lørdag den 12. juli 2008

Katte nekrolog....






Så blev der lidt tomt igen...for et par timer siden dumpede der nemlig en meget trist email ind fra min faster og onkel. Katten Freud -stambogsført Tarzan Sinklair, men med nuværende navn Totte, blev i eftermiddags kørt ned af en bil i Stege. Han døde under en time efter af indre blødninger.

Freud skulle egentlig have boet her hos mig. Jeg købte ham som den kæreste lille 13 ugers killing mens jeg boede alene. Jeg var igang med at skrive på min afhandling og havde i årevis drømt om et lille kæledyr, og da man ikke må have hund i min andelsforening blev det til en kat. Jeg researchede grundigt og tog tilmed på en katteudstilling, hvor jeg blev helt overbevist om, at jeg skulle have mig en Hellig Birma. Fra min side var det kærlighed ved første blik da jeg hentede min lille uldtot i Slagelse. Jeg var meget lykkelig og spændt da jeg bukserede ham med hjem i en kattekasse i toget. Den første nat sov han under min sofa, men allerede næste nat var vi blevet meget bedre venner, og i den første tid inden han voksede sig større sov han som et lille uldbundt puttet ind til min nakke.

Jeg vidste en del om hunde, men ikke meget om katte før han flyttede ind, og han lærte mig en hel del. Bl.a. at katte kan have meget store personligheder og han var sådan en. Han lærte mig i løbet af meget kort tid, at katte kan lege gemmeleg - og både kan gemme og finde. Katte kan også have humor - og det havde han i rigelige mængder. Han var nysgerrig, legesyg, og skulle helst have udfordringer. Det er så lidt begrænset hvad man kan få af udfordringer når man bor i en toværelses lejlighed og ikke må komme ud, så udover at beherske en særlig klatre rundt på vasketøjstativet leg, kunne han finde på at hive alle mine videnskabelige artikler ud af tidskriftholdere og tygge hjørner. Han kunne også blive lidt fornærmet når han ikke fik opmærksomhed, men var aldrig sur længere hvis man gav sig i kast med lidt gemmeleg og hoppen efter mus på stang.

Da Mikkel og jeg besluttede, at vi ville have barn og flytte sammen måtte jeg indse, at Freud min aller bedste katteven skulle have et nyt hjem. Mikkel har nemlig katteallergi, og selvom de blev meget gode legekammerater, så kunne Mikkel desværre ikke tåle Freud. Det endte med, at Freud i starten af maj sidste år flyttede til Stege hos min faster og onkel. Det varede ikke længe før han havde vadet lige ind i deres hjerter med hans små bløde hvide kattepoter.

I starten kom han ud i deres have iført sele, men det varede ikke mange uger før de ikke kunne holde ud at han sad og var så ked ved de store vinduer. Så til sidst fik han lov at komme ud når de var hjemme. Han lærte hurtigt at lyde sit nye navn Totte og kom særlig glad når der var rejer i farvandet. Han har nydt sit liv i Stege. Han har fået en masse katte og menneskevenner der holdt usigeligt meget af ham. De gange jeg har besøgt ham dernede har han elsket at komme ud, og elsket at komme ind igen og sove, spise og kæle hos min faster og onkel.

Jeg har tænkt meget på hvor bange han har været efter, at han blev kørt ned og hvor ondt det må have gjort. Jeg har ondt i maven af de tanker - for han var bestemt også en følsom lille kat - så jeg har siddet og tudet her på min sofa i en times tid.

Han har haft et godt lille liv missen - og hvor havde han dog fortjent, at det skulle have varet meget længere. Selvom det er lidt over et år siden han var min bofælle, så føles det i dag meget tomt og trist. Og jeg savner den lille mis gør jeg - og tænker på hvor tomt og trist, det må være for min faster og onkel nu hvor Totte ikke kan hygge om dem mere.

5 kommentarer:

Grith Lygum Siewertsen sagde ...

Hej

Jeg er ny læser her hos dig, og må da lige kommentere, at det gør mig meget ondt med Freud. Hvor er det bare trist. Men husk på, at han har det godt, hvor han er nu, og der kan han holde øje med jer alle, der er rigeligt med rejer altid, og solen skinner tilpas som han vil have det:-)

Og så har din blog grebet mig. Har læst fra ende til anden, og tudbrølet, simpelthen. Men også glædet mig så meget på jeres vegne, nu hvor I venter en søskende til Klemse, så jeg glæder mig til at følge videre med:-)

Sommerhilsner fra en hunde og Nora-mor

Grith

Grith Lygum Siewertsen sagde ...

Du kan foresten læse med hos mig på http://lifeofgrith.blogspot.com

Jeg var igennem et par aborter, blandt andet mistede vi tvillinger tidligt i graviditeten i 2006, men fik vores dejlige Nora i 2007, og hun er nu vores livs lys:-)

Håber du kigger ind:-) Selvom jeg ikke lige får blogget så tit. Der bliver opdateret noget oftere hos http://noralygumsiewertsen.blogspot.com

:-)

:-)

Maomis sagde ...

Åhh kæreste Klemsemor (... og Tottemor)

Du er ikke den eneste der har siddet i sofaen og tudet. Hvor er det dog forfærdeligt. At læse om din vidunderlige Totte er gået lige i hjertet på mig. Al den kærlighed. Jeg kender den og ved hvor meget man kan elske sådan et lille væsen.

Mange af mine forældres katte har endt deres dage og alt for korte liv på samme måde og hver gang har jeg grædt øjnene ud over hvilket forfærdeligt tab det var. Særligt en af dem tog det mig lang tid at komme mig over. Kan stadig få tårer i øjnene når jeg ser billeder af ham.

Det lyder som om din onkel og tante i det mindste har været sammen med Totte indtil det sidste.

Mange kram til dig.

Anonym sagde ...

Puha, øv hvor blev jeg bare trist, da jeg læste dit indlæg. Jeg er rigtig ked af, at Freud døde.

Heidi sagde ...

Åh, stakkels lille kittekat. Det er jeg ked af at høre!
Kram fra Heidi