Sandsynligheder....

Ca. 0,8 % af alle børn har en medfødt hjertefejl. Ud af dem har 3% en hypoplastisk venstre ventrikel (HLHS) – dvs. – ca 10 danske børn fødes om året med denne hjerte fejl. Nogle af disse børn fødes kort tid efter misdannelsesscanningen, fordi deres forældre i samråd med læger vælger, at dette, er det bedste for barnet og dem selv, nogle børn fødes til termin men dør inden operation fordi læger vurderer at operation er udsigtsløst eller forældre og læger i samråd vælger operation fra, og en del dør under eller i forbindelse med operationerne, fordi det er svært at lave det menneskelige hjerte om til at fungere med bare ét stort hjertekammer. Andre igen får et meget begrænset antal år at leve i og med de tre store operationer barnet skal igennem har barnet højst sandsynligt fået en hjerneskade på et kontinuum fra fungerende i det nedre normalområde til svært retarderet. Derudover skal barnet gennem en hjertetransplantation den dag hjertet er slidt op dvs. formodentlig inden det fylder 20 år. Lykkes hjertetransplantationen, har de så lige så længe som dette nye hjerte holder, at leve i.

På Rigshospitalet siger lægerne, at har man fået et barn med en hjertefejl, er der en øget risiko på 2-3 gange for, at næste barn bliver født med en hjertefejl. Det betyder ikke, at det nødvendigvis er HLHS – her er der tale om alle mulige hjertefejl, hvoraf lang de fleste kan behandles i dag.

Ifølge en amerikansk undersøgelse fra det amerikanske hospital Cincinnati Children's Hospital Medical center, er forskerne dog langt mindre opimistiske. Med udgangspunkt i et nyere studie, har de fornyligt udledt, at HLHS hovedsageligt opstår pga. arvelige faktorer. Undersøgelsen er baseret på 38 familiebaserede testgrupper. Blandt disse fandt forskerne, at der var 55% af de familier, der havde en eller flere blodrelaterede familiemedlemmer med HLHS eller en lignende hjertefejl. Ud af 193 familiemedlemmer, der indgik i undersøgelsen og var i alderen mellem 3 dage og 74 år havde 21,4 HLHS eller en anden hjertefejl. I familier med et barn med HLHS havde de en forøget risiko på 8% for at få et barn til med HLHS, og en forøget risiko på 22 % for at et kommende barn fik en HLHS relateret hjertefejl.

For at alle disse børn med eller uden hjertefejl kan blive til, er der – hvis de bliver til uden teknisk anvendelse en sandsynlighed på ca. 20-25 % for, at de er blevet til i den første cyklus - Ca. 50 % chance for at de er blevet til efter de første 3 cykli. Ca. 60 % er blevet til inden for de første 6 måneder. Ca. 75 % er blevet til efter de første 9 måneder. Ca. 80 % vil blive gravide efter 1. års tid. Ca. 85-90 % vil blive gravide efter 2. År, og de resterende kan prøve at anvende sig af insemination/IVF/ICSI mv…..med et utal af forskellige sandsynligheder for at give resultat alt afhængig af klinik, teknologi mm.

Desværre påvirker særligt kvindens alder sandsynligheden for graviditet uanset anvendelse af teknologisk hjælp eller ej (med undtagelse af ægdonation der afhænger af doners alder). Er man som jeg næsten 34, er sandsynligheden for, at jeg kan blive gravid i denne cykli ifølge nogle helt nede på 15% .

Med alle disse spændende tal kunne man tro, at det hele er sagt.... For mig vokser der sig dog en masse andre nye spørgsmål som: Hvis nu man som jeg som næsten 33 årig blev gravid i første cykli – har jeg da stadig et år efter kun en sandsynlighed for en graviditet nu i denne cykli på 15%? Hvordan har de amerikanske forskere grebet dette studie an og påvist en så stor arvelighedsfaktor der ifølge deres fortolkning er langt højere end den som lægerne på Rigshospitalet nævner? Hvem er bedst til tal-akrobatik? Og hvilken tal-akrobatiske udsagn stemmer bedst overens med min krops reaktioner?

Med andre ord hvem kan regne ud hvilken sandsynlighed jeg har for at blive gravid igen – og hvilken sandsynlighed jeg har for, at blive gravid igen med et barn, der ikke lider af en hjertefejl – eller i det mindste lider af en hjertefejl, som barnet kan leve med – og få et godt liv -uden at dø?