Rygtræning med teletubbies......

Til min store forbavselse kan de der teletubbies noget....Konrad kan nu ligge på maven i lidt mere end 5 min og tilmed grine samtidig

Når man nyder hvert minut...

så går tiden ofte forbandet hurtigt. Derfor har jeg ikke fået opdateret min blog. Siden årsskiftet har jeg været alene med Konrad om dagen. Jeg var fuldstændig klar til det da vi kom der til. Jeg nyder at være på barsel. Jeg nyder at se Konrad vokse og udvikle sig og jeg nyder at dele forældreskabet med Mikkel.

Siden Konrad blev 24 dage, er der sket en masse i mig. Sorgen og angsten, der har fyldt graviditeten og de første uger med Konrad er forandret. Der vil altid være en sorg over tabet af Klemens, og fordi jeg af erfaring ved, at min verden kan synke i grus, dukker angsten hurtigere op end før Klemens døde. Der er dog sket et kæmpe skift - for angsten og sorgen hænger ikke som en tung sky mere. Begge dele har lige så langsomt lettet. Jeg kan ikke sige hvornår præcist det skete, blot at det var engang i slutningen af juleferien, at jeg foralvor kunne sige, at jeg igen kan tænke klart. Det er en lettelse. Jeg nyder, at jeg langsomt er ved at vende tilbage til verden fra min osteklokketilværelse. Jeg bliver aldrig den samme som før. Både Konrad og Klemens har forandret og udviklet mig. Jeg er her nu i en ny og endnu bedre udgave og jeg er stadig under hastig forandring både som mor og menneske!

Billeder af min nu ca 6, 5 kg store dreng....