
Kært barn har mange navne. Det gælder også Klemens Willum Adrian, der kun fik tre uger til at opleve verden. Han døde pludseligt pga., at han var født med hypoplastisk venstre hjertesyndrom (manglede venstre hjertekammer). I den tid han levede, fik han bl.a. kælenavnene Klemme og Klemse. Denne blog handler om Klemses skabelse, liv og død, og om hvordan jeg i tre et halvt år efter hans død har oplevet at have en lille dreng liggende på Assistensen.
mandag den 21. december 2009
Klemens leg i sneen
Det er Mikkel og mig, der har lavet den lille snemand på Klemens grav, men gid det var Klemens selv. Sidste år ville han have været for lille til rigtig at snetumle, men i år ville han haft alderen til snemænd, sneengle, snebolde og en rigtig kælketur med efterfølgende varm chokolade....

Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Den er fin. Men ja, gid det var...
Aj! Jeg lagde slet ikke mærke til den idag!?!
Raja har bygget en til India, sammen med Thor og Carlo; "Fordi Indjah er min storesøster, faktisk"...
Åhr manner, gid de havde bygget den sammen med hende...
- Og Klemmens -
Hvor er den sød! Den længes helt tydeligt efter Klemens.
Hej Stine har lige opdaget din blog og laest Klemens historie. Jeg har stor tudet hele formiddagen og kan slet ikke forstille mig hvordan det er at skulle komme igennem det ubaerlige at miste sit barn. Jeg er glad for at i kan opleve foraeldreskabet i det langeloeb sammen med Konrad.
Knus Ditte
Send en kommentar