pga. død.
Den eneste måde jeg har kendt til angst tidligere har været præstationsangst, det er væmmeligt, men kan på ingen måde sammenlignes med en erfaringsbaseret angst for at miste....

Det har været svært at forklare min pludselige oplevelse af angst til andre.
Mange har affærdiget det med, at alle nybagte forældre bliver angste for, at noget skal ske, noget går galt. Det er muligt det er sådan for nogle. Sådan var det ikke for mig. Jeg har også meget svært ved helt at tro, at det er den samme følelse vi deler.
Angsten for mig har været kropsligt erfaret, eksistentiel og livsforandrende – fordi den er opstået af at sanse min egen søns pludselige død i mine arme.

Angst er en af de mest begrænsende følelser i livet og samtidig hænger den sammen med en bevidsthed om, at noget er på spil. Noget der er vigtigt. Derfor blev angsten central efter Klemens død.
For når et barn dør, er der noget på spil, noget der mangler - for altid. Noget man skal leve med ikke er der, en hændelse ingen kan sikre sig imod. Eller som man kun kan sikre sig imod ved selv ikke at få børn, ikke elske, ikke udleve drømme, ikke leve...

Angsten har ikke haget sig fast. Men jeg ved den kan dukke frem igen med hele sit fæle væsen i situationer, der minder min krop om dengang. Det sker sjældent nu. Og det er længe siden jeg sidst har oplevet Angsten.
Det er heldigvis ikke fordi jeg er holdt op med at turde leve. Angsten har fundet sin plads, og den husker mig på, at jeg skal sætte pris på det jeg har, både minderne fra fortiden, mit liv nu og her og alle mine drømme om fremtiden.

Forårssol....

2010-03-21T18:14:00.001+01:00

Forårsrengøring...

2010-03-20T16:12:00.003+01:00

Mine hænder lugter af jord. Det er en af sidegevinsterne ved, at jeg i dag har jeg været nede hos Klemme og rode og grave. Sne og is har ligget på hans lille plæne indtil for et par dage siden, og der er næsten ikke noget græs tilbage. I stedet var der en halvmuggen rodebunke med rester af julepynt og nytårsglitter. Derfor trodsede jeg den triste sileregn. Jeg havde brug for at rydde op efter alle vinterens udskejelser - og det var i dag jeg havde tid og mulighed.

Der har heller ikke været meget Klemmetid på det sidste, og jeg savner savnet. Jeg savner at pusle og pleje og være med ham i mindet. Det kommer gang på gang bag på mig hvor godt det gør mig at pusle nede i hans lille have - for jeg er slet ikke sådan en havenusser - men det er en af sorgens konsekvenser. Jeg kan godt lide at pusle dér, for det er det tætteste jeg nogensinde kommer til at pusle min lille skat igen. I dag blev det til at fjerne glimmer og julepynt, rive græs (nu mudderpøl), gøde og så nyt græs. Jeg håber plænen snart bliver golfbanekvalitet, som der bliver lovet på pakken.

Heldigvis er det ikke alt, der er gået til i kulden. I mudderpølen er der erantis og vintergækker der kigger op - og i rosenbedet er der tulipaner på vej. Jeg håber sol og varme giver en hjælpende hånd, så Klemme snart har en blomstrende og græsgrøn have....

Forårsåbent

2010-03-11T19:59:00.002+01:00

På vej hjem fra arbejde i går havde jeg en gevaldig lyst til at køre forbi Klemens. Klemens og andre døde børn har fyldt en del i min bevidsthed de sidste par dage, og så er det rart at komme forbi, hilse på ungen, synge en sang, sætte en bukket, tænde lys og røgelse. Assistensens vinteråbningstider, er mellem 8.00-16.00. Det giver ikke megen tid til besøg i Klemses have i en travl hverdag. Da jeg var kørt forbi den gule mur tænkte jeg derfor glædestrålende, nu bliver det snart forår, og så kan jeg tage et hurtigt smut forbi, selv på de dage, hvor jeg arbejder sent.... Jeg var næsten hjemme da jeg kom i tanke om, at vi allerede er et godt stykke inde i marts, og at åbningstiderne derfor er ændret til 18.00. I dag kom jeg så forbi med lys og blomster. Nu håber jeg bare, at den sidste sne snart smelter så de små forårsblomster kan kigge frem og solen dukker op - så bliver det tid til at sætte sig på bænken og mærke livet med alt det der var og det der er..

Livet som det blev og livet som det kunne have været

2010-02-24T19:26:00.006+01:00

I dag har jeg set Konrads hjerte. Det var fint, og det har det nok altid været. Jeg har efterhånden set det lille bankende organ mange gange. Først I fosterstadiet til diverse misdannelses- og hjertescanninger. Da han var tre dage gammel fik vi det at se igen - bare for at berolige os med, at alt var som det skulle være. Beskeden blev, at han er et hjertefriskt barn men.... hans ene hjerteklap var asymetrisk og den var lidt utæt. Om det på sigt ville udvikle sig til en hjertefejl kunne kardiologen ikke sige med sikkerhed. Nye teknologier skaber ikke nødvendigvis mere ro i sjælen. Heldigvis fik lægen dysset den mulige angst ned, og det har ikke fyldt meget. Konrad har helt enkelt ikke virket som om at der var noget galt med ham. Vi tog mod tilbudet om endnu en hjertescanning af Konrad når han blev 1. år, i håb om at det ville kunne frifinde ham helt for mulige hjerteproblemer - eller give ham de bedste behandlingsmuligheder. Det var den scanning vi var til i dag. Jeg tror vi begge har mærket usikkerheden gnave som en lille orm de sidste par dage. Vi har gennemtænkt worst case scenarierne og forsøgt at berolige os selv med, at det aldrig vil komme i nærheden af den hjertefejl Klemens havde. Jeg blev dog noget lettere da lægen kunne mane enhver angst i jorden. Vi var alle boblenede glade og fjollede bagefter. Mikkel og jeg fordi vi var så lettede og Konrad fordi han synes det var en fest at lege i venteværelset og snakke med lægen alt i mens han fik rosiner, så Kaj og Andrea og fik lov til at lege med stetoskopet.

På vej ud af døren kom en højgravid kvinde ind. Med den ene hånd kørte hun afsted med sin datter, i den anden havde hun en vogn med ilt forbundet til pigens næse. Kvinden kender mig ikke, men jeg har siden Klemens død fulgt med i hendes families liv. Datteren er få måneder ældre end Klemens, og har også hypoplastisk venstre hjertesyndrom (HLHS). Tre uger efter Konrads fødsel var kvinden og hendes mand i Aftenshowet for at fortælle om deres mirakeldatter. I udsendelsen fremstod det som, at pigen nærmest var blevet rask efter hjerteoperationen. Jeg havde det svært efter den udsendelse. Jeg var meget sårbar efter Konrads fødsel fordi Klemens lille liv og død kom tæt på. Udsendelsen fik sat gang i alle mine overvejelser om hvis nu hvis. Hvad nu hvis jeg havde valgt at blive scannet i uge 20 under Klemens graviditet, havde jeg så haft en levende dreng. Jeg ved fra forældrenes blog, at livet ikke er let med et levende barn med HLHS. Det er ikke bare operationerne, der er alle følgevirkningerne af at have et hjerte med kun et kammer og med dem følger indlæggelse på indlæggelse. I dag var det den side af historien jeg blev konfronteret med. Pigen så ud til at have det meget skidt - og hendes mor havde et meget bekymret udtryk i ansigtet og angst i øjnene. Samtidig med at jeg så kvinden, så jeg et andet liv pasere, der kunne have været mit.

Jeg vil altid synes det er uretfærdigt, at Klemens ikke fik lov til at leve længere - men uretfærdigheden er først og fremmest, at han havde den satans hjertefejl. Havde jeg fået valget dengang Klemens blev indlagt ved jeg han var blevet opereret, hvilket også er grunden til at kvinden og datten har fyldt mit hoved med tanker og spørgsmål hele dagen. Hvad jeg ikke ved er, om jeg efterfølgende havde fortrudt som operationerne, følgevirkninger og indlæggelser fortsatte som de gør for de fleste HLHS-børn og deres voksne...

Lige nu priser jeg mig lykkelig for, at jeg aldrig blev nød til at tage de valg, og lege den hvis nu hvis leg. I stedet drikker jeg champagne og nyder, at Konrad er rask og frisk og Klemens er i mit hjerte.

Sneet inde

2010-02-06T18:36:00.002+01:00

I dag var hele den lille familie forbi Klemme for at hilse på. Jeg plejer selv at køre forbi ham på vej ind til centrum, men den sidste uge har jeg ikke taget mig tiden. Der har ligget sne på graven længe, men den sidste uges snestorme har dækket ham til - selv snemanden jeg lavede for en uge siden var blevet til en bunke, og lanternerne var helt væk. Jeg tænker han hygger sig inde under snedynerne sammen med sin ven India, der bor lige ved siden af. Måske drikker de varm chokolade og får læst op af HC Andersen. Eller måske er Natascha kommet forbi for at synge en sang. Hvor ville det være dejligt hvis de weekendhygger i snelandskabet....

Triste fakta om spædbarnsdødelighed i DK

2010-01-04T17:50:00.004+01:00

Jeg var godt klar over, at der var ulighed iforhold til hvordan spædbarnsdød fordeler sig i befolkningen, men er alligevel noget chokeret over den sidste nye forskning på området i DK.

http://www.berlingske.dk/danmark/flere-boern-af-indvandrere-doer-spaede

Jeg håber man får kortlagt baggrunden for dødsfaldende på en kompetent måde! Næste skridt er at finde ud af om og i hvilken grad forældrer, der har mistet får den nødvendige støtte og opbakning når ulykken sker uanset forskel på social, økonomisk, religiøs og etnisk baggrund.

Godt Nytår!

2010-01-02T21:38:00.003+01:00

Året der gik var i stikord:
Barsel, lykke, Konrad- der fik sit første grineflip 3 måneder gammel på maven af sin gamle mor, fremtidspanik, lange skønne ture langs Søerne med barnevogn og baby, hygge i sofaen, verdens bedste sundhedsplejerske - der støttede og hjalp så angsten ikke satte sig som en kile i forældreskabet, Bum Genious bleer – der blev vasket og skiftet i en uendelighed og måske med lidt stædighed, efterfødselsgymnastik hos APA med herlige Else Pelse, hyppige besøg hos Klemens med Kaffe Kollektivets skønne latte i den ene hånd og sovende barn i barneren i den anden, pump og step puls i SATS, brystpumpe, gode bøger, tanker, kærlighed til Mikkel, Klemens i tankerne og hjertet, tilbage på arbejde igen efter næsten to år med barsler og dyb sorg, mere fremtidspanik, sorgen - der dukker op på sin egen snedige facon i mit møde med verden udenfor, ferie i Frankrig med croissanter, sol, lykkenydning og en kravlende unge i hængekøjen, forskningsansøgninger, forskningsartikler, hjernevridninger, Konrad - der vokser og hopper, Baby bongo, sorgen - der manifesterer sig på nye måder, venner der kommer og går, 2 års fødselsdag for Klemens og 2 års dødsdag med minder- tårer- hinanden og Ringenes Herre, Konrad - der pludselig er 1. år og ikke mere en baby men et barn - der kan sige vuf sammen med Cayenne yndlings hundebamsen, tidligt op og tidligt i seng, arbejde, passe barn, sove, småbarnsfamilierutiner, gulerodsspisende, kropsforandrende, træt som et alderdomshjem, er jeg et alderdomshjem? Unge i flyverdragt, Nihola og afsted til dejlig dagplejemor, sygt barn - der hoster og vil putte- og på trods af høje idealer får panodil junior, hov så gik november og december, jul med hele familien også med besøg hos Klemens, og til sidst affyring af en bordbombe - der glimrede ud over Klemens grav.....

Jeg er ikke god til profetier, livet har overrasket mig alt for meget tidligere i livet, men det nye år tegner godt. Fra 1. feb. starter jeg i et barselsvikariat som konsulent i Danske Bioanalytikere. Jeg ved ikke hvilke døre det åbner eller lukker, men jeg ser frem til det, og er spændt på alt det, det nye år bringer. Jeg håber det bliver godt og med lige så mange gode stunder med Mikkel og Konrad som jeg har haft i år. Nøj hvor jeg elsker dem....
Godt nytår til jer alle!

Så går ungen næsten....

2009-12-26T11:17:00.002+01:00

Det er ikke helt sikker gang - men nu har han flere gange gået fem skridt af gangen....Ungen er godt nok ved at blive stor!

Klemens leg i sneen

2009-12-21T08:06:00.004+01:00

Det er Mikkel og mig, der har lavet den lille snemand på Klemens grav, men gid det var Klemens selv. Sidste år ville han have været for lille til rigtig at snetumle, men i år ville han haft alderen til snemænd, sneengle, snebolde og en rigtig kælketur med efterfølgende varm chokolade....

3 kvadratmeter til de levende og 6 til den døde...

2009-11-15T08:25:00.003+01:00

Hjemme hos os ligger "Alt om barnet" fra 2009 af Vibeke Manniche på bordet. Det er mest Mikkel, der har læst i den, men vi er begge blevet noget chokeret over, at børn mellem 0-4 åbenbart gennemsnitligt har 80 sygedage om året. Manniche argumenterer for, at det skyldes, at der kun er 3 m2 per vuggebarn. Og indrømmet - jeg er rimelig muggen på alle dem, der har stemt borgerligt og prioriteret friværdi og skattelettelser over rimelige forhold for vores børn.

3 kvadratmeter er fandeme ikke meget plads- heller ikke for en lille plyt på 2.

Ind i mellem er min målestok mystisk. Men jeg kunne ikke lade være med, at have det rigtig godt med, at Klemme i det mindst har 6 kvadratmeter på Assistensen. Han har egentlig ikke brug for dem allesammen, og han kan jo ikke blive mere syg end han var da han døde - men alligevel...om ikke andet sætter jeg pris på det hver gang jeg kommer forbi.

Konrads 1. års fødselsdag!

2009-11-06T06:42:00.004+01:00

Mine drenge den 26. oktober 2009

2009-10-27T08:36:00.000+01:00

Klemses død to år efter

2009-10-26T08:29:00.006+01:00

For to år siden var min verden brudt sammen. Det skete egentlig allerede den 25'ende okt. da Klemens endelig blev indlagt efter at vi havde oplevet mange timer i afmagt, fordi sundhedsvæsenet i form af praktiserende læge og fødested ikke tog vores opkald alvorligt. Fra ankomsten til Hvidovre børnemodtagelse gik det stærkt. De symptomer Klemens havde, viste sig at skyldes den værst tænkelig hjertefejl.Timerne op til den endelige besked - at videre behandling var udsigtsløst- er uden tvivl de mest dramatiske i mit liv. Klemens død, der fandt sted mellem 1 og 2, en tidlig morgen den 26'ende oktober 2007, var intenst smertefulde, men smukke. Vi sang, krammede, rørte og mærkede hinanden. Jeg håber Klemens mærkede al vores uendelige kærlighed under hans sidste farvel på ambulatoriet på neonatal, hvor vi lå med ham på en briks.
Efterfølgende tog vi hånd- og fodaftryk. Vi badede ham og klædte ham på igen.
Det var dejligt at gøre ham ren efter al det han havde været igennem i timerne forud. Jeg husker det som om han havde plasterklister overalt på kroppen. Og tanken om hvordan han elskede at komme i sin egen blå balje derhjemme gjorde, at det var det bedste og fineste vi kunne gøre for hans lille døde krop.
Efterfølgende blev Klemens puttet i en hospitalsvugge ved vinduet, mens vi prøvede at sove på briksen. Fra Klemens døde til hans begravelse sov vi lidt, men intenst og meget symbiotisk. Mikkel og jeg faldt i søvn samtidig og vånede med et spjæt efter en eller to time. Sorgen gennemsyrede os begge. Minutter føltes som timer. Det første døgn efter Klemens død blev jeggammel. Vi blev på Riget indtil ca kl. 14.00. samme dag. Vi fik besøg af noget af familien og nogle få venner. Og den bedste sygeplejerske snakkede med os, vendte tanker, rummede og guidede. Jeg ved ikke hvor jeg ville have været, havde hun og resten af personalet på Riget ikke været der for os i de timer.
Når jeg ser tilbage ville jeg gerne have været på Riget i længere tid, og krammet Klemens mere inden han blev frosset ned til en ispind i kapellet. Samtidig husker jeg det som om at vi næsten ikke kunne rumme mere, og at vi begge havde et behov for at handle. Og der er et væld af praktikaliteter, der skal ordnes når ens pårørende dør. Så vi gik. Og det gjorde ondt og var meget forkert at gå på gaden uden en barnevogn. Inden kl. var 16. var vi på vej til en bedemand. Vi farede vild på Nørrebro. Jeg tror vi begge havde mistet retningssansen både rent bogstaveligt og i overført betydning. Vores liv havde taget en anden drejning og det var ikke en retning vi havde bestemt eller forventet.

Jeg holder fri i dag og giver sorgen lov til at være. Jeg tror altid, at den 25'ende og den 26'ende oktober vil være nødvendige fridage. I går var vi nede hos Klemme med en græskarmand med lys i, inden vi tog i Dyrehaven og fik os den tur vi egentlig skulle have haft på Klemses fødselsdag. Fra sidste år vidste vi, at den 25'ende bringer de svære minder frem. I dag er det tid til det store savn. Lige nu sover Konrad, men når han vågner skal vi ned med blomster til Klemses lille have.
Jeg sluttede med at amme Konrad i juni måned. I dag løber mælken igen. Kroppen husker, og jeg er ikke i tvivl om, at mælken der løber i dag, er produkt af den kærlighed til Klemens, som han aldrig mere kan få.

Tillykke min dreng

2009-10-03T14:22:00.000+02:00

Dagen før Klemens 2 års fødselsdag...

2009-10-02T14:30:00.004+02:00

Jeg troede egentlig jeg skulle arbejde idag. Jeg havde dog valgt, at arbejde hjemme for at få ro og fokus, og for at beskytte mig selv for jeg kunne mærke, at jeg er hudløs. Da jeg kl 11.30 fandt mig selv i fosterstilling på sofaen i arbejdsværelset med dynen over hovedet og tårer ud af øjnene, måtte jeg bare indse, at tankerne og minderne om min lille dreng var for stærke. I dag fik jeg derfor kun klaret emailkorrespondancen, arbejdet må vente til på mandag.

Det hjalp i stedet at give sorgen lov til at være, og at være i sorgen. Jeg har været nede hos Klemens, og siddet på hans bænk med en kop kaffe fra kaffe kollektivet, mens jeg sang vuggeviser og bladrede i mit lommealbum med billeder af hans liv fra start til slut. Det giver ro. Og de mange tårer, der er trillet ud af mine øjne dernede fungerer som katarsis. Det gjorde de også i dag. Så kan jeg være igen. Være til med kaffe i hånden, Klemses blomstrene roser og lavendler og en sommerfugl og en hveps, der på trods af, at vi nu er i oktober måned, flagrede rundt og indtog lidt blomsternektar i solen.

Han er tæt på og så langt væk ham min store lille dreng. Han ville have spænet rundt nu og udfordret livet havde han levet, og havde han haft et helt og ikke et halvt hjerte. Det havde været et helt andet liv for vores familie.

Jeg er stadig ikke i tvivl om, at Klemse har været det menneske, der har transformeret og radikalt ændret mig og mit liv. Det har taget to år at indse hvor om sig gribende den forandringsproces har været. Det har taget hele turen gennem den første svære sorg, nye graviditet og forældreskab af Konrad med alt hvad det indebærer af angst for at miste og glæde for det jeg har, og sidst men ikke mindst tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Jeg tror det er nu det for alvor er gået op for mig hvad alt det her betyder i mit liv på alle fronter. Det er også så tydeligt som nogensinde at tabet af Klemens er en livslang sorg. Det er et sår, der aldrig vil hele, men derimod bryde op på ny igen og igen. Jeg føler stadig Klemens som noget min krop mangler. Måske fordi han døde på et tidspunkt hvor han fysisk næsten var en del af mig. Måske fordi minderne om hans tilblivelse, fødsel, vores nærhed under hans korte liv og død huskes så stærkt i min krop.

Jeg er overrasket over, at det i dag var sorgen, der kom over mig. For solen, der skinner nu og det kolde klare vejr, er det, der ellers får mig til at huske den smukke (men også smertefulde) fødsel. Sådan et vejr får mig tilbage til de første par uger med Klemens i live hvor glæden var lige til, på en ukompliceret måde, jeg aldrig kommer til at opleve igen. Jeg håber de minder kommer til at fylde i morgen, de er vigtige for mig, men i dag er det savnet og sorgen, der sætter lange skygger og får lov til at fylde mit sind.

Minderne i kroppen og kroppen i minderne...

2009-08-04T22:23:00.007+02:00

For to år siden var Mikkel og jeg lige blevet gift. Vi tog på bryllupsrejse til mine svigerforældres hus i Vallabrix, en lille fransk landsby 100 km nord for Montpellier. Der er lige så smukt og idylisk som man kan tænke sig. Jeg var træt efter alle bryllupsforberedelserne, alt for meget arbejde og så var Klemens inde i min mave godt igang med at vokse sig stor. De første dage havde jeg mange plukkeveer, og vi tog det meget stille og roligt. Vi sov lange eftermiddagslure og Klemens og jeg blev rigtig tætte - eller jeg fik tid til at mærke min graviditet. Når jeg lå i sengen møffede han på en helt særlig måde. Vi hang meget i hængekøjen og slappede af i skyggen, og vi var på små udflugter til den nærliggende by Uzés. Der dufter af Provence (sådan en blanding af lavendel, trøffel, abrikos, timian, tomater og croissant), lykkefølelse og masser af forventninger og drømme.

Da vi igen i år parkerede bilen på den lille plads tæt ved huset, og vi åbnede dørene bølgede disse minder ind over mig på godt og ondt. Da vi lagde os til at tage en lur efter flyrejsen, var kroppen så langt nede af memory lane, at jeg kunne mærke Klemens møffe i min mave som kun Klemse kunne møffe - bestemt, nærværende og blidt. Det var dejligt, svært, nærværende og påtrængende for det var slet ikke hvad jeg havde forventet, men minderne sidder i kroppen og kroppen er plantet dybt i minder. En del af drømmene knyttet hertil var jo også, at Klemens skulle have oplevet stedet ude af maven. Han skulle have kravlet rundt på stengulvene og have haft en hale af forældre efter sig, der sikrede at han ikke slog sig alt for hårdt. Han skulle have duftet til fransk landliv, smagt nybagte croissanter og fået legetøj fra verdens fineste legetøjsbiks i Uzés....

Samtidig med Klemses fravær så har Konrads nærvær været så stærkt. Og han har nydt det franske lige præcis så meget som jeg havde forstillet mig, at Klemme også ville have gjort. Han har råbt, pjattet og faldet til ro på den deglige aftenture langs vinmarker, abrikostræer, mandeltræer, oliventræer og solsikker... Han har fundet ud af hvor sjovt det er at bade, han har nydt at ligge i hængekøjen med mor og far og gynge og synge, han har lært at kravle og sætte sig op - og så er han blevet croissant afhængig (hvillet vist ikke er så politisk korrekt når man er en baby på kun 9 mdr.) Han er blevet så stor mens vi har været hernede og han er en lille sol der stråler. Jeg har været både nu og dengang på samme tid. Det har været dejligt. Det har også mindet mig om hvordan den der sorg kommer op uventet og tager plads på sin egen særlige måde, midt i alt det dejligste levede liv. Den er snedig sorgen er den. Og jeg lever med den- på godt og ondt.

Kravle...

2009-08-03T16:24:00.001+02:00

Så kan spillopmageren kravle, og moren er så stolt så hun har droppet siestaen i lykkeoverstadighed...

Konrad spam i solen

2009-07-29T22:01:00.001+02:00

Min solstråle

2009-07-19T09:23:00.001+02:00

Min yndlingshave

2009-07-15T21:00:00.003+02:00

Mikkel og jeg bor i en dejlig lejlighed på Nørrebro. Der er dog ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre fordi jeg ser Københavns grønne oaser, som en vigtig del af det at leve i byen. Assistensen har for mig altid været sådan et sted. Vi er også heldige, at have den skønneste gårdhave hvor ungerne leger, fællesgrillen knitrer og snakken går. Jeg behøver derfor ikke min egen lille have, og jeg er glad for, at jeg ikke er ansvarlig for at skulle passe den. Jeg har ikke den nødvendige tålmodighed.

Da Klemens døde blev Assistensen til noget andet og mere end den smukke kirkegård jeg gik igennem nu og da. Det blev til den kirkegård hvor Klemens lå. Det var vigtig for mig her at få en lille plet, hvor jeg kunne gå hen og mindes, og både min

mand og jeg ville begraves med vores lille dejlige søn. Det var det eneste rigtige for os. Da Mikkel vil kistebegraves blev det en grav med plads til os alle i kiste. Det endte med at blive til den lille have, jeg aldrig troede jeg skulle have ansvar for at passe. Klemses lille have er lige nu det smukkeste og mest fredfyldte sted i hele verden. Jeg elsker den lille plet. Jeg nyder at nusse, drikke kaffe, klippe græs med kantklipperen og vande. Jeg kommer stadig forbi flere gange om ugen, nogle gange flere gange om dagen. Lige for tiden kan jeg slå vejen forbi på vej til arbejde. Det er ikke altid jeg får gjort det hele som jeg vil. Ind imellem vokser græsset lidt for højt fordi det er rimelig upraktisk at have græsklipperen med på arbejde, og jeg når ikke altid at vande plænen som jeg vil- det gør lidt ondt i mit hjerte når jeg ikke får taget mig tid. Det er min måde fortsat at kunne pusle min lille dreng, der aldrig fik lov at blive stor. Det er vigtigt for mig at yde den omsorg for ham, og nok også for mig selv - det giver ro og tid til eftertænksomhed og i dag blev det også til at smage lidt på sorgen igen midt i solens stråler.

Ind i kampen....

2009-06-20T22:07:00.001+02:00

Der har været stille her fra et stykke tid. Det betyder ikke, at der ikke sker noget. Det betyder nærmere, at der er sket rigtig meget, og det kræver omtanke og tid for mig at skrive om. Min vidunderlige barsel er slut for længst, og jeg har bevæget mig ind i den del af verden, der handler om arbejde og fremtid.

Jeg var helt klar til at slutte barslen og komme ind i kampen. Jeg synes 20 måneder er lang tid at være væk fra arbejdsmarkedet. Men det kunne ikke være anderledes. Samtidig er det overvældende, ikke mindst fordi jeg ikke er den jeg var tidligere i mit arbejde. Jeg er tydeligvis en anden. Der er ingen tvivl om, at særligt Klemens har ændret mit perspektiv i al sit fravær, og Konrad har påvirket mig med al hans skønne tilstedeværelse.

Sorgen har gjort meget ved mig, og på områder jeg ikke havde forventet. Jeg er selv ved at finde ud af hvordan sorgen har påvirket mig i mødet med verden udenfor. Jeg er ved at mærke efter, hvad jeg har lyst til, hvor jeg gerne vil hen, inden for hvilke rammer, og så er jeg ved at finde ud af hvilke rammer, der reelt er mulige at arbejde indenfor. Det er en blanding af angstprovokerende og meget spændende at være der hvor jeg er – og jeg prøver overvejende at være fortrøstningsfuld på egne vejne.

Når jeg tænker tilbage på hvad jeg har været igennem de sidste to år, er jeg dog egentlig rimelig imponeret af, at jeg kan være, der hvor jeg er nu. Jeg kan huske hvor skræmmende det var, da det gik op for mig hvor mange gange jeg ville komme til at fortælle om Klemens død. Ikke fordi jeg havde lyst til at indvi alle i Klemens historie, men fordi jeg blev spurgt om jeg havde børn eller jeg skulle forklare hvorfor jeg havde været væk fra arbejdsmarkedet så længe. Jeg var bange for den smerte, der ville dukke op, bange for at ulejlige andre mennesker med min sorg, bange for at græde, bange for at være sårbar og måske allermest bange for, at jeg ikke ville kunne lære at bære sorgen.

Jeg har skulle lære at fortælle når det var vigtigt for mig, selv om det indimellem skaber ubehag hos den jeg fortæller til. Jeg har også skulle lære at passe på mig selv og lukke af hvis jeg havde brug for det.

De sidste par uger har det i mange sammenhænge været nødvendigt at kunne fortælle når jeg ville, og lukke af når min grænse var nået. Ind i mellem har jeg stået udenfor mig selv og set hvordan jeg fortalte min historie rimelig nøgternt uden tårer i øjnene.... bare.... sådan er mit liv og derfor har jeg været væk....

Ind i mellem føles det som en plade, der kører i ring og jeg kan næsten føle mig fremmedgjort overfor min sorg. Jeg har også været i tvivl om hvad det betyder. Det har gjort, at jeg har haft tidspunkter hvor jeg savnede den tunge, intense nærværende sorg, fordi Klemens i al sit uendelige fravær var der så meget. Heldigvis har jeg det ikke sådan, at Klemens er blevet helt væk, eller bare er en historie om mit liv jeg fortæller. For han er i mig, og al det jeg har lært af hans liv og død, er med mig hvilket kommer så tydeligt frem i de livsvalg jeg er i gang med at tage. Jeg er så utrolig taknemlig for alt det jeg har lært af det lille fine menneske. Tænk hvis man selv en dag kunne sætte lige så stor eftertanke igang med sit liv - det er vist de færreste der gør det.

Vi arbejder på det...

2009-04-23T22:35:00.002+02:00

Vi arbejder på det der spisning. Dog har vi holdt en lille pause fordi Konrad var syg og så blev han vaccineret og var lidt skidt. I dag var han på toppen, og han syntes at spisningen var sjovt. Det hjælper vist også at Konrad nu sidder i sin egen stol og det er lige sagen for den lille bandit.

Så er det også blevet forår hos Klemens...

2009-04-09T17:20:00.005+02:00

I dag er det et år siden, at Klemses lille have på Assistensen blev anlagt, og det var på høje tid at få skåret roser, lavendel og sommerfuglebusken til og få ordnet lidt i Klemses urtehave. Der er blevet klippet og ordnet i flere timer. Det var skønt endelig at få mulighed for ordentlig at tage fat. Det kræver nemlig både omsorg overfor Klemme og hans lillebror - dvs. et par ekstra hænder.

Lysten til at pusle hos Klemme har nu længe været der. Jeg har fået den fineste rosensaks og et sæt gode havehandsker i fødselsdagsgave for snart en måned siden, og jeg må indrømme jeg blev grebet lidt af klipperiet og er nu lidt bange for om jeg har fået beskåret for meget og for tidligt. Jeg håber på, at de sagkyndige på Assistensen godkender mit arbejde - og at det skønne forårsvejr hjælper alle blomster, buske og krydderurter til at skyde og spire påny. Det skal blive dejligt at følge de næste par måneder. Jeg ser frem til at sidde på Klemses bænk med kaffe og Konrad og bare se det hele gro.

Sådan en dag som i dag slår det mig hvor meget liv der er hos dem, der er allermest døde.

Børnearbejde...

2009-03-30T21:49:00.001+02:00

Min første grød....

2009-03-26T16:20:00.004+01:00

Så skete det.... Konrad er snart 5 måneder, og jeg har ventet lidt med den første grød. Jeg har haft mange gode undskyldninger, og man behøver jo ikke gå igang med det før 6 måneder. Der er dog det lille men, at Konrad da ikke kan få bryst om dagen, for jeg skal starte på arbejde. Så i dag smagte han på hirsegrød fra helsekosten, og han syntes det var ret spændende. Vi skal have arbejdet lidt på det der med at spise og ikke sutte, men jeg er sikker på det nok skal komme....

Der er blomster på vej....

2009-03-23T21:11:00.006+01:00

I Klemens have sker der ting og sager. Det går ikke helt så hurtigt som mange andre steder på Assistensen, men det er skønt at nogle af alle løgne er på vej op. Jeg savner ham den lille trold, der ligger dernede i jorden, og jeg tænker meget på ham fortiden - tænker på hvordan livet så ville have været.... og jeg savner ham så det mærkes langt ned i maven.

Men lige nu er det det her der sker i mit liv

og det her

Og når Konrad og jeg triller forbi verdens skønneste plet - så er jeg samtidig sådan næsten lykkelig.

Fusser....

2009-03-15T17:31:00.003+01:00

Først var det hænderne, der var spændende. De blev observeret et stykke tid. Derefter gik det op for trolden, at de kunne manipulere med verden - det var stort! Man kan røre, føle og flytte ting ind i munden. Verden blev meget større de dage. Nu har Konrad så fået øje på fødderne. Han har undretsig over dem og beundret dem i lidt over en uge. Når han er blevet skiftet har jeg taget dem hen i håndhøjde så han kunne mærke på dem. Men nu i dag tog han selv fat i dem, og de blev også sludret til. Jeg var der ikke da der blev snakket fodsprog. Det havde lydt helt særligt og meget anderledes end når der bliver snakket til os. Desværre hørte jeg det ikke for jeg var i bad - men jeg nåede lige at fange et par billeder af mødet mellem hænder og fødder!

Regnbuebørn....

2009-03-12T17:00:00.003+01:00

Jeg har længe haft svært ved at forklare hvordan Konrads ankomst føles, og hvad hans spillevende lille krop har gjort ved min sorg og angsten for at miste. Der er ingen tvivl om, at både min sorg og angsten for at miste nu har fundet sit leje. Den er ikke så alt opslugende, som den tidligere har været.

Konrad har givet alt den glæde og liv som jeg drømte om, og han insisterer på at leve nu og det er fantastisk. Men Konrads ankomst har ikke medført, at jeg er kommet mig over, at Klemens er død. Det kommer jeg mig aldrig over. Jeg har nærmere af nødvendighed - fordi døden er så urimelig endelig - lært at leve med døden, sorgen og savnet.

Jeg er med på en amerikansk mailingliste for forældre, der alle har mistet deres barn pga hypoplastisk venstre hjertesyndrom - den hjertefejl som Klemens døde af. Her er der en der skriver:

Rainbow babies:
In some circles, babies born to families after the loss of a child are referred to as "Rainbow Babies." The idea is that the baby is like a rainbow after a storm.

"Rainbow Babies" convey the understanding that the beauty of a rainbow does not negate the ravages of the storm. When a rainbow appears, it doesn't mean the storm never happened or that the family is not still dealing with its aftermath. What it means is that something beautiful and full of light has appeared in the midst of the darkness and clouds. Storm clouds may still hover but the rainbow provides a counterbalance of color, energy and hope.

Det er måske nok en anelse cheasy - men samtidig synes jeg, det er sådan et fint billede på hvilken rolle Konrad spiller i mit liv ...

Der hvor solen bli'r ved

2009-02-14T17:43:00.003+01:00

I julegave fik jeg Annika Aakjærs CD "Lille Filantrop". Det er en fin lille skive med meget kant. Der gik dog lang tid før jeg fik sat den på. Det viste sig at det sidste nummer var en lille perle. Desværre er det ikke et af de numre Annika Aa. har lagt ud på sin Myspace side http://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewprofile&friendid=71913682.

Da jeg ikke kan spille sangen ved at henvise til et link, har jeg skrevet teksten ud....

"Der hvor solen bli'r ved".

Hans far var stolt
selvom han ikke holdt
så længe som han ku'

Hans mor i sort
for deres dreng af guld
hvor mon han er nu

Der hvor solen blir' ved
med at stå op og gå ned

De sku' slå tiden ihjel
men helt af sig selv
gik den i stå

Sku' de bebrejde gud
i deres aftenbøn
men han ved vel også
hvad det vil sige at miste en søn

Og solen bli'r ved
med at stå op og gå ned.

Rygtræning med teletubbies......

2009-01-28T21:09:00.003+01:00

Til min store forbavselse kan de der teletubbies noget....Konrad kan nu ligge på maven i lidt mere end 5 min og tilmed grine samtidig

Når man nyder hvert minut...

2009-01-27T19:48:00.003+01:00

så går tiden ofte forbandet hurtigt. Derfor har jeg ikke fået opdateret min blog. Siden årsskiftet har jeg været alene med Konrad om dagen. Jeg var fuldstændig klar til det da vi kom der til. Jeg nyder at være på barsel. Jeg nyder at se Konrad vokse og udvikle sig og jeg nyder at dele forældreskabet med Mikkel.

Siden Konrad blev 24 dage, er der sket en masse i mig. Sorgen og angsten, der har fyldt graviditeten og de første uger med Konrad er forandret. Der vil altid være en sorg over tabet af Klemens, og fordi jeg af erfaring ved, at min verden kan synke i grus, dukker angsten hurtigere op end før Klemens døde. Der er dog sket et kæmpe skift - for angsten og sorgen hænger ikke som en tung sky mere. Begge dele har lige så langsomt lettet. Jeg kan ikke sige hvornår præcist det skete, blot at det var engang i slutningen af juleferien, at jeg foralvor kunne sige, at jeg igen kan tænke klart. Det er en lettelse. Jeg nyder, at jeg langsomt er ved at vende tilbage til verden fra min osteklokketilværelse. Jeg bliver aldrig den samme som før. Både Konrad og Klemens har forandret og udviklet mig. Jeg er her nu i en ny og endnu bedre udgave og jeg er stadig under hastig forandring både som mor og menneske!

Billeder af min nu ca 6, 5 kg store dreng....

2009-01-19T20:17:00.003+01:00

Billeder fra julen

2008-12-31T11:34:00.001+01:00

Mine to drenge

2008-12-20T10:34:00.002+01:00

Indtil jeg får skrevet hvor lykkelig jeg er, så er der her lidt billeder af hvorfor....

2008-12-16T22:37:00.003+01:00

De første tre uger....

2008-11-23T11:09:00.002+01:00

Konrad bliver tre uger i morgen. De er gået hurtigt og dagene har været intense, fulde af glæde, angst, træthed, minder, håb, grin og lidt tårer. Det var en kæmpe lettelse da vores lille trold kom ud til os i verden. Det var fantastisk at se ham i live, at få at vide under hjertescanningen at hans hjerte var fint, at han virkede sund og rask og fødslen gik så godt. Jeg har virkelig været heldig, at jeg ikke var helt brugt op af veer og smerte. Fysisk havde jeg det til min egen overraskelse bedre efter fødslen end før - og sådan var det altså ikke sidst selvom det også var en fin fødsel.

Lettelsen blev dog hurtig afløst af alle mulige følelser. Klemens har været meget med siden. Konrad er heldigvis helt sin egen. Da jeg så ham første gang ved fødslen synes jeg han lignede sin bror, men det var kun hans nyfødte grådkvalte ansigt, for Konrad ligner kun sig selv både af temperament og udseende. Han er også en mild dreng, men knap så stædig som Klemens. Tilgengæld fægter han gerne og meget med ben og arme, og hvor Klemse suttede på sin underlæbe og derfor havde et meget nuttet gigantisk overbid vil Konnor hellere sutte på bryst, sine hænder eller sut. Og så virker Konrad stærk i hele sin krop. Klemse er med fordi han er storebror og savnet, ikke fordi vi forventer at Konnor er som ham. Tilgengæld er det dejligt at tænke på begge sine drenge sammen, når de nu fysisk aldrig kommer til at mødes.

Minderne og savnet af Klemse dukker dog ikke kun op i de gode øjeblikke hvor vi fx griner af Konrads attitude under mælkespisning (se fx billedet nedenfor som Mikkel på sin facebook har kaldt "I want breast- fuck the rest!"). Minderne dukkede også op da mælken løb til og i mængder så der opstod brystbetændelse. Det trickede den del af min sorg over tabet af Klemens som sidder fysisk i kroppen. Jeg har været tilbage til det helvede det var at få stoppet mælkeproduktionen med hormonpiller uden at det lykkedes - hvilket resulterede i brystbtændelse og mælk i stride strømme til et barn der ikke levede mere. Det var hårdt at skulle forholde sig til den oplevelse igen mens jeg var igang med at få en amning og en mælkeproduktion til at fungere. Heldigvis har Konrad ville amme fra starten, uanset ammestilling og mor med 4 dages tårer og feber og i dag går det godt og Konrad tager på hvilket hjælper mig til at tro på at han er sund og rask.

På trods af at Konrads vægt stiger har det sværeste dog været angsten for at noget alvorligt skulle ske med Konrad. Han har haft gulsot siden han var nogle dage gammel, og han er stadig gul. Hans lille navle er lidt snasket og popper op på en lidt pudsig måde. Derfor er alle børnesygdomsbøgerne blevet læst grundigt, både hvad angår gulsot, og infektion i navlen. Efter hjemkomst har vi flere gange taget turen tilbage til Riget for at få taget en blodprøve, der kunne sige noget om gulsoten var ved at aftage. Personalet har flere gange sagt, at de mener Konrad er sund og rask, men at vi skal reagere på hvis han bliver slap og sløv. Lige præcis det der med slap og sløv har tricket en masse hos mig. For jeg er helt enkelt bange for om jeg kan aflæse et sløvt barn, og når der bliver remset tegn op på et sløvt barn kan jeg ikke lade være med at tænke på Klemens, der stadig ikke rigtig passer ind i den kategori - eller rettere sagt først gjorde det få timer inden han kom på hospitalet og var døden nær. Samtdig har jeg det svært med det ansvar, der bliver pålagt os i forhold til at vurdere vores barn, netop fordi det ansvar sidst var alt for stort, eftersom vi oplevede en ansvarsforflygtigelse fra fødegangen og min daværene læge "doktor flink", der ikke synes hun havde tid til at se på Klemens.

Rationelt ved jeg jo godt, at Gulsot er noget helt andet, at Konrad ikke har en hjertefejl og situationen nu er en anden - men oplevelsen af at have et døende barn i mine arme sidder også stadig i min krop, og det gør chokket over først at indse det meget sent også. Og selvom gulsot sjældent er farligt- så findes der et par former der er det. Ligesom betændt navle i værste fald kan føre til blodforgiftning og når man har befundet sig i kategorien 1:10.000 så ved man at man kan ende der igen....

Jeg håber jeg med tiden bliver bedre til at rumme angsten og også, at jeg bliver en "bedre patient" og med det mener jeg ikke en patient, der blot gør som personale siger, men som husker at spørge kvalificeret og kritisk. Jeg oplever stadig, at jeg indimellem kun har fået svar på en brøkdel af det jeg har behov for, og at de ubesvarede spørgsmål er med til at skabe usikkerhed - og her tror jeg endnu engang, at den kloge psykolog vi har gået hos på Riget har ret. Hun har understreget, at med vores historie, er det at stille spørgsmål og være en krævende patient når angsten dukker op vejen frem for at komme den til livs. Det skal da også siges at vi er blevet mødt med meget stor forståelse når vi har gjort opmærksom på vores historie.

Heldigvis er det ikke kun angsten der fylder herhjemme. Det meste af tiden er det glæden og fascinationen over hvordan Konrad udvikler sig. Vi nyder at se hvordan han sætter pris på sin plads i vinduet, som Konrad har indtaget for at få dagslys og komme gulsoten til livs. Her kigger han på både skyer og de billeder og krammebamser som vi har sat op til ham. Han er fantastisk i sine vågne øjeblikke hvor han kigger på os og verden, og når han sover med et stille smil på læben og virker så tryg og glad - føles det mirakuløst at det lille væsen har så str tiltro til os og verden. Det er godt nok dejligt at være mor til Konrad og allermest føler jeg mig helt vildt priviligeret og heldig....

Billeder fra Konrads første uger...

2008-11-23T11:05:00.001+01:00

Miraklet Konrad

2008-11-05T14:08:00.001+01:00

Konrad er 53 cm og vejede ca 3380 g da han blev født - og er ligesom storebror Klemens verdens dejligste dreng!

Så kom Konrad til verden....

2008-11-05T14:07:00.001+01:00

Og det gik heldigvis godt og stærkt. Kl. 9.00 i mandags mødte vi på Riget til igangsættelse. Både Mikkel og jeg havde begge haft en god weekend og følte os meget klar til fødslen. Vi var dog forberedte på, at det kan tage tid når man sådan sætter gang i det hele medicinsk. Da jeg blev undersøgt viste det sig heldigvis, at der kun var ca 1. cm tilbage af min livmoderhals og at den var meget blød. Det betød, at jordemoderen kunne tage vandet i håb om at fødslen kort tid efter ville gå i gang. Eftersom de først skulle sikre sig, der var plads på fødegagen fik jeg lagt en stikpille op, og Mikkel og jeg blev sendt hjem nogle timer for at slappe af. Da vi vendte tilbage fik jeg et lavement og taget vandet. Efterfølgende blev vi sendt af sted på en spadser tur i håb om at veerne gik i gang. Ligesom ved Klemens fødsel var vejret smukt, klart og fuld af solskin. Vi tog os derfor en tur rundt om en af søerne, og jeg kunne mærke at plukveerne blev regelmæssige, mens vi nød København fra dens smukkeste side.

Da vi kom tilbage var jeg 3 cm. åben. Imellemtiden havde der været vagtskifte. Vi blev mødt af en gæv jordemoder der hed Lone. Hun havde som alle andre vi havde snakket med læst vores journal grundigt og vidste, at vi havde brug for sikkerhed og tryghed. Derfor syntes hun, at vi skulle droppe badekaret til fordel for at Konrad under hele fødslen kunne have en elektrode i hovedet, der tjekkede hans tilstand, såvel som jeg fik CTG båndene om maven – en teknologi der hedder STAN, som jeg blev meget fascineret af. Jeg kunne stå op, men bevægelsesfriheden var dog nået begrænset.

Vi håbede at veerne ville udvikle sig, men da de ikke gjorde det og vedrop kom på tale, var jeg ret hurtig til at sige epidural. Lone jordemoder ventede med vedroppet til epiduralen var lagt, eftersom hun sagde, at det som andengangsfødende kan gå ekstremt stærkt, når først man foralvor begynder at åbne sig. Veerne nåede derfor aldrig at blive rigtig smertefulde inden anæstesilægen havde lagt bedøvelsen, så den hyggelige stemning med småsnak gik stort set lige til jordemoderen sagde jeg var 9. cm åben.

Så blev der ringet efter en pædiater, der skulle undersøge Konrad så snart han kom ud. Pressefasen tog da også kun ca. 10 min. Det var de 10. minutter det gjorde ondt på mig og smerten kom udelukkende fra skeden, så jeg slap meget nådigt! Og det var fantastisk at høre Konrads meget høje skrig da jeg fik ham i armene lige efter han var kommet ud. Han blev derefter undersøgt af en pædiater, der spurgte Mikkel hvem af os han havde arvet det temperament fra.....

Mikkel gik med pædiateren, der lavede en EKG af Konrads hjerte, der så fin ud. Imens fødte jeg Konrads moderkage. Da Konrad kom tilbage var han med det samme klar til at amme, og blev ved en times tid indtil vi fik en stue.

Han ser indtil videre ud til at stortrives og hans hjerte var fint da vi i dag fik foretaget en scanning af det, hvilket er rigtig rigtig dejligt. Nu venter vi blot på at mælken for alvor løber til så vi kan få en fornemmelse af at amningen er etableret og kan komme hjem.

Vi har fået en helt fantastisk behandling og har følt os så trygge og veltilpasse igennem hele forløbet. Indtil videre har Mikkel kunne være her, så vi alle tre bare har nydt hinandens selskab.... Tak kære personale på Riget! Hvor er jeg dog glad for, at det offentlige sygehusvæsen ikke endnu er brudt helt sammen - nu håber vi bare at Barack Obama stemningen også spreder sig til DK, så vi i fremtiden kan opleve den samme varme og omsorg!

Hvis ikke før så sker det på mandag...

2008-10-31T15:26:00.002+01:00

I dag var jeg ved at gå op i en spids. Jeg har været til adskillige akupunkturbehandlinger for at fødslen skulle gå igang af sig selv og jeg skulle være klar, men endnu har det mest af alt resulteret i lidt muren og en hel del plukkeveer.

I går gik det så op for mig, at jeg måske ville ende med at skulle gå helt til den 11. nov. før Konrads fødsel blev sat igang. Det kunne jeg ikke bære. Min både flinke og kompetente fødselslæge har forsøgt at fastholde, at det var bedst at gå til termin. Det er det sikkert hvis man er udstyret med nerver af stål og det er jeg altså ikke. Aftalen har været at jeg kunne ringe hvis jeg ikke kunne holde det ud og få en tid ugen inden. Hele dagen idag har psykologen fra Rigets gode råd med, at jeg altså ikke behøver at være den dygtige patient ekkoet i mit hoved. Alle kræfter skal ikke anvendes på at kunne rumme angsten inden fødslen - der skal være energi tilovers til efter fødslen, hvor vi jo skal tage godt i mod Konrad. Jeg har simpelthen været så bange for om jeg snubler her den sidste 1 1/2 uge, og vi også mister Konrad. Jeg har gået rundt om mig selv både igår og i dag og var så grøn i hovedet da Mikkel kom hjem fra arbejde, at han godt kunne se, at det var ham, der måtte ringe til lægen og få en ny tid, for jeg var helt enkelt for langt ude i torvene. Nu har vi fået en tid kl. 9.00 på mandag, og det kan ikke blive bedre. Jeg kan mærke, at jeg er helt utrolig lettet, og jeg er sikker på, at Konrad har det helt fint med at komme ud en uge før termin. Nu har jeg mest af alt sommerfugle flyvende rundt i maven..... Jeg tror godt jeg kan overskue at skulle gennem weekenden - nu skal der blot hviskes en masse kridtstreger ud og brændes en masse kalenderlys af inden mandag morgen! Nøj hvor jeg glæder mig til at møde ham den lille fis ansigt til ansigt!!!!

Livet et år efter...

2008-10-29T19:11:00.002+01:00

Det blev en hård, men fin weekend med minderne om Klemens indlæggelse og død. Mikkel og jeg fik mindet vores lille Klemsedreng. Vi var sammen, snakkede, mindedes, græd lidt, lavede græskar til ham, besøgte ham flere gange og var sammen. Og så fik vi set de første to Ringenes Herre film i extended version. Ringenes Herre var vores fælles pause fra sorgen, og en måde at få den uendelig langsomme tid til at gå dengang efter Klemens død. For os er Ringenes Herre altid tæt forbundet med den første måned af sorgprocessen - så lang tid tog det os sidste år at spise os igennem i små bidder.

Det er utroligt et år efter at sidde og kramme med varm chokolade i den ene hånd, film, hinanden, Klemse så særligt nærværende og Konrad sparkende i maven. Vi var samlet hele familien og det var rart selvom det også er trist fordi det mindede os så meget om, at Klemse skulle have levet og været snart 13 måneder.

At sidde der satte det sidste år og hvad vi har været igennem i perspektiv. Der er sket meget det sidste år samtidig med, at jeg i mit tudse rundt i sorgproces og være på barsel liv herhjemme, ofte har følt, at livet har stået stille. Jeg/vi er dog et så fuldstændig anderledes sted end vi var for et år siden hvor livet synes ubærligt. Og det er et eller andet sted dybt forunderligt og mærkværdigt, at det er muligt. Set tilbage er det ganske forunderligt, at vi er hvor vi er i dag trods savn og sorg - at Klemse langsomt er ved at finde sin plads, og at vi er ved at finde vores ståsted i livet igen med sorgen og savnet.

Igennem det sidste år har jeg ofte tænkt på mindedagene (fødselsdag og dødsdag) med en vis frygt og usikkerhed. Hvordan ville det blive, hvordan kan man skabe rammer, der skaber rum til sorgen og glæden? Hvordan ville jeg reagere og ville jeg være i stand til at rumme det op til Konrads fødsel? I dag har jeg det rigtig godt med de spæde traditioner vi har påbegyndt. Vi ved hvordan Klemme skal fejres og mindes i årene fremover, og det er traditioner, der både giver rum til sorg og glæde.

Det er rart at være nået her til. Det har givet mig en utrolig ro, der gør at ham Konrad i maven kan få plads nu hvor vi går og venter på, at han kommer ud. Det gør også, at jeg føler mig klar til fødslen på en anden måde end før. Jeg føler mig parat til alle de følelser der følger, for Klemens og sorgen har fået sin storebror plads og det føles så godt og rart i dag. Så lille dejlige Konrad kan du ikke bare se at komme ud nu ? Din far og mor er mere end klar!

For et år siden....

2008-10-24T22:05:00.006+02:00

Nu starter optakten til Klemens dødsdag. Den begyndte allerede i eftermiddags. I dag er det et år siden, at min lille trold kiggede på mig og ikke rigtig ville spise. Han virkede ikke slap, men mest uinteresseret i at spise, og når han blev sulten blev han frustreret. Han var allerede da dehydreret og havde tabt sig. Det blev tydeligt da vi lagde ham på køkkenvægten. Vi mødte desværre ingen forståelse, da vi kontaktede Frederiksberg hospitals føde-barselsgang.

Jeg prøvede at få mad i Klemse hele eftermiddagen, aftenen og natten. Jeg vækkede ham ved at skifte ham, nulre fødder og hænder. Jeg lagde ham til og han spiste lidt, men ikke meget. Jeg var nervøs og usikker, og jeg følte mig som en dårlig mor, der ikke kunne tage vare på mit barn. Det var en hård aften og nat, og den efterfølgende dag var den værste i mit liv - uden sammenligning! Det var dagen hvor Klemens endelig blev indlagt efter igen at være blevet afvist af egen læge og have ventet mange timer på sundhedsplejerske besøg. Det var en dag med den værste taxatur i mit liv - 40 minutter med sygt barn til Hvidovre Hospital. Det var dagen hvor Klemens blev diagnosticeret og hvor håbet for, at han skulle overleve svandt, som dramatikken udviklede sig. Der var blåblink, politi eskort og baby ambulance- og så endte Klemens lille krop med at ligge med slanger og elektroder over det hele mens hans bevidsthed var væk pga lavt iltoptag og masser af morfin.

Jeg har tænkt meget på min trold i dag, og hvordan det var sidste år. Samtidig har jeg haft en god dag, hvilket har overrasket mig. Jeg har været fuld af en energi jeg ikke har oplevet længe. Mikkel har drillet mig med, at det nok er fordi jeg har sovet så meget på sofaen her på det sidste. Jeg tror det er virkningen af igårs første akupunktur behandling, der helst skulle gøre min krop klar til snart at gå i fødsel. I dag har jeg haft rigtig rigtig mange plukkeveer. Konrad og jeg har en aftale om, at han ikke skal komme før efter på søndag, fordi søndag er Klemens dødsdag. Nu må vi se om han overholder den aftale... bare han kommer ud i levende live og god behold, så klarer vi nok også det. Idag er det bare rart, at jeg bevæger mig mod de næste par dage fuld af energi. Jeg tror bestemt det er nu jeg har brug for disse ekstra energireserver!

Der er lige blevet skudt udenfor min gadedør....

2008-10-20T15:10:00.003+02:00

Og det synes jeg altså bare på ingen måde er i orden. Der har været mange skudepisoder i nærområdet det sidste stykke tid, men i dag var det så på Nannasgade/Rådmandsgade ved høj lys dag og med børn overalt for der ligger en skole, der er boldbane og mange unger i gaden.

Jeg hørte skudne, men var overbevist om at de lyde der kom måtte være fyrværkeri antændt af nogle af ungerne, som jeg kunne høre nede fra boldbanen. Det var det så ikke - i stedet var børnene på boldbanen vidne til, at der blev skudt og det er fandeme ikke i orden. Jeg er rasende og chokeret og drøn hamrende arrig efter jeg på Politikens webside fik læst hvad der var sket og så politiet afspærre udenfor mit vindu..... Der er helt stille nede fra boldbanen og gaden nu og jeg har en stor klump i maven.

24 dage til termin...

2008-10-18T17:29:00.003+02:00

Der er 24 dage til termin og igangsættelse, hvis altså ikke Konrad beslutter sig til at komme før. Det håber vi for herhjemme kan vi slet ikke vente, og jeg føler mig efterhånden kæmpe stor og tung....

Nerverne er også lidt slidte, der går ikke lang tid imellem, at jeg vækker Konrad i maven, hvis han har været for stille. Håber ikke han har fået blå mærker af alle de møf jeg har givet ham.

Jeg har fundet et ubrugt kalenderlys, der er blevet tændt i dagens anledning. Jeg er meget meget mere spændt end et lille barn før juleaften, og den 11 nov. føles lige så langt væk som en hel uendelighed, men der er ikke andet at gøre end at tage en enkelt dag af gangen.....

Barsel..

2008-10-07T20:54:00.003+02:00

Det er lige gået op for mig, at jeg om en uge går på barsel....ikke at det i mit daglige liv gør den store forskel, men så slipper jeg for opringninger fra sagsbehandlere, der ringer i tide og utide.....Det bedste af det hele er dog, at det betyder, at der ikke er så lang tid til Konrads ankomst.....

Vi er et par stykker herhjemme der ikke kan vente!!!!

Klemens Fødselsdag ...

2008-10-06T14:37:00.009+02:00

I fredags havde Klemens 1. års fødselsdag. Desværre er han her jo ikke, og sådan en dag minder mig om det jeg har mistet. Etårs fødselsdag, er i mit hoved en ret vigtig dag. Babyen er ved at blive et barn. Mange børn kan gå og stå, spise og grine og måske tilmed sige de første ord. Og for mig er det svært ikke at fantasere over hvad Klemse ville have kunne havde han ikke haft et halvt hjerte.

Vi kommer aldrig til at se Klemens udvikle sig videre end de tre uger han levede i, så det vi følte vi kunne gøre når Klemens ikke er her, var at mindes ham og det fantastiske ved at han kom til verden. Vi ville ikke have været de uger foruden, og gid vi havde haft endnu længere tid sammen ed vores lille vidunderlige trold.....

Selvom det er hårdt at mindes, er det også godt. Hele dagen gik vi og holdt øje med vigtige tidspunkter. Tidspunktet hvor vi var kommet på hospitalet, hvor jeg sad i badekar og havde det helt fint, hvor jeg var 9 cm åben og det gjorde MEGET ondt, 13.06 hvor han kom ud til os... Vi tænkte på de efterfølgende timer hvor vi ikke var til at skyde igennem fordi vi endelig var blevet forældre til intet mindre end et vidunder. Jeg har aldrig været så lykkelig i mit liv, og det er værd at mindes og fejre....

Vi startede dagen med, at tage ned til Klemse i hans lille have og som fødselsdagsgave satte vi 110 forårsløg i plænen. Vi er spændte på hvor meget der dukker op til foråret... Han fik også en efterårsbuket fra os, og geoginer fra farmor og farfar, der bor i Jylland. Vi tændte lys og røgelse og sang begge fødselsdagssange for ham. Bagefter gik vi ud og spiste brunch og tog i Dyrehaven. Det passede så utrolig godt sammen med, at Klemse er vores lille efterårsdreng. Kronhjortene havde da også stillet sig op og brølede i kor. Vi undgik også en lille byge ved at gå ind i Peter Lieps hus og få varm kakao.

Bagefter tog vi ind forbi Klemse igen. Der var mange, der i dagens løb havde lagt vejen forbi, sat blomster eller sendt blomster til os, givet gaver, sat lys eller andet for ikke at tale om alle sms'erne, der er kommet og mails. Klemses have er så fin og det varmer helt utroligt, at han er blevet husket af så mange. Selv kastanietræet, der står og passer på ham har husket på ham. Det har nemlig for første gang nogensinde fået kastanier!

Om aftenen fik vi kigget mindebogen igennem efter vi havde spist pandekager - for vi er overbeviste om, at Klemse havde sat stor pris på netop pandekager!

Det var en hård men god dag at komme igennem. For Klemenssavnet og sorgen kom tæt på - men det skulle det også! Vi synes selv vi har lagt grunden til mange gode traditioner, som vi i fremtiden vil holde fast i på Klemses fødselsdag; traditioner der skaber rammen for alt det gode og vidunderlige ved Klemens lille liv, og som vores andre børn forhåbentlig også kommer til at sætte pris på....

For et år siden....

2008-10-02T21:00:00.003+02:00

For et år siden var vandet lige gået, og Mikkel og jeg var på vej ind til Frederiksberg Hospital for, at jeg kunne blive undersøgt og få kørt en strimmel. Veerne kom først i løbet af natten. Det var den smukkeste stjerneklare nat, og jeg var så fuld af forventninger. I aften skulle jeg have puttet min næsten etårige søn. Mikkel og jeg skulle i al hemmelighed have pakket gaver ind efter at vores søn sov sødt, bagt boller og gjort klar til lagkage og den store dag.....

Jeg savner Klemens, jeg savner den lille dreng, der nu skulle have været så stor, at han måske kunne stavre rundt og sige enkelte ord.

Mikkel og jeg har for ca. 1 1/2 uge siden sendt nedenstående mail til venner og bekendte. Nu lægger jeg den også ud her. Historien om Klemens, er den samme som kan findes som link ude i kanten her på siden. Jeg vil fortsætte min aften med at nyde Konrads bevægelser i maven og mindes alt det dejlige, der skete dengang sidste år, hvor jeg var ved at briste af spænding over at min lille søn var på vej. Klemens fødsel vil for mig altid være en af de største, vildeste og smukkeste oplevelser i mit liv...

Kære Alle,

Efteråret er over os, og for os betyder det samtidig, at Klemens vores dejlige efterårsdrengs første store mærkedage nærmer sig. Den 3. oktober ville han være fyldt et år, og den 26. oktober er det et år siden, at han en tidlig fredag morgen på Rigshospitalet langsomt åndede ud i vores arme.

Vi skriver denne mail til jer alle af to grunde. For det første for at fortælle jer, hvor meget vi siden Klemens’ død har sat pris på alle jeres sms’er, emails, telefonopkald, kondolencebreve, samtaler, blomster, tanker, støttende skuldre mv. Vi har ikke tidligere haft overskud til at svare på alle disse breve og blomster, men I skal vide, at de varmede og støttede os usigeligt meget. Det har gjort en forskel for os, at mærke jeres varme og omsorg.

For det andet vil vi med denne mail også give jer en status på, hvordan vi har det i dag. Der er nok ingen tvivl om, at det sidste år har været benhårdt. At miste et barn er noget af det værste, man kan opleve, og det at være i sorg har for os begge været nyt og noget vi skulle lære. Vi har både sammen og hver for sig skullet finde vores tilgange til at kunne rumme smerten og sorgen. Vi har været usigeligt heldige at have hinanden, og har gennem det sidste år kunne støtte hinanden i at finde vej tilbage til glæden og troen på livet. Selvom vi stadig sørger over tabet af Klemens og savner ham, så har han også vist os at livet skal leves nu og for hinanden.

Vi valgte derfor kun to måneder efter Klemens’ død at tage til Indien, hvor vi fik ny energi fra sol, afslapning og yoga. Vi købte og overtog derefter vores tidligere naboers lejlighed, fordi vi stadig gerne ville have levende børn og havde brug for mere plads.

Mikkel genoptog ved hjemkomsten fra Indien igen arbejdet med sin ph.d. på fuld kraft, mens Stine har været på barsel og efterfølgende har været sygemeldt. Imens har hun bl.a. skrevet Klemens’ historie, som vi har vedhæftet med denne mail.

Lykkeligvis blev Stine hurtig gravid igen, så vi nu spændte venter på, at lillebror Konrad kommer til verden i begyndelsen af november. At vi venter os er både vidunderligt, fantastisk og meget angstprovokerende, da oplevelsen af at se og mærke Klemens dø stadig er meget tæt på.

Konrad er ikke en erstatning for Klemens. Han er Klemens’ lillebror og helt sin egen, hvilket allerede er tydeligt i den måde han bevæger sig på i Stines mave. Konrad kommer til at vokse op som vores andet barn. Han vil fra starten høre, at hans storebror desværre ikke fik mulighed for at leve længe pga. hans hjertefejl. Han vil se billeder af sin bror, og komme på besøg i hans lille have på Assistents Kirkegården. Klemens vil ikke være glemt, og vi sætter altid pris på, at han bliver husket og nævnt.

Den sidste tid har vi snakket en del om, hvordan vi skal fejre og mindes Klemens, først på hans fødselsdag og dernæst på hans dødsdag. Der er stadig et par uger til, at Klemens skulle have fyldt et år, og i den anledning skulle have fået lov til at smage lagkage for første gang i sit liv. Vi er ret sikre på, at han som os havde sat stor pris på kagecreme og flødeskum! Men Klemens er her ikke til at grine lykkeligt med flødeskum og kagecreme på sine runde kinder, og derfor bliver hans fødselsdag noget andet. Det bliver en dag, hvor vi har besluttet at være sammen bare os to for at mindes det gode der var: fødslen og de første smukke, dejlige uger med vores søn. Det bliver en dag, hvor vi vil pusle om ham ved hans grav, tage i Dyrehaven og kigge på efteråret, kigge på billederne af vores dejlige dreng og være så tæt vi kan komme på ham og hinanden.

På begge store dage har vi brug for at være alene sammen, men vi vil samtidig blive meget glade, hvis I på den ene eller den anden måde husker på at Klemens kom til verden og var her i kun 22 ½ dag, og satte sig dybe spor.

Kærlige hilsner

Mikkel og Stine

Tanker om Konrad....

2008-09-20T21:46:00.000+02:00

I maven kan jeg mærke den lille trold. I starten troede jeg han var en værre ballademager. Han har også sparket mere end Klemens. Nu er han gået mere over i møffe-mood, men synes nu som Klemens som et mildt væsen. Det er bestemt ikke sådan, at jeg ikke kan mærke ham, han hikker, møffer, rør på sig på sin egen fine måde. Det føles både roligt og godt.

Han har hele tiden ligget anderledes end Klemens gjorde i min mave. I lang tid lå han på tværs. Jeg er sikker på han aspirerer til at blive en superhelt. Det virker dog som om han pga. pladsmangel har opgivet den noget kontrære stilling, for de sidste par uger har han haft hovedet ned af, og han møffer ikke fra den ene til den anden side som Klemsemusen gjorde, men han lå også med hovedet oppe. Konrad virker ikke lige så stædig, for når Klemens ville flytte sig og jeg lå forkert så sagde han til. Jeg er spændt på hvem han er ham Konrad, og om mine fornemmelser holder stik. Jeg kan ikke vente til at ugerne er gået, og han kommer ud til os, så vi kan holde af, holde om pusle, nusse, hygge, amme, lege, kigge på verden, synge sange, danse, vise verden frem, trøste og være der for ham....Nøj hvor jeg glæder mig til også at blive mor til et levende barn!

Efterårsfornemmelser...

2008-09-18T22:56:00.002+02:00

De sidste dage har vejret slået om. Det har været koldt og klart. Mine læber er begyndt at tørre ud og efterårsfornemmelserne har sat mine følelser i gang, mens mine tanker meget af tiden har været helt andre steder fordi der var ting, der skulle gøres og ordnes, som jeg ikke kunne lægge fra mig.

Samtidig har jeg vidst det længe – Klemens presser sig på. Jeg kan mærke det i hele min krop fra inderst til yderst. Jeg savner ham, og han er nærværende på den der mærkværdige måde, der på en eller anden måde kan lade sig gøre på trods af, at han er stendød.

For et år siden var jeg gået på barsel. Jeg gik og ventede på, at han skulle komme. Jeg var glad og naiv og usikker på om det blev en dreng, pige eller måske en elefant.

For et år siden havde jeg langt om længe lagt min fremtidspanik fra mig. Og jeg glædede mig til min kommende identitet som mor. Samtidig synes det overvældende at mit liv skulle forandres.

Jeg vaskede tøj, så SATC, læste bøger, slappede af og gik til graviditetesyoga, hvor jeg øvede mig på åndedræt, lavede afslapningsøvelser og forsøgte mentalt at indstille mig på fødslen.

Som nu var det efterår, for Klemens blev født 3. Oktober.
Fødslen gik i gang på den smukkeste stjerneklare nat, og månen hang så smukt over byen. Han blev født kl. 13.06. Udenfor skinnede solen fra en skyfri himmel, og træerne havde iklædt sig deres smukkeste farver. Jeg var ikke i tvivl om, at det alt sammen var for at hylde min søns ankomst til verden.

Da vi nogle timer efter fødslen var hjemme igen, sprang jeg op af trappen til lejligheden med Klemens i autostolen, for jeg glædede mig sådan til at han skulle se, fornemme og opleve sit rigtige hjem. Endofinerne kørte rundt i min krop, så jeg var i en lykkeros uden lige.

Der er stadig et par uger til, at Klemens skulle have fyldt et år, og i dagens anledning have fået lov til at smage lagkage for første gang i sit liv. Jeg er sikker på, at han havde synes om det. Jeg kan ikke forestille mig andet taget hans forældrer i betragtning!

Selvom vi skal fejre Klemens og mindes ham bliver det ikke den dag vi havde drømt om og forventet, for Klemens er her ikke mere. Er der lagkage vil han ikke kunne smage på den, han vil ikke grine lykkeligt med flødeskum og kagecreme på sine runde kinder.

Det bliver noget andet. Det bliver en dag hvor vi mindes det gode der var, fødslen og de første smukke, dejlige uger med vores søn. Vi er gået i gang med at finde ud af hvordan dagen skal fejres og mindes.

Jeg tror ikke det bliver med lagkage, for fødselsdagsbarnet kommer ikke til festen. Men det bliver en dag hvor Mikkel og jeg er sammen, mindes Klemens, pusler om ham ved hans grav, tager i dyrehaven og kigger på efteråret hvis vejret er til det, kigger på billederne af vores dejlige dreng og er så tæt vi kan komme på ham og hinanden.

Vi har brug for at være os uden andre, men vil samtidig blive glade hvis Klemens bliver husket for, at han kom til verden og var her, satte sine spor helt ind i sjælen hos os.

Følende fascinationer...

2008-08-25T15:48:00.003+02:00

Forleden faldt jeg i en snak om sorgens følelser. Jeg tror samtalen startede med, at nogle beskriver de har det svært ved, at de er ved at få det godt igen efter at have mistet barn - for hvordan kan man det når ens barn er dødt? Det giver egentlig meget god mening, at man kan have det sådan, men det er ikke min oplevelse. Indtil videre har jeg ikke haft dårlig samvittighed over at få det bedre. Set i bakspejlet synes jeg, at den meningsløshed ved livet jeg oplevede de første måneder efter Klemens død var grufuld og netop meningsløs - for når man nu er så skide hamrende forbandet heldig at kunne leve (et valg Klemens ikke fik i mere end 22 og en halv dag og da udnyttede han sit liv til fulde) så synes jeg også, jeg har en forpligtigelse til at bruge livet på den bedst tænkelige måde. Og omvedt- hvis livet virkelig ikke gav mening mere hvorfor så leve det?

Jeg tror jeg langsomt er ved at komme tilbage til livet og lære at leve med min nye virkelighed som mor til et dødt barn, fordi verden har masser at byde på og jeg stadig har masser at give og masser at lære og opleve.

Jeg kan ikke huske hvor lang tid der gik før jeg sådan grinede helt nede dybt fra maven igen efter Klemens død og virkelig syntes noget var sjovt - men jeg kan huske fornemmelsen af at tænke - hold da op, der skete noget med mig - fedt - jeg kan faktisk synes noget er sjovt igen.

Da Mikkel og jeg sad på en strand i Goa og kiggede på den første smukke solnedgang med en indisk øl i hånden ca 2 måneder efter Klemens død, gik det også op for mig, at jeg stadig kunne sætte pris på verden og dens mange forunderlige former for skønhed - og det var en stærk oplevelse. Jeg tror ikke jeg før har følt så meget og så intensivt som jeg har siden Klemens blev født og døde. Og jeg vidste ikke inden, at følelser er så elastiske, modsætningsfyldte og foranderlige som jeg har oplevet dem lige siden.

Jeg ved ikke om man kan sige, at jeg tidligere har været følelsesmæssigt umoden, jeg tror egentlig bare, at jeg ikke har været følelsesmæssigt udfordret før, men indtil Klemens fødsel har følelser for mig været sådan lidt enten eller. Enten var jeg forelsket eller også var jeg ikke - enten holdt jeg af en - eller jeg holdt ikke af. Jeg var enten i godt eller dårligt humør, trist eller glad. Der var selvfølgelig følelser, der kunne være samtidig - fx oplevede jeg samtidig at være vred, ked og såret - eller glad og forelsket (hvis det blev gengældt), eller ked og forelsket (hvis det ikke blev gengældt), men i min ureflekterede følelseskategorisering passede de ind i min egen forestilling om hvad der var muligt.

Sorgen har kompliceret og nuanceret billedet fuldstændig. Den har sprængt rammen for mine egne forestillinger om følelser. Jeg kan være lykkelig over Konrad i maven, samtidig med at savnet efter Klemens fylder og gør mig usigelig trist og angsten sniger sig ind på mig - for tænk hvis jeg mister igen - og samtidig kan jeg grine dybt nede fra maven hvis jeg oplever noget bizart eller sjovt. Det imponerende er, at jeg kan føle det hele meget intenst på samme tid, og det giver mening og indhold til mit liv. Det gør også, at jeg pt er træt, og ikke orker meget andet end alt det her væren i følelserne. Jeg håber jeg med tiden formår at fastholde mit rige følelsesliv og have lidt mere energi til de mange mennesker omkring mig - det har både de og jeg fortjent. For nok er jeg pt fascineret af min opdagelse af mit eget følelsesliv som menneske, men jeg er mindst lige så fascineret og interesseret af hvordan andre tænker, føler, oplever og lever...
...

Gode og dårlige nyheder....

2008-08-12T13:53:00.008+02:00

Den sidste lidt mere end en uge har vi haft besøg af mine søde svigerforældrer. Vægge er blevet revet ned, elinstalationer fuldført og der er kommet hul mellem vores to lejligheder. Imens det store støvede arbejde har stået på har jeg om dagen været forvist til at hænge ud på cafeer og besøge venner. Det har været helt ok - men da svigerforældrene igår tog afsted og lejligheden nu næsten er færdig (der mangler lidt malearbejde, meget rengøring og oprydning) så blev her helt stille på den rolige rare "nu finder jeg snart mig selv igen måde". Det har været helt fantastisk, at de vil hjælpe os, og det er imponerende så effektive de er, men idag kan jeg mærke hvor meget jeg har behov for den ro og rytme jeg pt lever med i mit liv. Efter endnu en morgen på Riget, denne gang pga. glucosebelasting fordi nogle er blevet lidt tykke, har jeg sovet 3 timers formiddag/eftermiddagslur. Jeg er simpelthen godt gammeldags mørbanket, og det kan jeg mærke i hele kroppen på trods af, at det ikke er mig, der har lagt timer i spartling, nedtagning af væg mv. Mens svigerfamilien har været her, har jeg dog også oveni fået to store nyheder, der har påvirket mig på godt og ondt. Den første er rigtig god!

Når jeg kommer tilbage fra barsel 1. juni 2009, har jeg 6 måneders forskningspenge, hvor jeg skal skrive artikler på baggrund af min afhandling. Jeg glæder mig allerede, og jeg er helt sikker på, at jeg på daværende tidspunkt, er kommet så langt med mig selv og sorgen, at det er helt helt fint og jeg er meget sulten efter at komme igang. Det giver faktisk mod på allerede at skrive lidt i det små når nu vi kommer på plads igen efter ombygningsprojektet. Jeg føler derfor heller ikke et press på at skrive ansøgninger til diverse forskningsråd og fonde lige nu, det må helt enkelt vente til efter den 1. juni 2009, når jeg er tilbage for alvor på arbejdsmarkedet. Hvor jeg for blot måneder siden var ved at gå i spåner over, at det ville være meget svært at komme tilbage til det jeg tidligere har lavet, er jeg nu ganske rolig. Jeg får i hvertfald muligheden for det nu, mit karrieretog er ikke kørt så langt væk, at jeg ikke kan springe på når jeg om et års tid er klar igen - og det er rart, godt for mig og Konrad og så lysner det lille hjems økonomiske situation også. For det koster altså penge sådan at have et dødt barn (være på sygedagpenge og ikke kunne oerskue andet end at handle i Irma og den slags), og nogle siger det også koster at have et levende.

Den anden nyhed er en af dem jeg af en eller anden grund havde bildt mig ind ikke var mulig. Forleden dumpede en sms ind om aftenen. Der stod, at en af mine venners lille pige var død pga moderkageløsning. Jeg tror noget af det første, der fløj ud af munden på mig var, det kan ikke være muligt. Jeg har de sidste måneder lært at rumme, at der findes døde børn (selvom jeg synes de burde blive levende igen...). Jeg har fået mange nye venner og bekendte, fordi jeg er forældre til et dødt barn, men i mit hoved er det noget andet når mine egne venners børn dør. Det bragte mig i et døgns tid tilbage i chokfasen, og det er selvfølgelig væmmeligt, men betyder ikke så meget for mig, for jeg ved godt, at det er sådan det må være når en nyhed af den kaliber kommer så tæt på man selv har mistet. Det frygtelige er, at der nu er endnu et forældrepar, der var fulde af glæde og forventning og pludselig oplever at deres verden synker i grus og at der var en lille dejlig pige, der var så tæt på at starte sit liv men ikke fik muligheden. Det er ubærligt, og selvom jeg godt ved, at det ikke gør nogen forskel, så går det meste af min tankevirksomhed med at håbe, at forældrene får den omsorg, de skal have af alt fra sundhedspersonale, bedemand, familie mv...

At lære at leve med livet...

2008-07-31T12:37:00.004+02:00

For et år siden gik jeg rundt og var endnu rundere end jeg er nu. Jeg var også fuld af forventninger - og herhjemme summede der af travlhed og bryllupsforberedelser. Mikkel og jeg blev gift den 4. aug. Den lørdag i august hvor solen og sommeren endelig kom på kort visit i København.

I dag er jeg så glad for, at vi valgte at blive gift sidste år og ikke fandt, at den store runde mave eller mangel på indtagelse af alkohol fra min side skulle udsætte brylluppet. Når jeg tænker tilbage på mig selv den 4. aug 2007, var jeg et andet menneske. Et menneske med mod og tro på livet. Et menneske der var uviden om smerte og sorg. Jeg var helt enkelt bare lalleglad, fjollet og lykkelig (med lidt almen fremtidspanik i ny og næ). I min mave hyggede Klemse sig og vi var vel mest af alt et forventningsfuldt forældrepar, der ventede i spænding på den dag vores lille vidunder skulle komme ud i verden til os. Selvom jeg ikke kunne drikke og min kjole ikke kunne skjule, at min krop havde taget form som en mindre hval - så var den dag præcis som den skulle være for både Mikkel og mig!

Det er gode minder at have - og det er rart at tænke tilbage på, at verden også kan se sådan ud, men jeg kommer aldrig tilbage der til. I stedet har jeg skulle lære først at rumme sorgen efter Klemens død, derefter glæden over en ny graviditet og nu går meget af min tid med at forholde mig til angsten for igen at miste.

De første tre måneder af graviditeten ville jeg ikke se angsten i øjnene. Jeg sad forlammet på sofaen - hvilket en kvik psykolog kunne mene var en chokreaktion. Det lettede gevaldigt efter den første hjertescanning. Desværre gav de efterfølgende scanninger os ikke den samme sikkerhed vi havde håbet - istedet blev vi konfronteret med, at der kan være noget galt men højst sandsynligvis ikke er det. Set i bakspejlet, er det måske også lidt naivt af mig at bilde mig ind at angsten ikke havde været der i dag, hvis alle scanninger havde vist, at alt var fint. Spørgsmålet er jo om vi nogensinde vil kunne føle os sikre?

Den her oplevelse har fået mig til at tænke frem i tiden - og den lange række af situationer, der skræmmer mig og som hele tiden har ligget forude, men som jeg helt enkelt ikke har turde forholde mig til.

Jeg er bange for om Konrad kommer ud til os i live, jeg er bange for at angsten skal overskygge under fødslen og gøre det svært for mig at føde. Jeg er på bange for ikke at møde forståelse under fødslen. Jeg er bange for efterfølgende ikke at kunne finde ud af hvordan man tager sig af et lille nyfødt barn. Jeg er drøn hamrende usikker på om jeg kan læse Konrads behov og ve og vel når han kommer ud. Jeg er bange for igen at sidde et døgn med et dødsygt børn og føle at døre bliver lukket når jeg beder om hjælp. Jeg er bange for at tage Konrad med ud i den "farlige" verden, som jo det meste af tiden er smuk og forunderlig og som jeg så gerne vil vise ham og gøre ham fortrolig med. Og så er jeg sindsygt bange for at angsten skal gøre Konrad bange for livet og verden - at min angst skal pakke ham så meget ind i vat og bomuld, at han ikke får fornemmelsen af, at han kan og vil og har forældre der tror på ham!

Angsten er med andre ord krøbet ind, hvor den ikke burde være. Som jeg ser det nu, er jeg kommet så langt, at jeg har indset at jeg er bange - og det er en svær en at sluge. Jeg synes helt enkelt det passer rigtig skidt med mit eget selvbillede. For sådan er jeg bare ikke. Kampen bliver derfor nu at lære at leve med det helt menneskelige vilkår, at livet er endeligt og skrøbeligt. Jeg skal lære at turde igen på trods af, at jeg ved hvad det betyder når livet gør rigtig rigtig ondt. Jeg bliver aldrig hende den lalleglade uden den slags bekymringer igen - men jeg håber jeg kan blive hende der gør og tør igen - når jeg har fundet tilgange til at imødekomme angsten så den ikke slår mig mig ud og hjem. Jeg håber på at selvom jeg i dag har en anden bevidsthed om livets skrøbelighed, så kan den indsigt bruges konstruktivt en dag når det her følelsesarbejde er udført.

Det kan godt være at jeg pt ligger meget på sofaen, men jeg begynder i stigende grad at indse, at jeg aldrig før har udført så meget hårdt arbejde i mit liv som jeg har gjort det sidste år...På mine gode dage, er jeg også sikker på, at det giver mig en indsigt i livet jeg ellers ikke ville have haft. De sidste måneders følelsesarbejde er kort sagt, det store kursus i at lære at leve med livet...

Når savnet presser sig på

2008-07-15T21:40:00.002+02:00

Nogle dage vælter savnet bare op. Sådan har det været i dag. Det er ikke så tit jeg bryder ud i hulkegråd mere, men da jeg sad nede hos Klemse i dag kom det væltene, tårer med lyd på, der ikke sådan var til at stoppe. Han skulle jo have været stor nu min lille skat. Så sidder man der og er en hulkemor og føler sig meget meget lille inden i. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er Klemens måde at sparke på nu hvor han ikke kan give livstegn som hans lillebror i maven giver mig dagligt. Det er en dejlig tanke - og tårerne må gerne komme - jeg har stadig brug for dem og for tankerne, drømmene, fantasierne og savnet af Klemse...

Katte nekrolog....

2008-07-12T21:00:00.004+02:00

Så blev der lidt tomt igen...for et par timer siden dumpede der nemlig en meget trist email ind fra min faster og onkel. Katten Freud -stambogsført Tarzan Sinklair, men med nuværende navn Totte, blev i eftermiddags kørt ned af en bil i Stege. Han døde under en time efter af indre blødninger.

Freud skulle egentlig have boet her hos mig. Jeg købte ham som den kæreste lille 13 ugers killing mens jeg boede alene. Jeg var igang med at skrive på min afhandling og havde i årevis drømt om et lille kæledyr, og da man ikke må have hund i min andelsforening blev det til en kat. Jeg researchede grundigt og tog tilmed på en katteudstilling, hvor jeg blev helt overbevist om, at jeg skulle have mig en Hellig Birma. Fra min side var det kærlighed ved første blik da jeg hentede min lille uldtot i Slagelse. Jeg var meget lykkelig og spændt da jeg bukserede ham med hjem i en kattekasse i toget. Den første nat sov han under min sofa, men allerede næste nat var vi blevet meget bedre venner, og i den første tid inden han voksede sig større sov han som et lille uldbundt puttet ind til min nakke.

Jeg vidste en del om hunde, men ikke meget om katte før han flyttede ind, og han lærte mig en hel del. Bl.a. at katte kan have meget store personligheder og han var sådan en. Han lærte mig i løbet af meget kort tid, at katte kan lege gemmeleg - og både kan gemme og finde. Katte kan også have humor - og det havde han i rigelige mængder. Han var nysgerrig, legesyg, og skulle helst have udfordringer. Det er så lidt begrænset hvad man kan få af udfordringer når man bor i en toværelses lejlighed og ikke må komme ud, så udover at beherske en særlig klatre rundt på vasketøjstativet leg, kunne han finde på at hive alle mine videnskabelige artikler ud af tidskriftholdere og tygge hjørner. Han kunne også blive lidt fornærmet når han ikke fik opmærksomhed, men var aldrig sur længere hvis man gav sig i kast med lidt gemmeleg og hoppen efter mus på stang.

Da Mikkel og jeg besluttede, at vi ville have barn og flytte sammen måtte jeg indse, at Freud min aller bedste katteven skulle have et nyt hjem. Mikkel har nemlig katteallergi, og selvom de blev meget gode legekammerater, så kunne Mikkel desværre ikke tåle Freud. Det endte med, at Freud i starten af maj sidste år flyttede til Stege hos min faster og onkel. Det varede ikke længe før han havde vadet lige ind i deres hjerter med hans små bløde hvide kattepoter.

I starten kom han ud i deres have iført sele, men det varede ikke mange uger før de ikke kunne holde ud at han sad og var så ked ved de store vinduer. Så til sidst fik han lov at komme ud når de var hjemme. Han lærte hurtigt at lyde sit nye navn Totte og kom særlig glad når der var rejer i farvandet. Han har nydt sit liv i Stege. Han har fået en masse katte og menneskevenner der holdt usigeligt meget af ham. De gange jeg har besøgt ham dernede har han elsket at komme ud, og elsket at komme ind igen og sove, spise og kæle hos min faster og onkel.

Jeg har tænkt meget på hvor bange han har været efter, at han blev kørt ned og hvor ondt det må have gjort. Jeg har ondt i maven af de tanker - for han var bestemt også en følsom lille kat - så jeg har siddet og tudet her på min sofa i en times tid.

Han har haft et godt lille liv missen - og hvor havde han dog fortjent, at det skulle have varet meget længere. Selvom det er lidt over et år siden han var min bofælle, så føles det i dag meget tomt og trist. Og jeg savner den lille mis gør jeg - og tænker på hvor tomt og trist, det må være for min faster og onkel nu hvor Totte ikke kan hygge om dem mere.

Ro på

2008-07-09T20:59:00.004+02:00

Det er der kommet siden vi igår var hos vores meget flinke og kompetente fødselslæge. Han kunne godt forstå, at angsten var boblet op og over, men han fik heldigvis dæmpet den noget ned. Han mente at taget scanningerne i betragtning, såvel som risikovurderingen fra nakkefoldsscanningen, så var chancen for et barn med trisomi 13 eller 18 minimal. Det hjalp, for det var det der dødt barn scenarie jeg særligt var bange for.

Det er meget muligt, at lægen, der scannede sagde præcisit det samme, men angsten fik overtaget totalt og der gik så en uge før jeg og Mikkel kunne stille de spørgsmål vi havde behov for. Jeg og trolden kommer til at blive fulgt endnu mere tæt, med ekstra vætscanninger som fødselslægen hovedsageligt vil udføre og det er rart.

Jeg forsøger også at minimere behovet for nu at fastlægge hvordan fødslen skal finde sted. Lige nu vil jeg stdig gerne sættes igang et par uger før termin og have epidural mv., men nu må vi se hvordan angstniveauet er når den tid nærmer sig. Jeg begynder i hvertfald at have meget stor tillid til, at jeg/vi får den støtte vi behøver, og at lægerne vil gøre alt hvad de kan for at Konrad kommer ud i god behold. Indtil videre er der jo rigtig rigtig lang tid til, at det der med fødsel bliver aktuelt.

Ekstra jordemoder besøg

2008-07-04T16:46:00.003+02:00

De sidste par dage har stået rimelig meget i angstens tegn. Både Mikkel og jeg havde ligesom nået der til, hvor vi kunne eksistere i verden igen, og vi var begyndt at turde turde. Alt det er forsvundet, og vi skal til at lære at leve med, at denne graviditet medicinsk set ikke er normal - og at der er en øget risiko for, at der er noget galt på den der ubehagelig skala fra dødt barn til ingenting. Vi sov begge rigtig rigtig dårligt igår nat, og vågnede alt for tidligt med paraderne oppe og adrenalin pumpende i hele kroppen. Det er ikke nogen rar fornemmelse, og selvom ingen af os er helt tilbage i chokket efter Klemens død, kunne vi mærke snerten af det.

For ansgsten vækker sorgen og savnet efter Klemens, samtidig med, at den fremkalder angst for Konrads fremtidig liv i maven og udenfor. Og lige nu handler det hele om ham. Det handler om at vi skal sikre os at han har det så godt som muligt. Vi har et ansvar for, at vi får det så godt som muligt de næste måneder, så han ikke lider under en mor med streshormon pumpende rundt i kroppen og forældre, der har så meget dødsangst, at de ikke kan fokusere på deres lille barn ved ankomst.

Derfor besluttede jeg igår morges, at det var nu, at jeg kunne trykke på den store røde alarmknap og kontakte jordemoderen. Heldigvis fik jeg en rigtig god behandling i telefonen, og vi fik tid til en snak med hende i dag. Hun brugte en time på os, og det var simpelthen så rart og hun er fantastisk og sød -og jeg er så glad for, at det er hende vi har. Vi kommer til at få al den hjælp vi har brug for her de næste måneder op til fødslen, og det er bare så rart at mærke, at de stiller op for os både medicinsk og psykologisk. Mikkel har efter samtalen valgt at sygemelde sig en måned. De kommende uger skal vi fokusere på at bygge rede og gøre klar til Konrads ankomst, og så skal vi have noget motion. Vi bliver aldrig dem, der træner sammen, men vi skal lave nogle aftaler så vi får sendt hinanden ud af døren. Mikkel skal løbe og løfte vægte i hans træningscenter, og jeg skal igang med at svømme nogle gange om ugen (udover gravid yoga og det snarlige apa kursus med Susanne).
Jordemoderen sagde noget meget klogt da hun nævnte, at ind imellem kan det der med at dyrke motion få en til også at flytte sig mentalt. I retrospektiv kan jeg se, at det jeg gjorde de første tre måneder af graviditeten var at sidde fast på sofaen både mentalt og fysisk, og det er ikke den taktik der er vejen frem til et bedre liv kan jeg hilse og sige. Det orker jeg helt enkelt ikke igen.

På tirsdag har vi tid hos fødselslægen, jeg er så småt gået igang med at skrive alle spørgsmålene ned både om ricisi og baggrund for en to kars navlestreng, men derudover også om hvordan vi kan planlægge fødslen, så det bliver mest sikkert for Konrad og mindst angstprovokerende for mig. Det bliver godt med sådan en samtale, der forhåbentlig kan sætte de medicinske fakta lidt mere på plads, det kan jeg mærke jeg har brug for.

Mere og ikke mindre nervøs...

2008-07-02T18:12:00.003+02:00

Det blev resultatet af dagens hjertescanning af Konrad i maven. Langt hen af vejen så han fin ud. Konrads hjerte havde fine kamre, ingen synlige fejl på klapperne og flowet så godt ud, men hans navlestreng har desværre kun to kar. Det er meget sjældent (1 %), normalt har navlestrengen tre kar. Det behøver ikke at være et problem, men mange fostre med to kar har hjertefejl eller kromosomfejl. Mens jeg lå der på briksen og lægen fortalte løs under scanningen, fik jeg spurgt til hvilke kromosomfej det handlede om. Det er så dem man ikke kan overleve. Ikke overraskende lå jeg så der på briksen og så Konrads begravelse køre som film for øjnene, mens han piskede rundt i min mave - han var nemlig som altid en livlig lille fætter og det var rigtig rigtig rart, at han var det.

Lægen mener heldigvis, at risikoen for en kromosomfejl ikke er stor eftersom tallene fra double testen er meget fine og alle knogler mv. ser normale ud i længder og bredder, men angsten for dette, angsten for en hjertefejl de endnu ikke har set, eller at den lille purk ikke får den næring han skal have på sigt gør, at jeg/vi i dag gik fra Riget med en større klump i maven end da vi kom. Vi fik tilbudt fostervandsprøve, men har valgt ikke at tage mod dette tilbud. Vi vil ikke udsætte ham for en øget risiko for at dø,og jeg/vi vil alligevel ikke stoppe en graviditet nu - ligegyldigt hvad vil jeg hellere nyde ham i maven til han skal ud.

På tirsdag skal vi op til vores fødselslæge, og det er rart at have den mulighed for at få snakket det hele igennem igen. Vi skal også have flere scanninger for at sikre, at Konrad får næring nok gennem resten af graviditeten - det er både godt og skidt. Jeg har brug for de scanninger og måske flere end de to de normalt tilbyder, samtidig er jeg hundeangst for at flere ting kan dukke op, der muligvis ikke betyder noget, men som også kan være en indikation på, at der er noget riv rav ruskende galt.

Mikkel og jeg havde inden dagens scanning besluttet, at vi skulle tage til Malmö bl.a. for at købe de første Konrad ting i dag, hvis alt så fint ud. Efter de andre scanninger regnede vi med, at vi ville få at vide, at alt var som det skulle være. I stedet fik vi en han ser fin ud, men.... besked. Vi besluttede at tage afsted alligevel. Lige meget hvad skal vi bygge rede til Konrad. Vi kan ikke beskytte os selv, bare være forberedte på det barn der kommer på et tidspunkt - uanset hvilket barn det bliver, hvornår han kommer eller hvordan. Vi har brug for mentalt at forberede os, og vi har brug for at vise ham al den kærlighed vi har til ham i kæmpe mængder.

Vi har købt en del tøj, en bamse og en barnevognsuro. Det føles godt for os begge at starte på det kapitel - at gøre klar til Konrad. Så må jeg hen af vejen prøve at finde ud af hvordan jeg skal styre min angst som lige nu sidder mig op til halsen og har rusket op i en del følelser jeg gerne ville have pakket væk så jeg bare kan nyde min lille dreng i maven.

Klemens bog

2008-06-25T20:18:00.003+02:00

Dagen efter Klemens død, drog Mikkel og jeg ud i København for at shoppe. Det var ikke shopping for sjov men shopping for, at jeg kunne få noget andet kluns at gå i end amme- og ventetøj. Det var en pine, og vi var hellere blevet hjemme. Mine bryster var påtrods af mælkestop hormonpiller tunge og smertede, og alt foregik, som var det en tåge. Inden tøjindkøb gik vi op på GN, både for at få råd til brysterne, men også for at hente de billeder, som de havde taget af Klemens død. Der var ikke gået et døgn siden vi havde forladt GN, men det føltes som meget meget lang tid, og jeg var blevet bange for om billederne var blevet væk og så havde jeg et enormt behov for at se dem, og alle de andre billeder, som vi havde taget af vores vidunderlige lille dreng. Det var billeder der var vigtige, og som i mit hoved et døgn efter Klemens død virkede skræmmende. Set tilbage tror jeg det skræmmende mest af alt var, at det var sket, at Klemens var død og med så kort varsel.

Det første vi gjorde da vi nåede ind til Strøget var at få billederne fremkaldt på stedet. Billederne var ikke skræmmende - de var vigtige og smukke og eftersom jeg ikke kunne besøge Klemens i weekenden fordi Rigets kapel har weekendlukket, var billederne det jeg havde - beviset på at min lille dreng havde levet og var død.

Udover billederne var jeg sikker på, at vi skulle købe et album billederne kunne sidde i. Jeg vidste præcis hvilket et det skulle være - havde allerede tænkt at Klemse skulle have et fotoalbum fra Ordning och Reda, og vi fik et fint hvidt et med en glad dreng i sølv på. Allerede den dag vidste jeg, at det var vigtigt, at Klemens historie skulle fortælles, og at både tekst og billeder skulle få plads i bogen. Jeg troede, at jeg ville starte med det arbejde med det samme efter begravelsen. Den første uge var det vigtigt, at alting skulle ordnes. Og der var også en uendelighed af ting der skulle gøres og besluttes op til begravelsen. Efterfølgende var jeg udmattet, som jeg aldrig har været før.

I praksis blev det derfor ikke til, at jeg satte billeder ind som jeg troede. Teksten skulle jo først skrives, men jeg kunne ikke skrive de første måneder efter Klemens død, jeg kunne knap nok skrive en email. Jeg havde ikke forestillet mig hvor lang tid det ville tage mig at rumme både det glædelig og det sørgelige ved Klemens liv. Jeg havde heller ikke forestillet mig hvor svært det ind imellem kan være at åbne Klemens kasse med hans ting og papirer, og hvor mange gange jeg har skulle tage mig sammen. Det har dog vist sig, at når jeg har været klar, så kunne jeg pludselig skrive og så kom ideerne og energien til at sætte billeder ind i bogen. Efter Klemens historie var skrevet ned her på bloggen, gik der noget tid før Mikkel og jeg blev klar til at planlægge hvordan bogen skulle laves.

I dag er den så blevet færdig, og det føles så rigtigt og godt. Den er blevet lige som jeg havde håbet. Det har taget lige præcis den tid det skulle for, at den kunne blive som den er. Og jeg må bare erkende at sorg er lige præcis en af de ting der tager tid...

Love stories.......

2008-06-20T20:22:00.004+02:00

Jeg har fornyligt gennem en bekendt tilfældigt mødt en psykolog, der hedder Rikke. Hun skriver bl.a. bøger, der skal hjælpe mennesker, der har mistet med at mindes. Hun siger, at bag menneskers sorg findes der oftest de smukkeste kærlighedshistorier - historier der fortæller kærligheden om forholdet mellem to mennesker. Det er i mine øjne en meget rammende måde at beskrive sorg på. Det har givet mig ord til bedre at forklare både min sorg, og min relation til Klemens. Den beskrivelse har også givet mig en bedre ramme til at forstå, hvad det er for en historie, der har været mig så magtpålæggende at fortælle om min lille elskede søn.

Det triste ved Klemens og min historie er, at en stor del af den handler om Klemens død. Jeg har i lang tid troet, at det så også var slutningen på vores relation. Det er dog langsomt ved at gå op for mig, at historien på ingen måde slutter der. For det første er minderne om Klemens gudskelov stærke. Det er meget muligt, at de med tiden blegner, men er jeg nogenlunde ved mine fulde fem, vil minderne aldrig fuldstændig forsvinde. Det er jeg ikke mindst blevet fulstændig overbevist om efter i januar at have snakket med Mikkels plejebeste, der i dag er over 90 og selv har mistet et spædbarn. Hun nævnte lige præcis minderne som det bedste og vigtigste efter at have mistet sit barn. Derudover forsætter mine fantasier og drømme med at udvikle sig som de altid har gjort. I dem er Klemens med som alle andre jeg holder af. Klemens lever derfor på en måde stadig med og i mig - samtidig med, at han er død. Han er med andre ord hvad Rikke inspireret af Benny Andersen kalder for "sprælddød".

Jeg er næsten nede hos Klemens i hans have hver dag. Her snakker jeg gerne lidt med ham, eller synger for ham. Det handler ikke mere i så udpræget grad om et fysisk behov for at besøge ham (det dukker kun op når jeg virkelig er ked af det), men mest om, at det helt enkelt, er blevet en rutine for mig at cykle ned og pille bladlus af roserne, vande græsset og så sidde lidt på bænken og mærke, at jeg er tæt på ham og lade tankerne flyve. Det giver mig ro i sjælen. Det giver mig også tid til at fantasere over hvad han ville kunne i dag, hvor stor han ville være. Lige fortiden er jeg blevet ret overbevist om, at han nok havde fundet ud af hvor sjovt det kunne være at hive bøger ud af bogkasserne (er sikker på han ville have været en lille drillepind) og selvfølgelig ville han hygge sig med at kravle rundt i hele stuen storgrinende...Jeg kan ikke helt forstille mig hans ansigt ældre end de tre uger, men hans lille krop har bestemt vokset - faktisk så meget, at jeg syntes, at den lille dejlige nyfødte dreng jeg mødte forleden virkede meget lille påtrods af, at han vejede mere end Klemens nogensinde gjorde.

Det er dejligt med de fantasier - de smerter lidt i hjertet, men de varmer mindst lige så meget. Jeg vil ikke være dem foruden. De tre uger med Klemens i levende live og ni måneder i maven, betyder mere end mange af de forrige år, jeg levede inden jeg første gang mærkede Klemens ae mig inde fra sin hule i min mave. Jeg har aldrig tidligere lært mere af et andet menneske, og det utrolige er, at jeg bliver ved med at lære. Jeg lærer af mit liv med ham i dag, som sprældød - jeg har aldrig lært så meget om mig selv og andre mennesker, som jeg har de sidste 8-9 måneder.

Det er efterhånden meget lang tid siden jeg rigtig har skrevet her på bloggen. Jeg har ikke kunne skrive fordi jeg var et sted hvor jeg ikke havde distance til mig selv, og så kan jeg ikke skrive. Samtidig har sorgprocessen mildest talt virket kaotisk. For at skrive Klemens historie skulle der også gå tre måneder - det er nok bare sådan, jeg har det når jeg tumler med store ting. Nu begynder jeg så at forstå hvad der skete i februar, marts, april og maj måned, og det er sådan en helt utrolig lettelse.

Samtidig med at jeg var gravid havde jeg det grundlæggende rigtig skidt. Jeg sad mest på sofaen og var frustreret over, at jeg ikke havde overskud til så meget. Karrieremæssigt følte jeg, at toget var kørt og var bange for om der var mulighed for, at jeg kunne komme tilbage til forskning. Jeg var rigtig ked af den måde sygedagpenge systemet fungerer, for det viste sig, at jeg skulle sygemeldes - og kontakten til diverse sagsbehandlere er ofte rigtig ubehagelig - formodentlig fordi sagsbehandlerne i dag ikke har tid til at læse journalen inden man skal til samtale. Indtil videre har jeg i hvertfald ikke mødt en eneste sagsbehandler, der har kendt til min historie inden vi begyndte at snakke, og det er dybt belastende. Og så savnede jeg jo Klemens som ind i himlen - og det gør jeg stadig...

Efter 14 ugers hjertescanningen af Konrad i midten af maj, skete der dog noget radikalt. Jeg kunne for første gang svare - jo det går efter omstændighderne godt - eller jo jeg har det godt - når folk spurgte hvordan jeg havde det. Jeg var 20 kg lettere efter den scanning. Da det var gået op for mig, at mit stemningsleje var skiftet indså jeg, at jeg i lidt over tre måneder har siddet i sofaen og været angst uden at ville indse det. Jeg var angst på en måde, hvor jeg fik projiceret den ind i alt muligt andet end hvad den handlede om, nok fordi angst for igen at skulle miste var for uhåndterligt og ubærligt. Den angst er ikke væk, men den er mindre og i dag var vi til 20 ugers scanning, og så blev der hakket endnu en bid af den. Konrad så fin ud, og han lå der inde i maven og var en rigtig livlig fætter, så det tog scanningssygepejersken meget lang tid at nå igennem hele hans krop.

Den øgede energi har gjort, at verden nu bare ser lysere ud, og der er blevet plads til savnet af Klemens på en mere hel måde. Det lyder mærkeligt, men jeg kan nyde minderne, tankerne om ham såvel som tiden nede i hans nu storblomstrene have. Jeg kan rumme dem, og rumme glæden over Konrad i maven og denne gang sætter jeg pris på den voksende mave på en helt anden måde end sidst. Jeg er også overbevist om, at selvom det på ingen måde er godt at være væk fra arbejdsmarkedet i små to år, så kommer jeg til at have så meget mere at byde på når jeg om forhåbentlig, et års tid vender tilbage. Jeg er helt enkelt begyndt at tro, at mennesker med store kærlighedshistorier og indsigt i deres følelsesliv har mere at tilbyde andre mennesker i deres dagligdag. - Nøj så fik jeg vist lige givet mig selv et velfortjent skulderklap der!

Konrad 14 uger og 2 dage...

2008-05-15T14:26:00.002+02:00

Så blev Konrads lille hjerte scannet for første gang. Indtil videre ser alt fint ud. Det var helt vildt hvad man kunne se. Mikkel og jeg tudede af lettelse da det langsont begyndte at gå op for os at damen der scannede synes det så fint ud det hele.....

Vi har siddet i solen - nydt livet, og været nede hs Klemens og fortalt ham de gode nyheder. Vi er sikre på at han er en glad og stolt storebror til Konrad!

Nakkefoldsskanning...

2008-05-09T11:23:00.003+02:00

I går var det endelig og langt om længe blevet tid til nakkefoldsskanning af Klemens lillebror eller lillesøster. Jeg var nervøs og det havde jeg været i flere uger. De sidste par uger har tiden bare skulle gå inden vi kunne se ind til Spiren i min mave og få det mystiske tal - risikovurderingen.

Indtil vi så fødselslægen for efterhånden mange uger siden, så havde jeg ikke tænkt, at nakkefoldsskanningen ville gøre mig nervøs. Klemse blev nakkefoldsskannet og hans nakkefold var ikke unormalt stor. Under samtalen med lægen fandt jeg dog ud af, at en stor nakkefold, også kan være en indikation på hjertefejl og ikke bare Down. Om det så skyldes, at børn med Down ofte er født med hjertefejl, er ikke godt at vide.

Heldigvis gik det godt. Spirens risiko for Down er 1:6689 og nakkefolden var helt fin.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over hvordan de tryller de der tal frem. Helt forståelige er de ikke.

Spiren var 7,3 cm lang i hoved til numse mål og terminen på baggrund af denne udregning passede fuldstændig overens med den terminsdato, der blev sat efter sidste menstruations dato. Den lyder 11. nov.

Igår var jeg glad og lettet, og Mikkel og jeg fejrede det med iskaffe og smoothie i solen på Sankt Hans Torv, men idag kan jeg allerede mærke usikkerheden komme snigende, for på torsdag skal vi igen ind på Riget. Dennegang til Spirens første hjerteskanning. Hvis der er store strukturelle hjertefejl, er det meningen de da kan se det. Jeg håber de ser rigtigt når de kigger ind i maven i næste uge og at Spirens hjerte er fuldt funktionsdygtigt også den dag den bliver født og ductus lukker sig!

Klemens have

2008-05-01T17:08:00.004+02:00

Endelig får jeg taget mig sammen til at lægge billederne fra Klemens have ud. Først er der billeder fra den 10 april, dagen efter den blev anlagt.

Haven mangler stadig at spire, særligt græsset. Men på Assistensen blomstrede træerne og det er meget forår. Tror nok det er de Japanske kirsebær ;-) men jeg er jo ikke have kyndig - smukke er de dog.

For to dage siden så Klemses have lidt grønnere ud efter solen har skinnet flere dage i træk.

Udover at græsset spirer sidder der nu små sommerfugle i den lidt for lille sommerfuglebusk - TAK INGE - vi er så glade for dem! Jeg glæder mig som et lille barn til at busken skyder i vejret så de rigtig kan komme til deres ret.

Og så trives krydderurterne så godt, at vi snart skal plukke lidt til madlavningen derhjemme. Nu er de Japanske kirsebærtræer ved at være afblomstrede, tilgengæld står Magnolia træerne i fuld flor og er så smukke.

Klemses have er anlagt

2008-04-09T20:20:00.003+02:00

og Klemses forældre og gartner Sandberg er svært tilfredse med resultatet. Det blev lige som vi havde tænkt. Nu kan jeg slet ikke vente til græsset kommer op. Ifølge fagkundskaben går der hele tre uger før et sker. Jeg glæder mig også til, at lavendlerne vokser og blomstrer, krydderurterne tager form og sommerfuglebusken vokser sig stor. Lige nu synes bare de tre uger før græsset er oppe som en uendelighed, men omvendt så skal Klemens jo altid ligge lige hvor han er, og så er tre uger måske ikke så meget....

Jeg havde glemt at få fotoapparatet med, og min mac og mobiltelefon er ikke blevet venner endnu, så billederne af Klemses have kommer først i morgen...

Trist og glad på samme tid...

2008-04-03T16:29:00.004+02:00

I dag skulle Klemens være fyldt et halvt år. De sidste par dage har jeg gået og forestillet mig hvad han så ville kunne. Det er lidt svært at få billeder på, for jeg lærte kun Klemens at kende i de 22 en halv dag han levede, og nu er han død og jeg kommer aldrig til at se ham vokse, være en lille flyverdragt der tumler rundt i sandkassen, trøste ham når han er faldet og knæene bløder, eller løbe efter ham og hans cykel med kosteskaft..... Jeg savner ham helt vildt, og har været meget tyndhudet i dag. Han burde have været min store dreng, der bare skød i vejret, ud til alle sider og var i mine arme.

Jeg kan ikke lade være med at have en masse fantasier om hvem Klemse ville have været, hvad han ville have holdt af, og hvad han bestemt ikke ville kunne lide. Lige for tide er de fantasier dejlige, for det er en måde hvorpå han får lov til at leve lidt videre hjemme hos Mikkel og mig. Og det er klart han ville have været fremmelig ;-) Vi synes jo han var en ualmindelig kvik lille fyr. Han kiggede meget og opmærksomt på os og verden, og gerne med lidt sund skepsis, hvilket ses tydeligst på det første billede, der er taget da han bare var to dage gammel og begyndte at kigge sig omkring, og fik øje på forældre og et hurtigt klikkende kamera.

Fordi det er Klemens halvårsdag, har han fået røde roser fra os, og cremefarvede roser fra mormor. Det pynter lidt på hans lille have, der pt. ligner en byggeplads, men det bliver snart meget bedre. Mikkel og gartner Sandberg fik igår sat hans lille bænk op og den står fint, og jeg er så glad for, at det blev netop den bænk han fik, og meget imponeret over at min gemal sådan kunne tømre-snedker den selv. Jeg glæder mig sådan til man om en uges tid må sætte sig på den, men cementen skal lige tørre først. Mikkel og gartner Sandberg har også fundet de tre trædesten, der skal danne en lille sti, og de er meget fine, og hvis forkantssten og planter når hjem inden onsdag, bliver haven færdiganlagt onsdag, det bliver rart, og jeg skal nok love at lægge billeder ud med det samme....

Samtidig med at jeg har været hudløs og trist idag så er jeg også glad. For en lille månedstid siden viste en graviditetstest, at jeg var gravid. Det skete midt mens, at jeg var røget ned i et dybt hul (de der hormoner er altså nogle værre nogen) - men da jeg så testens resultat ændrede humøret sig radikalt. I dag havde vi tid til den første ultralydsscanning på Riget. Jeg havde et stort behov for at se, at der var et hjerte, der blinkede, at jeg var gravid og ikke bare bildte mig alt muligt ind. Der var et lille bankene hjerte. Det blinkede og blinkede til os. Spiren var en lille smule mindre end vi havde regnet med, men sygeplejersken sagde, at på det her tidspunkt er scanningerne meget upræcise. Det vælger jeg så at tro på.

Det er mærkeligt at gå rundt med glæden og sorgen i kroppen samtidig. Det er noget nyt, at jeg skal kunne rumme følelsesmæssige modsætninger på den måde. Jeg tænker, at det må forældre til levende børn jo også blive udsat for ind imellem, når det går godt for det ene barn, mens det andet hænger med næbet. Det er nok bare en del af livet jeg skal til at lære. En del af forældrelivet, der bare er lidt mere ekstremt når man også har et dødt barn. Det fører helt enkelt en række helt helt andre følelser med sig, hvor sorgen og savnet blot af en del af et følelseshav der også inkluderer angst for at miste igen, angst for at barnet har en hjertefejl, eller at der sker det alt muligt andet. Men så er det jo forunderligt, at følelser er så elastiske, bøjelige, foranderlige og forunderlige, at man kan have dem alle sammen på samme tid. Så i dag er jeg både ked og glad og en lille smule bange for den uvisse fremtid...

Der er løse hunde på Assistensen....

2008-03-29T15:00:00.002+01:00

Der er løse hunde på Assistensen. Taget i betragtning af, at Assistensen fungerer lige så meget som park som kirkegård, er det måske ikke så mærkeligt for Assistensen er Nørrebros oase. Jeg kan rigtig godt lide det mylder, der er på Assistensen. Jeg har intet imod kvinder, der om sommeren soler sig i græsset (hvilket er et klassisk sommer debatemne på Nørrebro), jeg holder af at folk holder picknic, og jeg er glad for at småbørns forældre ofte går igennem med barnevogne og klapvogne, men så er der lige hundene.

De der kender mig ved, at jeg elsker hunde. Hvor andre var hestepiger da de var børn/teenagere, så luftede jeg hunde, og da jeg fandt en dalmatinerkennel, der lå i nærheden af hvor jeg boede, anvendte jeg meget tid der, tog med på udstillinger, og passede alle hunde og hvalpe når kenneldamen var på udstillinger i Jylland, på Fyn eller udenlands. Hun fik tilmed overbevist mine forældre om, at vi skulle have en dalmatiner, der hed Cognac. Han var min bedste ven i mange år. Han døde da han som 13 årig blev aflivet fordi han da var blevet så dement, at han ikke kunne huske, at han havde fået mad og derfor hylede hele natten.

Påtrods af denne hundeglæde synes jeg ikke det er så rart at fremmede hunde løber rundt på Klemens grav (jeg ved jeg er dobbetmoralsk her, for hvis jeg kender den synes jeg jo egentlig bare det er hyggeligt at Klemse får et hundebesøg). Det værste er dog bestemt de, der lader deres kamphunde løbe frit omkring, for de er en anelse skræmmende. På Assistensen burde hverken kamphunde eller yorkshireterrier dog løbe lø,s for der skal man holde sin hund i snor. Jeg er derfor begyndt pænt at fortælle hundeejerne, at de befinder sig på en lokalkirkegård, og at jeg har min lille søn liggende og er lidt øm om ham og hans grav.

Det gjorde jeg også igår da to mænd kom gående med deres to mindre hunde. Da jeg fortalte dem, at min søn lå derhenne kiggede den ene meget mystificeret på mig og spurgte "Ligger han i en barnevogn". Jeg tror nok jeg fik fremstammet, at han altså var død, og jeg tror nok at manden så fattede, at der var tale om, at der på Assistensen er grave med rigtige mennesker i, der er blevet begravet fornylig, men jeg kunne ikke lade være med at fnise på vej hjem af den komiske situation, der var opstået, fordi det åbenbart selv på en kirkegård kan være utænkeligt at små børn er døde.

Minder om Klemens død

2008-03-27T13:30:00.002+01:00

I går var det fem måneder siden, at Klemens døde på Riget. Jeg har været lidt bange for den dag, men jeg havde det faktisk rigtig godt i går. Jeg fik tilmed skrevet og afleveret noget arbejdsrelateret, hvilket var lidt af en optur eftersom, det gik op for mig, at når jeg har det godt, er jeg i stand til at koncentrere mig og skrive i et par timer.

Samtidig gik jeg hele dagen med billeder i hovedet af Klemens, der stille sov ind i vores arme. Når jeg tænker tilbage var det overraskende nok kun billederne af Klemens død, der fyldte, ikke de i mine øjne langt mere dramatiske minder af timerne op til, hvor Klemens var ved at få hjertestop og blev genoplivet, blev kørt med politieskort til Riget fra Hvidovre med mig bagerst i ambulancen, og timerne på Hvidovre og Riget, hvor han havde slanger i hele kroppen, elektroder på hovedet og et væld af læger om sig med scanningsapparat mm.

De billeder jeg havde i hovedet var derimod både intense, sørgelige og meget smukke. Nærværet med Klemens i den tid det tog fra vi vidste han skulle dø til han døde var ekstremt, og det stoppede ikke der, det fortsatte da vi efterfølgende vaskede ham, klædte ham på igen og sad med ham. I de timer var jeg hos ham og ingen andre steder. Jeg mærkede ham og hans lille krop, og det lille halve hjerte, der slog tappert lige indtil det stoppede lige så stille og forblev uden den mindste bevægelse.

Den flinke sygeplejerske, der var tilknyttet os den nat, tog billeder af os hele vejen igennem denne oplevelse. Når jeg ser på de mange dejlige billeder af Klemens fra hans fødsel og til hans død, hører disse billeder også med. De er vigtige og smukke. Jeg er taknemlig for, at sygeplejersken tog dem, gik tæt på og var så god en fotograf. Efter Klemens død har det været vigtigt for mig at vise dem. Det har været en måde at fortælle hele Klemens historie på. Første gang jeg gjorde det, kom jeg først i tanke om, at min venindes grænse for at se billeder af døde måske lå et helt andet sted end mine egne, da jeg havde bladret frem til billederne fra hospitalet. Heldigvis sagde hun selv, at hun bestemt ikke fandt det mærkeligt, Klemens var jo min søn, både mens han levede og i døden.

Da jeg kort tid efter begyndte at læse websider og blogs hvor andre forældre beskrev deres oplevelser med deres døde børn, kom det bag på mig, at mange understregede, at her var der ikke billeder af deres barn efter det var dødt. Jeg har fuld respekt for, at man ikke ønsker at vise de billeder til andre, hvis man ikke har lyst. Min overbevisning er, at det er vigtigt, at man efter tabet af sit barn gør de ting, der er rigtige for en selv og på en måde man selv mener yder barnet respekt. Det der undrer mig er, at det for nogle er vigtigt at gøre opmærksom på, at billeder af døde børn ikke er vist. Hvorfor er det vigtigt? Opfattes billeder af afdøde spædbørn særligt skræmmende? Eller er det døden, der ikke må afbildedes gennem billeder? Er det fordi det er tabu? Opfattes sådanne billeder for privat?

Efter at det var gået op for mig, at mange mente, at man ikke viser døde børn på nettet, blev jeg usikker på, hvad jeg kunne forvente af reaktioner fra venner og bekendte når jeg viste mine billeder. De følgende gange jeg viste billederne, gjorde jeg meget ud af, at der i stablen jeg havde med, også var billeder af Klemens mens han er ved at dø og da han var død. Der er heldigvis ikke nogen nære venner, der har afvist at se disse billeder, for et eller andet sted kan jeg godt mærke, at det ville såre mig. Jeg tror jeg ville føle, at det er en del af Klemens historie jeg i så fald ikke ville kunne fortælle. Omvendt ville det også være sårende, hvis jeg mens jeg fortalte oplevede, at de der så billederne ikke kunne rumme det – og jo det har jeg oplevet, og da blev jeg faktisk i mit stille sind vred, fordi jeg oplever det, som om at Klemens eksistensberettigelse så ikke bliver anerkendt.

Jeg har i flere måneder funderet på det her med billeder af døde børn. Jeg har måtte mærke godt efter om jeg for mig synes, der er forskel på at lægge billeder af Klemens lige efter hans fødsel ud eller billeder af ham død.

For et par uger siden var jeg rigtig rigtig langt nede i en uges tid. Jeg var stort set lige så ulykkelig som dagene efter Klemens døde og kunne hverken finde hoved eller hale på mit liv. Samtidig med at sorgen bare var rigtig sort og tyngende, så var jeg ved at gå op i en spids over, at jeg havde en ikke-identitet. Jeg var arbejdsløs forsker der tilmed var så langt nede, at jeg ikke var gået i gang med at skrive på de artikler jeg jo i grunden drømmer om at komme i gang med at skrive en dag, og jeg var mor på barsel til et dødt barn, der ikke er mere.

På Facebook har mange af mine facebook ”venner” velvalgte billeder af dem og deres børn. Nogle har lagt bryllupsbilleder eller andet ud. Med andre ord Facebook er en rigtig identitetsmaskine, som mange af os bruger til at skabe hvem vi er både i forhold til os selv og andre. Derfor besluttede jeg at lægge billeder ud af det jeg er – dvs. billederne fra mit forsvar og den meget fjollede doktorceremoni, som jeg var igennem for et år siden i Linköping, billeder fra Bangladesh hvor jeg besøger kvindegrupper, billederne fra Mikkels og mit bryllup fra sidste sommer, hvor min mave er kæmpe stor og Klemens en dejlig møffedisse, og sidst men ikke mindst og aller aller vigtigst, udvalgte billeder af Klemens fra fødsel til hans død og efter. Det var vigtigt for mig at få billederne op af ham – og det var også vigtigt, at hele hans historie blev fortalt. Det føltes rigtigt, og jeg har indtil videre kun fået positive kommentarer.

Jeg tror aldrig jeg vil kunne forklare hvordan jeg havde det mens jeg sad der med min lille Klemens velvidende, at han snart var død. Jeg ved jeg blev ved med at fortælle ham hvor meget jeg elskede ham og havde ønsket han kunne have været blevet hos os. Jeg ved også, at han stort set hele tiden, de sidste timer af sit liv mærkede både Mikkels og mine hænder på sin krop. Faktisk tror jeg billederne fortæller bedre end jeg nogensinde vil være i stand til, hvordan jeg mindes den allersidste tid med Klemens, så her er et par af de billeder der var nærværende i mit hoved i går, og fik mig til at savne min dejlige dreng på en sørgelig men meget fin måde.

Man har jo lov til at være heldig...

2008-03-25T20:15:00.003+01:00

I dag ringede jeg op til det der Ydelsesservice i Københavns Kommune. Det er stedet man har kontakt til hvis man får barselsdagpege, sygedagpenge og den slags offentlige ydelser. Oftest har de været flinke nok at snakke med, men jeg tror de har rimeligt travlt. Lige efter Klemens var død mente de ikke, at jeg havde ret til de 14 ugers barsel, som loven giver mulighed for efter ens barn er dødt - de mente man skulle tælle fra barnet var født, og da Klemens døde 22, 1/2 dag gammel handlede det for mig om, at jeg da havde 11 ugers barsel- og det er ikke meget og var meget meget skræmmende (hvilket jeg i grunden også synes de 14 uger er). På daværende tidspunkt orkede jeg ikke at snakke med bureaukrater, så jeg fik min søde mor til at ringe og få dem til at læse paragrafferne igennem (og tak for det!) og de ændrede da også straks datoen.

Senere ringede en dame fra kontoret til min mobiltelefon og snakkede en masse og meget hurtigt, om alt det barsel jeg havde fået udbetalt for meget. Jeg har et eksternt lektorat beståede af 50 timer hvert semster på RUC- så det viste sig ikke at dreje sig om særligt mange penge, men personalekontoret på RUC havde oplyst hende om, at det handlede om langt flere timer. Men inden vi nåede frem til det, var jeg ved at bryde fuldstændig sammen midt på åben gade, og fik fremstammet om hun vidste, at jeg lige havde mistet min søn, ikke var ude på at snyde nogen og at hun gerne måtte snakke pænt til mig. Heldigvis tror jeg at min stemme var tilpas grådfyldt til at hun ikke tog det som et angreb, men stoppede lidt op igen og så fik vi i et lidt langsommere tempo udredt alle misforståelserne. Jeg havde åbenbart fået sat et kryds forkert da jeg i sin tid fumlede rundt med barselspapirer, personalekontoret på RUC havde lavet en fejl, og hun var egentlig bare interesseret i at finde den smidigste løsning for hende og foreslog, at jeg i stedet for at komme over på sygedagpenge, der ville give dem en masse bøvl i relation til at hive deres penge tilbage, kunne blive på barsel lidt endnu. Det var jo bare rart for mig. Det betød at jeg ikke skulle ind i sygedagpengesystemet lige med det samme - og jeg var/er på ingen måde klar til at gå igang med at skrive jobansøgninger og sælge mig selv, så det lettede. Jeg skulle dog op til lægen og have en lægeerklæring. Det er ca. 2 måneder siden og lægen foreslog da, at jeg måske havde det bedre om et par måneder - dvs. at jeg i dag troede at tiden for min forlængede barsel var ved at være slut, men man har jo lov til at være heldig nogen gange. I dag fik jeg taget mig sammen og ringet der op. Det tog lang tid at komme igennem. I første forsøg blev røret lagt på ligesom jeg havde ventet en halv time. Anden gang lykkedes det at nå frem til en flink dame, der sagde, at jeg da havde barsel indtil den 20. august! Jeg ved ikke helt hvordan det er kommet i stand, men jeg har bare været så fandens taknemmelig hele dagen. Jeg ville gerne have startet stille og roligt op med at arbejde, havde jeg været på en arbejdsplads med kendte kollegaer jeg kunne komme tilbage til - det har jeg bare ikke. Jeg vlle i så fald stadig ikke være klar til at arbejde fuldtid, men samtidig er jeg altså ikke syg - så det havde gjort ondt i sjælen hvis jeg skulle sygeliggøres - for jeg er i sorg og det er så vidt jeg ved ikke en sygdom, men en almen menneskelig reaktion på det at miste.

Jeg tror på, at en eller anden engel deroppe på kontoret har tænkt, at det da er helt rimeligt at give mig lidt fred, og ved at forlænge min barsel til august sparrer de og min læge en masse unødvendigt arbejde, som de i forvejen har alt for meget af. Når det så er sagt undrer det mig, at man som mor til et dødt barn har så kort barsel - og at ens mand eller partner slet ikke får orlov. Er det fordi sorg er noget farligt, eller skyldes det en eller anden forestilling om at sorg kan arbejdes væk?

Klemses have

2008-03-24T16:07:00.001+01:00

Nu må det der forår snart se at dukke op igen, for Klemens skal have anlagt sin have og granen, der skulle varme ham så han ikke fryser nede i sin kiste blev fjernet for et par uger siden. Derfor ser hans grav lige nu frygtelig trist ud. Mest af alt ligner den en pløjemark med en jordforhøjning, der hvor kisten blev sænket ned i det kæmpe store sorte hul. Det gør rimelig ondt i moderhjertet hver dag når jeg besøger ham, at hans grav ser sådan ud. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det var rigtig rigtig godt, at min lille Klemsedreng blev puttet i sin egen dyne inden han kom i jorden. Jeg ved jo godt, at han er død, men alligevel - det er da lidt køligt der nede, og for mig, er det meget konkret, at det er dér han er. For mig er Klemens lige dér i hans lille bitte hvide kiste, med den lille sol han var så glad for, træmyren der kunne hoppe, kastaniebladet fra haven, et foto af Mikkel og mig og ham selv i min store mave, Mikkels og min tale til ham fra begravelsen, brevet Mikkel og jeg skrev til ham, og et digt Mikkel holder af og synes skulle med.

Jeg tror hverken på gud eller engle, men når jeg er ved Klemens grav håber jeg, at han fornemmer mig. Det blev derfor også meget vigtigt, at Mikkel og jeg selv en dag skal ned og putte med ham – når vi om forhåbentlig rigtig rigtig mange år forlader livet og jorden mæt af dage. Det er dejligt at tænke på, at vi til den tid bliver forenet igen, og kan putte som vi gjorde i sengen de tre første uger af Klemses liv.

Indtil da gælder det om, at Klemses have bliver fin. Inden granen kom af, nåede vi heldigvis at beslutte hvordan haven skal se ud. Det skal være en sansehave med oplevelser for Klemens, der varer ved året rundt. Der skal være planter der blomstrer, lugter og smager. Han får en hæk af lavendel og roser, og et urtebed med rosmarin, timian, purløg, citronmelise, mynte mm. Urtebedet skal være mellem sten hentet fra Læsø, hvor hans skulle have besøgt morfar og Lisbeth i sommerhuset, og fra vesterhavet hvor han skulle have besøgt farmor og bedstefar. Bag hans navnesten får han en hvid sommefuglebusk. Hvor vil det være dejligt hvis sommerfuglene flakser omkring og leger med ham. Der bliver også plads til en lille hvid bænk, som Mikkel er igang med at bygge, og så bliver der sået græs og til efteråret lægger vi løg i plænen, der kan blomstrer til næste forår. Vi har aftalt med gartner Sandberg at starte anlægsarbejdet kort tid efter påske, og jeg glæder mig simpelthen så meget til haven er på plads. Jeg kan ikke vente til at jeg til sommer kan sidde på den lille bænk i solen med en kop kaffe og tæerne i græsset. Det bliver vidunderligt at kunne lægge sig på græsset og hviske ned til Klemse hvor meget jeg elsker og savner ham og dejligt at pusle urter og blomster….

Sandsynligheder....

2008-03-01T09:16:00.002+01:00

Ca. 0,8 % af alle børn har en medfødt hjertefejl. Ud af dem har 3% en hypoplastisk venstre ventrikel (HLHS) – dvs. – ca 10 danske børn fødes om året med denne hjerte fejl. Nogle af disse børn fødes kort tid efter misdannelsesscanningen, fordi deres forældre i samråd med læger vælger, at dette, er det bedste for barnet og dem selv, nogle børn fødes til termin men dør inden operation fordi læger vurderer at operation er udsigtsløst eller forældre og læger i samråd vælger operation fra, og en del dør under eller i forbindelse med operationerne, fordi det er svært at lave det menneskelige hjerte om til at fungere med bare ét stort hjertekammer. Andre igen får et meget begrænset antal år at leve i og med de tre store operationer barnet skal igennem har barnet højst sandsynligt fået en hjerneskade på et kontinuum fra fungerende i det nedre normalområde til svært retarderet. Derudover skal barnet gennem en hjertetransplantation den dag hjertet er slidt op dvs. formodentlig inden det fylder 20 år. Lykkes hjertetransplantationen, har de så lige så længe som dette nye hjerte holder, at leve i.

På Rigshospitalet siger lægerne, at har man fået et barn med en hjertefejl, er der en øget risiko på 2-3 gange for, at næste barn bliver født med en hjertefejl. Det betyder ikke, at det nødvendigvis er HLHS – her er der tale om alle mulige hjertefejl, hvoraf lang de fleste kan behandles i dag.

Ifølge en amerikansk undersøgelse fra det amerikanske hospital Cincinnati Children's Hospital Medical center, er forskerne dog langt mindre opimistiske. Med udgangspunkt i et nyere studie, har de fornyligt udledt, at HLHS hovedsageligt opstår pga. arvelige faktorer. Undersøgelsen er baseret på 38 familiebaserede testgrupper. Blandt disse fandt forskerne, at der var 55% af de familier, der havde en eller flere blodrelaterede familiemedlemmer med HLHS eller en lignende hjertefejl. Ud af 193 familiemedlemmer, der indgik i undersøgelsen og var i alderen mellem 3 dage og 74 år havde 21,4 HLHS eller en anden hjertefejl. I familier med et barn med HLHS havde de en forøget risiko på 8% for at få et barn til med HLHS, og en forøget risiko på 22 % for at et kommende barn fik en HLHS relateret hjertefejl.

For at alle disse børn med eller uden hjertefejl kan blive til, er der – hvis de bliver til uden teknisk anvendelse en sandsynlighed på ca. 20-25 % for, at de er blevet til i den første cyklus - Ca. 50 % chance for at de er blevet til efter de første 3 cykli. Ca. 60 % er blevet til inden for de første 6 måneder. Ca. 75 % er blevet til efter de første 9 måneder. Ca. 80 % vil blive gravide efter 1. års tid. Ca. 85-90 % vil blive gravide efter 2. År, og de resterende kan prøve at anvende sig af insemination/IVF/ICSI mv…..med et utal af forskellige sandsynligheder for at give resultat alt afhængig af klinik, teknologi mm.

Desværre påvirker særligt kvindens alder sandsynligheden for graviditet uanset anvendelse af teknologisk hjælp eller ej (med undtagelse af ægdonation der afhænger af doners alder). Er man som jeg næsten 34, er sandsynligheden for, at jeg kan blive gravid i denne cykli ifølge nogle helt nede på 15% .

Med alle disse spændende tal kunne man tro, at det hele er sagt.... For mig vokser der sig dog en masse andre nye spørgsmål som: Hvis nu man som jeg som næsten 33 årig blev gravid i første cykli – har jeg da stadig et år efter kun en sandsynlighed for en graviditet nu i denne cykli på 15%? Hvordan har de amerikanske forskere grebet dette studie an og påvist en så stor arvelighedsfaktor der ifølge deres fortolkning er langt højere end den som lægerne på Rigshospitalet nævner? Hvem er bedst til tal-akrobatik? Og hvilken tal-akrobatiske udsagn stemmer bedst overens med min krops reaktioner?

Med andre ord hvem kan regne ud hvilken sandsynlighed jeg har for at blive gravid igen – og hvilken sandsynlighed jeg har for, at blive gravid igen med et barn, der ikke lider af en hjertefejl – eller i det mindste lider af en hjertefejl, som barnet kan leve med – og få et godt liv -uden at dø?

Hvad gør man for at stoppe mails fra Netdoktors babyklub?

2008-02-23T16:35:00.003+01:00

Som mange andre vordene mødre, der ventede på at ugerne og månederne gik inden Klemens blev født, fik jeg også meldt mig ind i diverse netbaserede babyklubber. Jeg lod mig tilmed lokke af diverse gratis babypakker til mor og barn, og var overbæren over at blive ringet op af bl.a. bladet "Forældre" - som jeg er grundlæggende skeptisk overfor, fordi de har min yndlings aversion Martin Østergård til at give forældre gode råd om opdragelse af drenge og piger- og hvis jeg skal være ærlig tror jeg, at der er rigtig mange børn og forældre, der kan blive skadet af hans velmenende råd....

Jeg vil dog også sig at de netbaserede foraer har været helt fine til at undersøge barnevogne, slynger mv...og så er jeg bare så pisse nysgerrig over hvordan forældreskab gøres. Jeg må dog indrømme, at denne fascination forsvandt som dug fra solen da Klemens døde. Da blev det sindsygt hårdt, at der kom mails ind i min mailboks der handlede om hvor gammel Klemens nu burde være, hvad han burde kunne og hvordan det var at være mor....Det værste har dog været de to gange hvor jer er blevet ringet op af Falck, der gerne ville sælge mig et børnefalck jeg skal gi' dig skal jeg abonnement. Er der en ting, der er sikkert er det, at jeg aldrig nogensinde skal have mig et falck abonnement nu....

Det tog noget tid før jeg langsomt fik taget mig sammen til ikke blot at slette mailsne når de dumpede ind i brevsprækken, men også åbne dem og bevæge mig ned i hjørnet for at melde nyhedsbrevene fra. Det var muligt med både Libero og Pampers, men ikke med Netdoktors babyklub... For et par dage siden tog jeg mig så sammen til at logge mig ind på min profil - og det krævede lidt tankegymnastik, for jeg havde fortrængt mit password og brugernavn. Da jeg endelig var inde, var det ikke helt let - og jeg er stadig ikke sikker på det lykkedes mig, men da jeg nu var derinde fandt jeg kontaktinfo og mailede i frustration følgende brev afsted med det samme:

-----Original Message-----
From: stine adrian [mailto:stine_adrian@yahoo.com]
Sent: 21. februar 2008 15:46
To: Babyklub
Subject: Det gør ondt, at det er så svært at komme af listen når
barnet er dødt!

For ca et år siden oprettede jeg mig selv her... min
termin var sat til den 8. oktober og jeg glædede mig.
Min graviditet gik godt og jeg hyggede mig med
indimellem at gå ind på Netdoktors babyside. Min
dejlige søn Klemens blev født den 3. oktober.

Fødslen gik godt - meget bedre end forventet. Vi tog
hjem med det samme - og min mand, Klemens og jeg nød
de første uger sammen. På et tidspunkt fik jeg en
fornemmelse af at Klemens ikke tog på og han spiste
ikke det han skulle, da vi vejede ham havde han tilmed
tabt sig og lå under sin fødslesvægt...

Frederiksberg Hospitals fødegang afviste vores
henvendelse fordi han nu var tre uger "og de kunne jo
ikke passe på vores barn til han var konfirmeret", men
henviste til egen læge eller sundhedsplejersken den
følgende dag.

Min egen læge synes sundhedsplejersken skulle se til
os og fandt mig vist lidt overpylret - Da
sundhedsplejersken endelig kom var Klemens blevet
dårligere end da jeg ringede, og hun sendte os afsted
til Hvidovre Hospital hvor det viste sig, at Klemens
havde en alvorlig hjertefejl. Han døde mindre end et
1/2 døgn efter på Rigshospitalet. Da havde alle
eksperterne set på ham og vurderet at operation var
udsigtsløst.

Bagefter står man der og forsøger at komme igennem
sorgen, savnet og smerten. Og det gør bare så
usigeligt ondt fortsat at modtage mails blandt andet
fra Netdoktor. Jeg er derfor helt klar over at
Klemens nu som 4 1/2 måned gammel både burde spise
grød og smile bevidst. Det kan han bare ikke for han
ligger i jorden på Assistensens Kirkegård....

Jeg tror Falck har ringet til mig to gange for at
sælge mig et abonnement så de kunne passe på mig og
min dreng. Det er jo sødt af dem, men det eneste der
skal passes er Klemens gravsted, og det kan jeg såmænd
godt klare selv. Jeg ville gerne være både mails og
opkald foruden. Men for at komme af denne liste skal
man gøre rigtig meget. Man skal gøre alt det man
gjorde i glæde og forventning - man skal logge sig
helt ind på siden, finde redigeringsknappen, og det
kræver et overskud og så gør det usigeligt ondt.

Nu har jeg så taget mig sammen til at bevæge mig helt her
ind på siden og skrive. Jeg håber I lytter og vil gøre
det lidt lettere i fremtiden for os der ønsker at
melde fra - fordi vi har mistet i graviditeten eller
fordi vores barn er dødt.

Mange hilsner
Stine - mor til Klemens, der ligger på Assistensen

---

Og hurra jeg fik et svar!!!!

Kære Stine
Tusind tak for din mail. Den er dybt bevægende, og jeg er klar over,
at jeg kun kan forstå en brøkdel af den smerte, du må føle.
Jeg kan dertil sige, at vi er i gang med at udtænke løsninger, der
kan lette frameldingsprocessen af nyhedsbrevene og fra Babyklubben. Men
desværre går sådanne tekniske (og økonomiske) ting ikke altid så
hurtigt som man kunne tænke mig.
Men din bevægende mail er helt sikkert et ordentligt skub og en stor
motivation til arbejdsprocessen, da det står omend endnu tydeligere for
os, at det er en vigtig ting at få ordnet.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i fremtiden.
De bedste hilsner
Lone Ettrup Østergaard
Redaktør

Netdoktor Media A/S
Laksegade 32
1063 København K
Denmark
www.netdoktormedia.dk

Mobil: 28 87 74 26
Fax: 33 17 92 59
Email: lo@netdoktor.dk

Ja så vil jeg jo bare opfordre andre, der har det ligesom mig, til at sende en mail med jeres historie i håb om, at der sker noget - for det er åbenbart ikke helt enkelt hverken teknisk eller økonomisk- Hvad var det lige hun mente med det?

Er dog ret sikker på, at ligesom Falck ikke er noget jeg kommer til at abonnere på - så bliver jeg aldrig medlem af netdoktors babyklub igen...

Nu er Klemses beretning skrevet og jeg er gået i blog mode...

2008-02-21T23:08:00.003+01:00

Flere har undret sig over - og de der kender mig, har drillet mig lidt med, at jeg har insisteret på at lægge Klemens historie ud kontinuerligt og derfor ændret i datoerne. Og nej jeg har heller ikke skrevet særlig blogagtigt....Jeg ved godt at jeg burde have lavet en webside og så blogget ved siden af, men for at sige det som det er, har jeg ikke haft overskud til at finde ud af hvordan man laver en webside, og så var det bare det letteste da jeg først havde oprettet denne blog at skrive derudaf her.

Men bare rolig - bloggingen skal nok komme nu - Klemens historie skulle bare lige skrives først, og det har taget sådan ca en måned fra jeg kom så langt efter Klemens var død til jeg kunne formulere mig. Nu ligger historien så samlet i et dokument - i word består den af ca. 38 sider - det er lidt for uoverskueligt at læse på en skærm... det er med andre ord stadig ikke et typisk blog indlæg...Det er derfor muligt at jeg med tiden får organiseret historien lidt anderledes, lagt flere billeder ud af Klemens mv. Lige nu er det bare rart at Klemens kan leve videre her....