torsdag den 15. maj 2008

Konrad 14 uger og 2 dage...

Så blev Konrads lille hjerte scannet for første gang. Indtil videre ser alt fint ud. Det var helt vildt hvad man kunne se. Mikkel og jeg tudede af lettelse da det langsont begyndte at gå op for os at damen der scannede synes det så fint ud det hele.....

Vi har siddet i solen - nydt livet, og været nede hs Klemens og fortalt ham de gode nyheder. Vi er sikre på at han er en glad og stolt storebror til Konrad!

fredag den 9. maj 2008

Nakkefoldsskanning...

I går var det endelig og langt om længe blevet tid til nakkefoldsskanning af Klemens lillebror eller lillesøster. Jeg var nervøs og det havde jeg været i flere uger. De sidste par uger har tiden bare skulle gå inden vi kunne se ind til Spiren i min mave og få det mystiske tal - risikovurderingen.

Indtil vi så fødselslægen for efterhånden mange uger siden, så havde jeg ikke tænkt, at nakkefoldsskanningen ville gøre mig nervøs. Klemse blev nakkefoldsskannet og hans nakkefold var ikke unormalt stor. Under samtalen med lægen fandt jeg dog ud af, at en stor nakkefold, også kan være en indikation på hjertefejl og ikke bare Down. Om det så skyldes, at børn med Down ofte er født med hjertefejl, er ikke godt at vide.

Heldigvis gik det godt. Spirens risiko for Down er 1:6689 og nakkefolden var helt fin.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over hvordan de tryller de der tal frem. Helt forståelige er de ikke.

Spiren var 7,3 cm lang i hoved til numse mål og terminen på baggrund af denne udregning passede fuldstændig overens med den terminsdato, der blev sat efter sidste menstruations dato. Den lyder 11. nov.

Igår var jeg glad og lettet, og Mikkel og jeg fejrede det med iskaffe og smoothie i solen på Sankt Hans Torv, men idag kan jeg allerede mærke usikkerheden komme snigende, for på torsdag skal vi igen ind på Riget. Dennegang til Spirens første hjerteskanning. Hvis der er store strukturelle hjertefejl, er det meningen de da kan se det. Jeg håber de ser rigtigt når de kigger ind i maven i næste uge og at Spirens hjerte er fuldt funktionsdygtigt også den dag den bliver født og ductus lukker sig!

torsdag den 1. maj 2008

Klemens have






Endelig får jeg taget mig sammen til at lægge billederne fra Klemens have ud. Først er der billeder fra den 10 april, dagen efter den blev anlagt.

Haven mangler stadig at spire, særligt græsset. Men på Assistensen blomstrede træerne og det er meget forår. Tror nok det er de Japanske kirsebær ;-) men jeg er jo ikke have kyndig - smukke er de dog.







For to dage siden så Klemses have lidt grønnere ud efter solen har skinnet flere dage i træk.




Udover at græsset spirer sidder der nu små sommerfugle i den lidt for lille sommerfuglebusk - TAK INGE - vi er så glade for dem! Jeg glæder mig som et lille barn til at busken skyder i vejret så de rigtig kan komme til deres ret.

Og så trives krydderurterne så godt, at vi snart skal plukke lidt til madlavningen derhjemme. Nu er de Japanske kirsebærtræer ved at være afblomstrede, tilgengæld står Magnolia træerne i fuld flor og er så smukke.