I dag er jeg 28 + 0. De to banditter blev under scanningen i mandags skønnet til begge at være ca 1200 gram hver - og ifølge eksperterne og min egen kropsfornemmelse, er jeg nu ca. lige så stor som jeg har været ved termin med Klemens og Konrad. Det kan mærkes! Jeg er usigelig glad for den nye elevationsseng med meget bedre madras end den gamle seng vi ejede. Det kan tage lang tid for mig at tage tøj på - og det er en kraftanstrængelse at hjælpe Konrad med at sætte brio togskinner sammen på gulvet.
Den gode nyhed er at jeg nu er inde i tredje trimester uden tegn på hverken svangerskabsforgiftning, væksthæmning af ungerne eller for tidlig fødsel - det er et rart udgangspunkt for min metamorfose til en blåhval.... Nu ser jeg blot frem til at sæson 6 af Dr. House dukker op så jeg har underholdning til et par dage....
4 kommentarer:
Dejligt at høre at det går godt. Det er jo en kæmpe opgave sådan at ruge 2 babyer på en gang.
Måske der lige pludselige dukker et billede op ;o)
Hvor er det fantastisk at høre nyt og at det nye er godt nyt. En stor lettelse at de og du har det godt. Dejligt.
Jeg ved lige præcis hvor blåhvalsagtig man føler sig som tvillingegravid. Da jeg var 28 uger med tvillingerne , var jeg allerede større end jeg var med Elisabeth lige inden hun blev født. Det er sgu vildt at maven kan holde til det.
Heldige dig at have en elevationseng. Øj det kunne jeg godt have brugt. Det var smertefulgt at komme ud af sengen til sidst. Og så lægger du togskinner på gulvet!!! Du er sej. Jeg var vist allermest bare en sofakartoffel på det tidspunkt. Kan huske at jeg ind imellem tænkte at det da egentlig var ret godt at Elisabeth ikke levede, for jeg havde jo slet ikke kunne have taget mig af hende ...
Hvordan har du det ellers? Ud over at der er to, som i sig selv er en kæmpe belastning, er det så en anden graviditet end de to første?
Mange kram og gode tanker om en fortsat god graviditet.
Kære Stine
Det glæder mig så meget at høre, at du og banditterne trives! Har tænkt en del på dig.
Elevationsseng... aaah, det lyder godt. Ikke for meget til en tvillingegravid.
Tak for jeres kommentarer!
Susanne - jeg skal tænke over det med mavebillede - jeg er lidt blufærdig af natur og meget lidt gravidromantisk - men måske sker det en dag - ind imellem er det jo sundt at overskride sine grænser...
Sophie -Det er en helt anden graviditet end de to første - for det første er jeg meget mere træt end jeg nogensinde har været før! Min krop synes det er meget mere hårdt at bære 2 end 1 barn. Tilgengæld har jeg hverken den lalleglade indstilling at alt går godt som ved første graviditet eller den angst jeg bar på med Konrad. Jeg er nok mere realistisk - lyttende til min krop, men fastholder troen på, at der er gode muligheder for at alt går godt denne gang - indtil videre er der jo ingen tegn på det modsatte. Derudover pendler jeg mellem en grundlæggende tro på vi nok skal klare livet med tvillinger og toårig og lettere panik - og så har jeg brugt en hel del tid på at være rimelig frustreret over at mit arbejdsliv igen er sat på stand by - jeg er alt for ambitiøs på den front til at mit liv fortsat kun skal handle om døde børn, levende børn og graviditeter... og mit sidste år tilbage på arbejdsmarkedet var alt alt for kort og jeg skal begynde rimelig meget forfra igen igen når jeg vender tilbage til sommer..... Jeg forsøger at være mere zen omkring det - men det er fandeme mange år efterhånden - og jeg er helt sikker på, at denne graviditet er min ultimativt sidste - når dette er sagt glæder eg mig altså som en sindsyg til at drengene dukker op - forhåbentlig først til dec. og synes det er fantastisk at der kommer to unger til os som verdens største overraskelse!
Send en kommentar