fredag den 31. december 2010

Velkommen til Viggo og Bertram og godt nytår til alle

Det er tre uger siden Viggo og Bertram kom til verden og tiden er bare gået. Viggo kom først og vejede 3382 gram og var 53 cm lang. Bertram blev hevet ud med benene først og var næsten lige så stor 3342 gram og 50 cm. Siden hen har han taget revanche og pt er han klart den tungeste. For mig var det en fin fødsel - der ifølge jordemoderen gik "let". Det hårdeste var efterfølgende at min krop var så nedbrudt og mørbanket- I flere uger efter har min mave været på størrelse med en tvillingegravid - men indeholdet af børn har været byttet ud med væske. Derudover var det første døgn på barselsgangen noget kaotisk - men der kom ro på (dvs. jeg endte med at få eneværelse og fortravlede sygeplejersker blev byttet ud med de søde og forstående af slagsen) og amningen gik efterfølgende fint igang. De fem dage vi opholdt os på Riget nåede jeg at få total hospitalskulder... men det var på en eller anden fin måde også som om cirklen blev sluttet med hensyn til Klemens. Jeg skal ikke have flere børn nu - så personligt blev det et farvel til alle de læger der har hjulpet os i forbindelse med Klemens død og de efterfølgende graviditeter.


Under opholdet fik jeg og ungerne også nogenlunde styr på stereoamningen, der dog er blevet udfordret noget sidenhen først af, at jeg fik brystbetændelse og så stress og lægebesøg pga. syg Konrad og forkølede tvillinger. Vi har de sidste par dage været hos egen læge, vagtlægen flere gange med flere børn, Hvidovre Hosp. børnemodtagelse og så igår et planlagt screeningsbesøg på Gentofte hosp af tvinsernes hofter.

Ud over det har vi skulle finde hinanden her i familien. Det var ikke let for Konrad. Mit fravær havde gjort ham bange for, at jeg ville forsvinde fra hans liv. Han troede jeg var syg - og han havde til vores overraskelse begreber om hvad et hospital er. Under pasning hos bedsterne mv. har han følt sig svigtet af alle hans yndlingsvoksne og vi skal alle pt. arbejde lidt ekstra for at komme ind under huden på ham igen. Efter vi kom hjem er han samtidig selv blevet syg med lungebetændelse mm. På trods af Imacillin fortsætter feberen og alle de vagtlæger vi snakker med siger, at han får det han skal have, og at vi ikke skal være bekymrede..... Jeg håber de har ret - men er helt sikker på, at der højst sandsynligt bliver et lægebesøg til hos egen læge på mandag.....

Tigengæld har Konrad taget rigtig flot mod tvillingerne. Han ser dem lidt som to søde marsvin, der skal fodres og aes. Det er for så vidt en fin indstilling for han forventer ikke at de er sjove og er ikke blevet vred på dem - kun på os...

At have tre levende børn gør pt. også, at jeg ikke får søvn - jeg glæder mig til at de sover lidt mere om natten. Men jeg ved, at hvis bare de alle var raske så ville overskuddet vende. Jeg nyder dog alle mine unger og er langsomt ved at lære Viggo og Bertram at kende. Det er så fantastisk allerede nu at fornemme deres forskellige sind....og jeg fatter simeplthen ikke at de to små liv for lidt siden boede inde i min mave....

Her den 31. dec. 2010 er det sjovt at tænke tilbage til for bare få år (4 år siden). Da var jeg lige landet fra en rejse til Indien og Bangladesh og fejrede nytår for første gang med Mikkel....I 2007 begyndte vores fælles eventyr for alvor - gravid, flytte sammen, bryllup, Klemens, Klemens død, Goa, 2008 - sorg og glæde ved Konrad- 2009 - få styr på livet og så endnu et vildt år med tvillinger i 2010. I dag har vi nydt en tre retters take away nytårs menu fra Mandfreds/Relæ -mens Konrad legede med briobane og tvinserne gav os en times fred - det lyder måske kedeligt men det er en bedre nytårsaften end mange af dem jeg har haft tidligere i mit liv -det er et nytår der både vækker til eftertanke ifht det vi har været igennem, men som i den grad også peger fremad.

Sikke et liv vi har haft og sikke et liv det bliver fremover. Kl. er 20 og Mikkel og jeg er gennemtrætte - nu er vi alle på vej i seng med ønsket om at kærligheden fortsætter for alle os og alle jer og at 2011 herhjemme bliver året med raske børn og forhåbentlig nye og spændende job til os begge......

Godt nytår!






8 kommentarer:

Frederikke sagde ...

KÆMPE STORT TILLYKKE MED VIGGO OG BERTRAM. Så fantastisk at se billeder af drengene og godt at høre fra dig.

Jeg ønsker jer alt det bedste for det nye år.

Anonym sagde ...

Fantastisk at se billeder af alle fire sønner som 'nye' på en gang; så forskellige de er :-)

Jeg ønsker jer et HELSE- og LYKKEBRINGENDE NYTÅR 2011

:-) KRAM

Mille F sagde ...

Jubii saa dejligt at se I alle har det godt og trives (sådan da)Og skønne navne der svinger rigtig fint sammen alle 4.

Godt nytår fra Mille

Heidi sagde ...

TILLYKKE til jer med den smukke familieforøgelse. Hold da op... jeg lever mig så meget ind i dine beskrivelser. Synes det lyder som en meget hård start, så jeg håber der er ro, søvn og sundhed i 2011 for jer.

Smukke, dejlige drenge! Flotte navne. Var lidt spændt på, hvad I fandt på, for de to storebrødre har (også) så flotte navne.
Kærlig hilsen Heidi

Nina sagde ...

Tillykke med to små skønne drenge!
Dejlige billeder - NYD NU'ET og hinanden :-)

KH Nina

Susanne sagde ...

Rigtig godt nytår til alle jer.

Det er en hård omgang at blive storebror. Hele familien skal finde sig selv igen - og jeg kan forestille mig at opgaven ikke bliver mindre, når man er blevet beriget med 2 skønne brødre.

De bedste ønsker for 2011 til jer alle.

Maomis sagde ...

Et stort og hjerteligt tillykke til jer alle sammen. Dejlige navne. Elisabeth var blevet en Viggo var hun blevet en dreng og Carl kunne godt være blevet en Bertram havde det stået til mig.

Det lyder som en voldsom start I har haft indtil nu! Åh hvor jeg husker alt for godt de søvnløse nætter med to og du har endda en stor en oven i købet at skulle tage dig af. Håber I får en masse aflastning. Mad i fryseren og nogen til at svinge støvsugeren er guld værd.

Mange gode ønsker for det nye år.
Sofie

Line sagde ...

Kære Stine ,

Det er sgu altså bare befriende at læse dit indlæg... For når man ved hvad I står med lige nu, så bliver man da urolig for om det vipper jer af pinden.
Men I er sgu så seje... Og jeg er fuld af beundring over jeres tilgang til udfordringer... Nemlig at de er udfordringer, med en ende.

Kh Line
(Og Thor hilser)