søndag den 15. marts 2009

Fusser....


Først var det hænderne, der var spændende. De blev observeret et stykke tid. Derefter gik det op for trolden, at de kunne manipulere med verden - det var stort! Man kan røre, føle og flytte ting ind i munden. Verden blev meget større de dage. Nu har Konrad så fået øje på fødderne. Han har undretsig over dem og beundret dem i lidt over en uge. Når han er blevet skiftet har jeg taget dem hen i håndhøjde så han kunne mærke på dem. Men nu i dag tog han selv fat i dem, og de blev også sludret til. Jeg var der ikke da der blev snakket fodsprog. Det havde lydt helt særligt og meget anderledes end når der bliver snakket til os. Desværre hørte jeg det ikke for jeg var i bad - men jeg nåede lige at fange et par billeder af mødet mellem hænder og fødder!

4 kommentarer:

Maomis sagde ...

Åh, hvor absolut skønt!!! Hvor er han dog en lækker unger ham Konrad. De øjne er lige til at svømme helt væk i. Suk!

Heidi sagde ...

Hvor er han blevet stor. Der ser i hvert fald ud til at være sket rigtig meget siden forrige billeder her på bloggen. Hvor kært med de fusser... og at han snakker til dem, hihi. Skøn knægt!

Susanne sagde ...

Hvor er han sød. Og jeg forstår ham jo så godt, for der findes ikke noget så lækkert som tykke uspolerede baby-fusser.

Jeg kommer tit forbi her, for at se, om der er nyt omkring fætter Lækker her.

Anonym sagde ...

Bare vent til ham har dem i munden. Imponrende så smidige de unger kan være ;)