Klemses have

Nu må det der forår snart se at dukke op igen, for Klemens skal have anlagt sin have og granen, der skulle varme ham så han ikke fryser nede i sin kiste blev fjernet for et par uger siden. Derfor ser hans grav lige nu frygtelig trist ud. Mest af alt ligner den en pløjemark med en jordforhøjning, der hvor kisten blev sænket ned i det kæmpe store sorte hul. Det gør rimelig ondt i moderhjertet hver dag når jeg besøger ham, at hans grav ser sådan ud. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det var rigtig rigtig godt, at min lille Klemsedreng blev puttet i sin egen dyne inden han kom i jorden. Jeg ved jo godt, at han er død, men alligevel - det er da lidt køligt der nede, og for mig, er det meget konkret, at det er dér han er. For mig er Klemens lige dér i hans lille bitte hvide kiste, med den lille sol han var så glad for, træmyren der kunne hoppe, kastaniebladet fra haven, et foto af Mikkel og mig og ham selv i min store mave, Mikkels og min tale til ham fra begravelsen, brevet Mikkel og jeg skrev til ham, og et digt Mikkel holder af og synes skulle med.

Jeg tror hverken på gud eller engle, men når jeg er ved Klemens grav håber jeg, at han fornemmer mig. Det blev derfor også meget vigtigt, at Mikkel og jeg selv en dag skal ned og putte med ham – når vi om forhåbentlig rigtig rigtig mange år forlader livet og jorden mæt af dage. Det er dejligt at tænke på, at vi til den tid bliver forenet igen, og kan putte som vi gjorde i sengen de tre første uger af Klemses liv.

Indtil da gælder det om, at Klemses have bliver fin. Inden granen kom af, nåede vi heldigvis at beslutte hvordan haven skal se ud. Det skal være en sansehave med oplevelser for Klemens, der varer ved året rundt. Der skal være planter der blomstrer, lugter og smager. Han får en hæk af lavendel og roser, og et urtebed med rosmarin, timian, purløg, citronmelise, mynte mm. Urtebedet skal være mellem sten hentet fra Læsø, hvor hans skulle have besøgt morfar og Lisbeth i sommerhuset, og fra vesterhavet hvor han skulle have besøgt farmor og bedstefar. Bag hans navnesten får han en hvid sommefuglebusk. Hvor vil det være dejligt hvis sommerfuglene flakser omkring og leger med ham. Der bliver også plads til en lille hvid bænk, som Mikkel er igang med at bygge, og så bliver der sået græs og til efteråret lægger vi løg i plænen, der kan blomstrer til næste forår. Vi har aftalt med gartner Sandberg at starte anlægsarbejdet kort tid efter påske, og jeg glæder mig simpelthen så meget til haven er på plads. Jeg kan ikke vente til at jeg til sommer kan sidde på den lille bænk i solen med en kop kaffe og tæerne i græsset. Det bliver vidunderligt at kunne lægge sig på græsset og hviske ned til Klemse hvor meget jeg elsker og savner ham og dejligt at pusle urter og blomster….