Klemens Fødselsdag ...

I fredags havde Klemens 1. års fødselsdag. Desværre er han her jo ikke, og sådan en dag minder mig om det jeg har mistet. Etårs fødselsdag, er i mit hoved en ret vigtig dag. Babyen er ved at blive et barn. Mange børn kan gå og stå, spise og grine og måske tilmed sige de første ord. Og for mig er det svært ikke at fantasere over hvad Klemse ville have kunne havde han ikke haft et halvt hjerte.

Vi kommer aldrig til at se Klemens udvikle sig videre end de tre uger han levede i, så det vi følte vi kunne gøre når Klemens ikke er her, var at mindes ham og det fantastiske ved at han kom til verden. Vi ville ikke have været de uger foruden, og gid vi havde haft endnu længere tid sammen ed vores lille vidunderlige trold.....

Selvom det er hårdt at mindes, er det også godt. Hele dagen gik vi og holdt øje med vigtige tidspunkter. Tidspunktet hvor vi var kommet på hospitalet, hvor jeg sad i badekar og havde det helt fint, hvor jeg var 9 cm åben og det gjorde MEGET ondt, 13.06 hvor han kom ud til os... Vi tænkte på de efterfølgende timer hvor vi ikke var til at skyde igennem fordi vi endelig var blevet forældre til intet mindre end et vidunder. Jeg har aldrig været så lykkelig i mit liv, og det er værd at mindes og fejre....

Vi startede dagen med, at tage ned til Klemse i hans lille have og som fødselsdagsgave satte vi 110 forårsløg i plænen. Vi er spændte på hvor meget der dukker op til foråret... Han fik også en efterårsbuket fra os, og geoginer fra farmor og farfar, der bor i Jylland. Vi tændte lys og røgelse og sang begge fødselsdagssange for ham. Bagefter gik vi ud og spiste brunch og tog i Dyrehaven. Det passede så utrolig godt sammen med, at Klemse er vores lille efterårsdreng. Kronhjortene havde da også stillet sig op og brølede i kor. Vi undgik også en lille byge ved at gå ind i Peter Lieps hus og få varm kakao.

Bagefter tog vi ind forbi Klemse igen. Der var mange, der i dagens løb havde lagt vejen forbi, sat blomster eller sendt blomster til os, givet gaver, sat lys eller andet for ikke at tale om alle sms'erne, der er kommet og mails. Klemses have er så fin og det varmer helt utroligt, at han er blevet husket af så mange. Selv kastanietræet, der står og passer på ham har husket på ham. Det har nemlig for første gang nogensinde fået kastanier!

Om aftenen fik vi kigget mindebogen igennem efter vi havde spist pandekager - for vi er overbeviste om, at Klemse havde sat stor pris på netop pandekager!

Det var en hård men god dag at komme igennem. For Klemenssavnet og sorgen kom tæt på - men det skulle det også! Vi synes selv vi har lagt grunden til mange gode traditioner, som vi i fremtiden vil holde fast i på Klemses fødselsdag; traditioner der skaber rammen for alt det gode og vidunderlige ved Klemens lille liv, og som vores andre børn forhåbentlig også kommer til at sætte pris på....