onsdag den 5. november 2008

Så kom Konrad til verden....

Og det gik heldigvis godt og stærkt. Kl. 9.00 i mandags mødte vi på Riget til igangsættelse. Både Mikkel og jeg havde begge haft en god weekend og følte os meget klar til fødslen. Vi var dog forberedte på, at det kan tage tid når man sådan sætter gang i det hele medicinsk. Da jeg blev undersøgt viste det sig heldigvis, at der kun var ca 1. cm tilbage af min livmoderhals og at den var meget blød. Det betød, at jordemoderen kunne tage vandet i håb om at fødslen kort tid efter ville gå i gang. Eftersom de først skulle sikre sig, der var plads på fødegagen fik jeg lagt en stikpille op, og Mikkel og jeg blev sendt hjem nogle timer for at slappe af. Da vi vendte tilbage fik jeg et lavement og taget vandet. Efterfølgende blev vi sendt af sted på en spadser tur i håb om at veerne gik i gang. Ligesom ved Klemens fødsel var vejret smukt, klart og fuld af solskin. Vi tog os derfor en tur rundt om en af søerne, og jeg kunne mærke at plukveerne blev regelmæssige, mens vi nød København fra dens smukkeste side.

Da vi kom tilbage var jeg 3 cm. åben. Imellemtiden havde der været vagtskifte. Vi blev mødt af en gæv jordemoder der hed Lone. Hun havde som alle andre vi havde snakket med læst vores journal grundigt og vidste, at vi havde brug for sikkerhed og tryghed. Derfor syntes hun, at vi skulle droppe badekaret til fordel for at Konrad under hele fødslen kunne have en elektrode i hovedet, der tjekkede hans tilstand, såvel som jeg fik CTG båndene om maven – en teknologi der hedder STAN, som jeg blev meget fascineret af. Jeg kunne stå op, men bevægelsesfriheden var dog nået begrænset.

Vi håbede at veerne ville udvikle sig, men da de ikke gjorde det og vedrop kom på tale, var jeg ret hurtig til at sige epidural. Lone jordemoder ventede med vedroppet til epiduralen var lagt, eftersom hun sagde, at det som andengangsfødende kan gå ekstremt stærkt, når først man foralvor begynder at åbne sig. Veerne nåede derfor aldrig at blive rigtig smertefulde inden anæstesilægen havde lagt bedøvelsen, så den hyggelige stemning med småsnak gik stort set lige til jordemoderen sagde jeg var 9. cm åben.

Så blev der ringet efter en pædiater, der skulle undersøge Konrad så snart han kom ud. Pressefasen tog da også kun ca. 10 min. Det var de 10. minutter det gjorde ondt på mig og smerten kom udelukkende fra skeden, så jeg slap meget nådigt! Og det var fantastisk at høre Konrads meget høje skrig da jeg fik ham i armene lige efter han var kommet ud. Han blev derefter undersøgt af en pædiater, der spurgte Mikkel hvem af os han havde arvet det temperament fra.....

Mikkel gik med pædiateren, der lavede en EKG af Konrads hjerte, der så fin ud. Imens fødte jeg Konrads moderkage. Da Konrad kom tilbage var han med det samme klar til at amme, og blev ved en times tid indtil vi fik en stue.

Han ser indtil videre ud til at stortrives og hans hjerte var fint da vi i dag fik foretaget en scanning af det, hvilket er rigtig rigtig dejligt. Nu venter vi blot på at mælken for alvor løber til så vi kan få en fornemmelse af at amningen er etableret og kan komme hjem.

Vi har fået en helt fantastisk behandling og har følt os så trygge og veltilpasse igennem hele forløbet. Indtil videre har Mikkel kunne være her, så vi alle tre bare har nydt hinandens selskab.... Tak kære personale på Riget! Hvor er jeg dog glad for, at det offentlige sygehusvæsen ikke endnu er brudt helt sammen - nu håber vi bare at Barack Obama stemningen også spreder sig til DK, så vi i fremtiden kan opleve den samme varme og omsorg!

4 kommentarer:

Heidi sagde ...

Jubiii!! Skønt, skøn, skøn læsning - og længe ventet ;-)
Ih, hvor er jeg glad!
Kram fra Heidi

Anonym sagde ...

Sikke et mirakel... Det lyder som en fantastisk dejlig fødsel.

Hilsen fra
Sine

Maomis sagde ...

Fantastisk! Tusind tak for en vidunderlig beretning.

Susanne sagde ...

Jeg ved ikke, om den perfekte fødsel findes, men dette ligner.