For et år siden....

Nu starter optakten til Klemens dødsdag. Den begyndte allerede i eftermiddags. I dag er det et år siden, at min lille trold kiggede på mig og ikke rigtig ville spise. Han virkede ikke slap, men mest uinteresseret i at spise, og når han blev sulten blev han frustreret. Han var allerede da dehydreret og havde tabt sig. Det blev tydeligt da vi lagde ham på køkkenvægten. Vi mødte desværre ingen forståelse, da vi kontaktede Frederiksberg hospitals føde-barselsgang.

Jeg prøvede at få mad i Klemse hele eftermiddagen, aftenen og natten. Jeg vækkede ham ved at skifte ham, nulre fødder og hænder. Jeg lagde ham til og han spiste lidt, men ikke meget. Jeg var nervøs og usikker, og jeg følte mig som en dårlig mor, der ikke kunne tage vare på mit barn. Det var en hård aften og nat, og den efterfølgende dag var den værste i mit liv - uden sammenligning! Det var dagen hvor Klemens endelig blev indlagt efter igen at være blevet afvist af egen læge og have ventet mange timer på sundhedsplejerske besøg. Det var en dag med den værste taxatur i mit liv - 40 minutter med sygt barn til Hvidovre Hospital. Det var dagen hvor Klemens blev diagnosticeret og hvor håbet for, at han skulle overleve svandt, som dramatikken udviklede sig. Der var blåblink, politi eskort og baby ambulance- og så endte Klemens lille krop med at ligge med slanger og elektroder over det hele mens hans bevidsthed var væk pga lavt iltoptag og masser af morfin.

Jeg har tænkt meget på min trold i dag, og hvordan det var sidste år. Samtidig har jeg haft en god dag, hvilket har overrasket mig. Jeg har været fuld af en energi jeg ikke har oplevet længe. Mikkel har drillet mig med, at det nok er fordi jeg har sovet så meget på sofaen her på det sidste. Jeg tror det er virkningen af igårs første akupunktur behandling, der helst skulle gøre min krop klar til snart at gå i fødsel. I dag har jeg haft rigtig rigtig mange plukkeveer. Konrad og jeg har en aftale om, at han ikke skal komme før efter på søndag, fordi søndag er Klemens dødsdag. Nu må vi se om han overholder den aftale... bare han kommer ud i levende live og god behold, så klarer vi nok også det. Idag er det bare rart, at jeg bevæger mig mod de næste par dage fuld af energi. Jeg tror bestemt det er nu jeg har brug for disse ekstra energireserver!