så går tiden ofte forbandet hurtigt. Derfor har jeg ikke fået opdateret min blog. Siden årsskiftet har jeg været alene med Konrad om dagen. Jeg var fuldstændig klar til det da vi kom der til. Jeg nyder at være på barsel. Jeg nyder at se Konrad vokse og udvikle sig og jeg nyder at dele forældreskabet med Mikkel.
Siden Konrad blev 24 dage, er der sket en masse i mig. Sorgen og angsten, der har fyldt graviditeten og de første uger med Konrad er forandret. Der vil altid være en sorg over tabet af Klemens, og fordi jeg af erfaring ved, at min verden kan synke i grus, dukker angsten hurtigere op end før Klemens døde. Der er dog sket et kæmpe skift - for angsten og sorgen hænger ikke som en tung sky mere. Begge dele har lige så langsomt lettet. Jeg kan ikke sige hvornår præcist det skete, blot at det var engang i slutningen af juleferien, at jeg foralvor kunne sige, at jeg igen kan tænke klart. Det er en lettelse. Jeg nyder, at jeg langsomt er ved at vende tilbage til verden fra min osteklokketilværelse. Jeg bliver aldrig den samme som før. Både Konrad og Klemens har forandret og udviklet mig. Jeg er her nu i en ny og endnu bedre udgave og jeg er stadig under hastig forandring både som mor og menneske!
3 kommentarer:
Det er så skønt og livsbekræftende at høre hvordan I nyder familielivet.
Du har i den grad levet en kontrastfyldt tid og jeg tænker om det måske er fordi livet nu igen har taget over, at det føles lettere?
Det er skønt som du nyder din tid hjemme med Konrad. Det må være noget af det mest livsbekræftende ... og meget vigtigere end at skrive blog. :-)
Dejligt at høre, hvordan skyen af angst og sorg er lettet.
Hvor er det bare rigtig godt og livsbekræftende at læse. Det viser så tydeligt, at jeres drenge har hver deres helt egen plads hos jer.
Han er blevet en rigtig lækker-mås at se på, ham Konrad.
Send en kommentar