I Klemens have sker der ting og sager. Det går ikke helt så hurtigt som mange andre steder på Assistensen, men det er skønt at nogle af alle løgne er på vej op. Jeg savner ham den lille trold, der ligger dernede i jorden, og jeg tænker meget på ham fortiden - tænker på hvordan livet så ville have været.... og jeg savner ham så det mærkes langt ned i maven.
Men lige nu er det det her der sker i mit liv
og det her
Og når Konrad og jeg triller forbi verdens skønneste plet - så er jeg samtidig sådan næsten lykkelig.
5 kommentarer:
Nu tuder hormonella lidt igen, hvor er det fint det du sir Stine...
Hey, din føsdagsgave er en frokost!
Nøj den der frokost glæder jeg mig til!
OY en lækker marcipanunge....yummmm...
Det blik.... Nøj han er lækker.
Ja, jeg tilslutter mig; han er virkelig en dejlig lillebror!
Din 'nærmest lykke' er ligeså fin og livsbekræftende som blomsterne hos Klemens...
Send en kommentar