Kært barn har mange navne. Det gælder også Klemens Willum Adrian, der kun fik tre uger til at opleve verden. Han døde pludseligt pga., at han var født med hypoplastisk venstre hjertesyndrom (manglede venstre hjertekammer). I den tid han levede, fik han bl.a. kælenavnene Klemme og Klemse. Denne blog handler om Klemses skabelse, liv og død, og om hvordan jeg i tre et halvt år efter hans død har oplevet at have en lille dreng liggende på Assistensen.
torsdag den 11. marts 2010
Forårsåbent
På vej hjem fra arbejde i går havde jeg en gevaldig lyst til at køre forbi Klemens. Klemens og andre døde børn har fyldt en del i min bevidsthed de sidste par dage, og så er det rart at komme forbi, hilse på ungen, synge en sang, sætte en bukket, tænde lys og røgelse. Assistensens vinteråbningstider, er mellem 8.00-16.00. Det giver ikke megen tid til besøg i Klemses have i en travl hverdag. Da jeg var kørt forbi den gule mur tænkte jeg derfor glædestrålende, nu bliver det snart forår, og så kan jeg tage et hurtigt smut forbi, selv på de dage, hvor jeg arbejder sent.... Jeg var næsten hjemme da jeg kom i tanke om, at vi allerede er et godt stykke inde i marts, og at åbningstiderne derfor er ændret til 18.00. I dag kom jeg så forbi med lys og blomster. Nu håber jeg bare, at den sidste sne snart smelter så de små forårsblomster kan kigge frem og solen dukker op - så bliver det tid til at sætte sig på bænken og mærke livet med alt det der var og det der er..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det bliver så dejligt. Glæder mig også helt vildt til lidt forår i Elisabeths have.
Jeg synes altså, at det med åbningstider på kirkegården er vildt underligt. Det må være en by-ting. Herude kan vi komme og gå hele døgnet rundt.
Jeg brænder også efter forår. Hvor skal det blive godt.
Send en kommentar