Der er løse hunde på Assistensen. Taget i betragtning af, at Assistensen fungerer lige så meget som park som kirkegård, er det måske ikke så mærkeligt for Assistensen er Nørrebros oase. Jeg kan rigtig godt lide det mylder, der er på Assistensen. Jeg har intet imod kvinder, der om sommeren soler sig i græsset (hvilket er et klassisk sommer debatemne på Nørrebro), jeg holder af at folk holder picknic, og jeg er glad for at småbørns forældre ofte går igennem med barnevogne og klapvogne, men så er der lige hundene.
De der kender mig ved, at jeg elsker hunde. Hvor andre var hestepiger da de var børn/teenagere, så luftede jeg hunde, og da jeg fandt en dalmatinerkennel, der lå i nærheden af hvor jeg boede, anvendte jeg meget tid der, tog med på udstillinger, og passede alle hunde og hvalpe når kenneldamen var på udstillinger i Jylland, på Fyn eller udenlands. Hun fik tilmed overbevist mine forældre om, at vi skulle have en dalmatiner, der hed Cognac. Han var min bedste ven i mange år. Han døde da han som 13 årig blev aflivet fordi han da var blevet så dement, at han ikke kunne huske, at han havde fået mad og derfor hylede hele natten.
Påtrods af denne hundeglæde synes jeg ikke det er så rart at fremmede hunde løber rundt på Klemens grav (jeg ved jeg er dobbetmoralsk her, for hvis jeg kender den synes jeg jo egentlig bare det er hyggeligt at Klemse får et hundebesøg). Det værste er dog bestemt de, der lader deres kamphunde løbe frit omkring, for de er en anelse skræmmende. På Assistensen burde hverken kamphunde eller yorkshireterrier dog løbe lø,s for der skal man holde sin hund i snor. Jeg er derfor begyndt pænt at fortælle hundeejerne, at de befinder sig på en lokalkirkegård, og at jeg har min lille søn liggende og er lidt øm om ham og hans grav.
Det gjorde jeg også igår da to mænd kom gående med deres to mindre hunde. Da jeg fortalte dem, at min søn lå derhenne kiggede den ene meget mystificeret på mig og spurgte "Ligger han i en barnevogn". Jeg tror nok jeg fik fremstammet, at han altså var død, og jeg tror nok at manden så fattede, at der var tale om, at der på Assistensen er grave med rigtige mennesker i, der er blevet begravet fornylig, men jeg kunne ikke lade være med at fnise på vej hjem af den komiske situation, der var opstået, fordi det åbenbart selv på en kirkegård kan være utænkeligt at små børn er døde.
4 kommentarer:
Har jeg nogensinde fortalt dig hvor kampsej du er Stinemor?
Hold da op, hvor syret. Jeg kan egentlig godt forstå du fniste lidt på hjemvejen. Jeg vil vist bare sige ligesom Line, at det var sejt du gjorde kamphunde-mændene opmærksom på, at Assistensen altså først og fremmest er en kirkegård. Jeg synes det er dejligt at opleve kirkegården som et rumligt og levende sted, men ligefrem træning af kamphunde... aaaaj!!
Heidi
Wow! Hatten af for dig. Du er da for sej, som Line siger. Håber de to herre fattede alvoren.
Og så håber jeg at der snart bliver sat ind over for alle de løse hunde på kirkegården. I mine øjne, er det egentlig lige meget om man kan lide hunde eller ej – løse hunde (og da slet ikke kamphunde) hører bare ikke til på en kirkegård! Her tænker jeg lige så meget på de levende børn der faktisk også findes sådan et sted. Personligt ville jeg da være skræmt over at hvad sådan en hund kunne gøre ved mit levende barn.
10-4 til dig Stine. Jeg er helt enig med dig. Hunde skal være i snor, sådan er det bare!
Jeg gad godt at have set de herres ansigter da det gik op for dem at kirkegården stadig blev brugt!
Utzon har jo været og hilse på Klemens, men så sandelig i snor!
Knus og tanker Jeanette
Send en kommentar