Det blev resultatet af dagens hjertescanning af Konrad i maven. Langt hen af vejen så han fin ud. Konrads hjerte havde fine kamre, ingen synlige fejl på klapperne og flowet så godt ud, men hans navlestreng har desværre kun to kar. Det er meget sjældent (1 %), normalt har navlestrengen tre kar. Det behøver ikke at være et problem, men mange fostre med to kar har hjertefejl eller kromosomfejl. Mens jeg lå der på briksen og lægen fortalte løs under scanningen, fik jeg spurgt til hvilke kromosomfej det handlede om. Det er så dem man ikke kan overleve. Ikke overraskende lå jeg så der på briksen og så Konrads begravelse køre som film for øjnene, mens han piskede rundt i min mave - han var nemlig som altid en livlig lille fætter og det var rigtig rigtig rart, at han var det.
Lægen mener heldigvis, at risikoen for en kromosomfejl ikke er stor eftersom tallene fra double testen er meget fine og alle knogler mv. ser normale ud i længder og bredder, men angsten for dette, angsten for en hjertefejl de endnu ikke har set, eller at den lille purk ikke får den næring han skal have på sigt gør, at jeg/vi i dag gik fra Riget med en større klump i maven end da vi kom. Vi fik tilbudt fostervandsprøve, men har valgt ikke at tage mod dette tilbud. Vi vil ikke udsætte ham for en øget risiko for at dø,og jeg/vi vil alligevel ikke stoppe en graviditet nu - ligegyldigt hvad vil jeg hellere nyde ham i maven til han skal ud.
På tirsdag skal vi op til vores fødselslæge, og det er rart at have den mulighed for at få snakket det hele igennem igen. Vi skal også have flere scanninger for at sikre, at Konrad får næring nok gennem resten af graviditeten - det er både godt og skidt. Jeg har brug for de scanninger og måske flere end de to de normalt tilbyder, samtidig er jeg hundeangst for at flere ting kan dukke op, der muligvis ikke betyder noget, men som også kan være en indikation på, at der er noget riv rav ruskende galt.
Mikkel og jeg havde inden dagens scanning besluttet, at vi skulle tage til Malmö bl.a. for at købe de første Konrad ting i dag, hvis alt så fint ud. Efter de andre scanninger regnede vi med, at vi ville få at vide, at alt var som det skulle være. I stedet fik vi en han ser fin ud, men.... besked. Vi besluttede at tage afsted alligevel. Lige meget hvad skal vi bygge rede til Konrad. Vi kan ikke beskytte os selv, bare være forberedte på det barn der kommer på et tidspunkt - uanset hvilket barn det bliver, hvornår han kommer eller hvordan. Vi har brug for mentalt at forberede os, og vi har brug for at vise ham al den kærlighed vi har til ham i kæmpe mængder.
Vi har købt en del tøj, en bamse og en barnevognsuro. Det føles godt for os begge at starte på det kapitel - at gøre klar til Konrad. Så må jeg hen af vejen prøve at finde ud af hvordan jeg skal styre min angst som lige nu sidder mig op til halsen og har rusket op i en del følelser jeg gerne ville have pakket væk så jeg bare kan nyde min lille dreng i maven.
7 kommentarer:
For fanden da... jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal sige. Det var da en kedelig besked, men for pokker hvor jeg af hele mig bare ønsker, at det er tip top i orden o.k.
Mange tanker og kram
Ja, det var ikke ligefrem den besked I havde brug for at høre. Kan godt forstå din reaktion.
Min lille niece, Emma, havde også kun to kar i navlestrengen, hvilket for hendes vedkommende betød at hun blev født med et lille hul i hjertet. Et hul, som for manges vekommende lukker sig af sig selv. Hendes krævede dog en operation da hun var omkring 6 måneder gammel. Hun har bestemt ikke lidt nogen nød i maven, ej heller udenfor. Hun var en stor og kornfed baby og har været det lige siden. Hun trives i allerbedste velgående. Det skal nu nok gå.
øv hvor er jeg dog ked af det og skide bange på jeres vejne søde Stine. Men på trods af det så tror jeg nu alligevel at alt er fint med ham den lille bisse i maven. Det er bare så forbandet med den usikkerhed der viser sit grimme ansigt. Jeg håber og tror at alt er og bliver fint.
Mange tanker og kram herfra
Åh nej. Det er jeg virkelig ked af at læse! Samtidig bliver jeg varm indeni af at læse jeres omsorg for Konrad. Jeg kan godt forstå I vælger den fostervandsprøve fra.
Jeg håber det allerbedste. Øv, det må være så hårdt at bære den bekymring...
Mange tanker fra Heidi
Tråkiga besked, och samtidigt skönt att höra att han sprallar omkring i magen. Jag tänker på er och hoppas att allt går väl. Kram, Malena
Jeg sidder og tænker, at jeg faktisk ikke ved, hvor mange kar vores Mie havde i navlestrengen. Det er nu mere end 10 år siden, og det blev slet ikke nævnt.
Jeg håber, at det ikke betyder noget i jeres tilfælde, og at I må tage imod Konrad som en lille stærk og levedygtig fyr.
Kære kære Stine og Mikkel
Jeg læser først dette nu, og jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige andet end jeg bare håber så helt vildt meget for jer og for Konrad...
I er sådan nogle dejlige forældre, I gør det så skride godt og jeg ville bare ønske for jer at ventetiden på Konrad bare kunne være lidt mindre rå...
Jeg tænker på jer og I ved hvor I har mig...
Kram fra Line(og Thor der hilser meget)
Send en kommentar