tirsdag den 15. juli 2008
Når savnet presser sig på
Nogle dage vælter savnet bare op. Sådan har det været i dag. Det er ikke så tit jeg bryder ud i hulkegråd mere, men da jeg sad nede hos Klemse i dag kom det væltene, tårer med lyd på, der ikke sådan var til at stoppe. Han skulle jo have været stor nu min lille skat. Så sidder man der og er en hulkemor og føler sig meget meget lille inden i. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er Klemens måde at sparke på nu hvor han ikke kan give livstegn som hans lillebror i maven giver mig dagligt. Det er en dejlig tanke - og tårerne må gerne komme - jeg har stadig brug for dem og for tankerne, drømmene, fantasierne og savnet af Klemse...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Det er en dejlig tanke midt i det hele... at det er Klemens måde at sparke på. Suk... Jeg er ked af, at han stadig er død. Ja, undskyld hvis det lyder dumt, men sådan tænker jeg tit om min egen dreng; øv... stadig død. Gid det var anderledes, også for din store dreng. Hvordan skulle man nogensinde kunne slippe den form for savn - eller spark.
Tanker fra Heidi
Kære Stine.
Det er en meget fin måde du forholder dig til de mere grådfyldte dage. Det giver rigtig god mening at det er klemses måde at vise liv på. Dejlig tanke! Tak!
Og måske hulkende altid bliver ved eller måske Klemse begynder at vise sig på andre måder en dag... Helt sikkert er det ihvertfald at han forbliver stendød, men altid være jeres dejlige dreng - Klemse...
Har sendt dig en sms om svømmedate, nu må du ikke få kolde fødder, jeg har brug for motionen jo :o)
Selvfølgelig har du behov for det og underen graviditet kommer alle de store følelser op og alle de tårefyldte også. Det gør godt at græde til tider. Held og lykke med det hele.
Send en kommentar