Kært barn har mange navne. Det gælder også Klemens Willum Adrian, der kun fik tre uger til at opleve verden. Han døde pludseligt pga., at han var født med hypoplastisk venstre hjertesyndrom (manglede venstre hjertekammer). I den tid han levede, fik han bl.a. kælenavnene Klemme og Klemse. Denne blog handler om Klemses skabelse, liv og død, og om hvordan jeg i tre et halvt år efter hans død har oplevet at have en lille dreng liggende på Assistensen.
lørdag den 6. februar 2010
Sneet inde
I dag var hele den lille familie forbi Klemme for at hilse på. Jeg plejer selv at køre forbi ham på vej ind til centrum, men den sidste uge har jeg ikke taget mig tiden. Der har ligget sne på graven længe, men den sidste uges snestorme har dækket ham til - selv snemanden jeg lavede for en uge siden var blevet til en bunke, og lanternerne var helt væk. Jeg tænker han hygger sig inde under snedynerne sammen med sin ven India, der bor lige ved siden af. Måske drikker de varm chokolade og får læst op af HC Andersen. Eller måske er Natascha kommet forbi for at synge en sang. Hvor ville det være dejligt hvis de weekendhygger i snelandskabet....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det er da lige det de gør. Råhygger lige der i sneen. På den måde er det slet ikke så tosset at være sneen inde. :-)
Selvfølgelig gør de det. Rare tanker.
Send en kommentar