En dyne af træthed...

En dyne af træthed har sænket sig godt og grundigt ned over mig. Jeg kan ikke huske jeg nogensinde har været så træt i mit liv. Derfor har der været meget stille her på siden. Det har været rigeligt, at skulle arbejde fuldtid og være nogenlunde på ifht. Konrad – og jeg er tilmed pt. verdens kedeligste mor.

Sjovt nok har angsten for, at noget skulle gå galt ikke fyldt så meget. Det på trods af som min obstetriker sagde – at sidst gik jeg hos ham fordi jeg havde mistet et barn og psykisk havde brug for det – denne gang er der reelle risici – fx 30 % risiko for for tidlig fødsel, øget risiko for væksthæmning af ungerne og øget risiko for svangerskabsforgiftning (det er altså bare sådan det er når man er tvillingegravid – den menneskelige krop, er ikke skabt til den slags fjollerier).

Heldigvis har ultralydsscanningerne indtil nu været nådige på den måde, at der ikke er blevet observeret noget, der kan tolkes som unormalt. Tvillingerne (der vist nok er drenge) har hver deres sæk og moderkage og har indtil videre vokset jævnt. Den første hjertescanning gik også ok. Dog var den tvilling, der ligger nederst svær at se – men så længe de ikke ser noget unormalt ved hjertet er det ok med mig. Jeg mangler da også både misdannelsesscanningen vi skal til på tirsdag og den anden hjertescanning, der ligger om to uger – for ikke at snakke om de efterfølgende mange scanninger, der er standard som tvillingegravid... så der er meget de kan nå at opdage og i så fald ligger angsten på lur. Men alt det fylder ingenting ifht. sidst og det er rart.

Det svære har været at komme gennem hverdagen og den har været som en tyk dyne. Det lettede lidt da non-stop kvalmen forsvandt – men trætheden har fortsat og er steget.

Jeg har haft fantasier om at nogle inviterede mig ind i en sovekabine hvor jeg i bløde fjer blidt kunne sove mig gennem resten af graviditeten – og jeg har drømt om, at nogle overbeviste Ole Henriksen - kongen af dyre cremer, sol og godt humør i LA om, at jeg skulle på et mange ugers rekreationsbesøg for at kunne slappe af og lade op inden banditterne kommer. Den slags fantasier er dog luftkasteller – den virkelige verden består i, at man bryder sammen hos sin fantastiske jordemoder fordi jeg er trættere end træt (– nøj hvor har jeg været heldig denne gang – hun er allerede min helt og har været udstationeret med Maternity World Wide i Etiopien)! Jeg hader sådanne sammenbrud hvor man pludselig sidder og tuder overfor én man lige har mødt. Hun og den fødselslæge, der var på vagt var enige om, at jeg skulle sygemeldes på fuldtid på trods af, at jeg kun er lige halvvejs i graviditeten.

Det var ikke nogen helt let beslutning fra min side at vælge at bruge sygemeldingen, for jeg er ansat i et barselsvikariat og har på forhånd dårlig samvittighed over at blive gravid på et for dem ikke særlig smart tidspunkt – og så med tvillinger.... Havde det været en enkelt graviditet havde det været til at bære for så havde matchet mellem udløb af ansættelse og barsel passet bedre. Og så er der den der fandens stolthed og insisteren på at jeg da godt kan klare det meste. Samtidig er det en lettelse, at jeg nu kan sove de middagslure min krop kalder på – jeg håber det gør at jeg hænger lidt bedre sammen.

Det er dog ikke meget jeg har hvilet endnu for min far fik samme dag konstateret, at han har en blodprop i kranspulsåren og blev i helikopter fløjet til Ålborg sygehus fra Læsø, hvor han var på ferie. Det virker som om at situationen er under kontrol. Desværre kan de dog ikke klare problemet med en ballonoperation, så nu er han på vej til Riget hvor han skal have fortaget en bypass. Indtil videre har han heldigvis kun oplevet et vagtsystem og et sygehusvæsen, der er professionelt og kører på skinner. Vagtlægen på Læsø, der argumenterede stærkt for en helikoptertransport er intet mindre end min helt for ifølge min far blev der diskuteret heftigt om det var nødvendigt (penge penge penge....)!

Der er sket meget mere end, at jeg har bevæget mig i en dyne. Det største er nok, at Konrad er startet i verdens bedste vuggestue og elsker det. Han stråler hver dag, bliver stor og finder på flere og flere spillopper. Her er han i det danske sommerland som vi har nydt en uge i sommerhus...