fredag den 31. oktober 2008

Hvis ikke før så sker det på mandag...

I dag var jeg ved at gå op i en spids. Jeg har været til adskillige akupunkturbehandlinger for at fødslen skulle gå igang af sig selv og jeg skulle være klar, men endnu har det mest af alt resulteret i lidt muren og en hel del plukkeveer.

I går gik det så op for mig, at jeg måske ville ende med at skulle gå helt til den 11. nov. før Konrads fødsel blev sat igang. Det kunne jeg ikke bære. Min både flinke og kompetente fødselslæge har forsøgt at fastholde, at det var bedst at gå til termin. Det er det sikkert hvis man er udstyret med nerver af stål og det er jeg altså ikke. Aftalen har været at jeg kunne ringe hvis jeg ikke kunne holde det ud og få en tid ugen inden. Hele dagen idag har psykologen fra Rigets gode råd med, at jeg altså ikke behøver at være den dygtige patient ekkoet i mit hoved. Alle kræfter skal ikke anvendes på at kunne rumme angsten inden fødslen - der skal være energi tilovers til efter fødslen, hvor vi jo skal tage godt i mod Konrad. Jeg har simpelthen været så bange for om jeg snubler her den sidste 1 1/2 uge, og vi også mister Konrad. Jeg har gået rundt om mig selv både igår og i dag og var så grøn i hovedet da Mikkel kom hjem fra arbejde, at han godt kunne se, at det var ham, der måtte ringe til lægen og få en ny tid, for jeg var helt enkelt for langt ude i torvene. Nu har vi fået en tid kl. 9.00 på mandag, og det kan ikke blive bedre. Jeg kan mærke, at jeg er helt utrolig lettet, og jeg er sikker på, at Konrad har det helt fint med at komme ud en uge før termin. Nu har jeg mest af alt sommerfugle flyvende rundt i maven..... Jeg tror godt jeg kan overskue at skulle gennem weekenden - nu skal der blot hviskes en masse kridtstreger ud og brændes en masse kalenderlys af inden mandag morgen! Nøj hvor jeg glæder mig til at møde ham den lille fis ansigt til ansigt!!!!

8 kommentarer:

Heidi sagde ...

Puha da... Det glæder mig virkelig at høre, at I nu har en tid. Ikke at jeg selv har været i situationen, men jeg kan i hvert fald godt se, at det må være en forbasket svær ventetid lige nu. Fedt råd fra den psykolog. En-to-tre dage, SÅ sker der i hvert fald noget :-) Håber på før.. Rigtig god weekend!!

Maomis sagde ...

Nøj hvor jeg også glæder mig med dig. Selvfølgelig skal du da sættes i gang. Jeg forstår så godt din angst over ikke at nå i mål her i elvte time. Det kan da ikke befordre en god fødsel. Jeres valg lyder helt rigtigt i mine ører. Nu kan jeg næsten ikke vente til den forløsende mail om at Konrad endelig er kommet ud til sin mor og far. mange gode tanker

Anonym sagde ...

Det er jeg glad for på dine, Konrad og Mikkels vejne. Jeg har godt kunne mærke din ængstelighed den sidste uge. Især fordi jeg jo selv har det sådan. Målet er så tæt på atdet næsten ikke er til at holde ud. Godt at du holdt på dit, selvom lægen gerne ville have det på en anden måde. Det er vigtigt at mærke efter.
Da jeg fik afvide at jeg var 3 cm åben i torsdags, var jeg sikkerp at føde inden dagen var omme. Og som dagen gik, gik jeg mere og mere op i en spids. Da Rasmus kom hjem fra arbejde og kærligt prøvede at fortælle mig at det måske ikke blev idag, hørte jeg mig selv råbe eder og forbandelser om AT DET BLEV FANME IDAG! "Tror du heller ikke på det...." Eller noget i den stil hørte jeg mig selv sige.
Fredag tog jeg til Helle Ella, som var forbløffet over at jeg ikke havde født endnu, men da hun hørte hvordan min dag havde været kunne hun godt forstå det. "Fødsler går ikke igang, når vi går hvileløst rundt og venter på det. Og veer går i stå med for meget adrenalin i kroppen. Så prøv at glemme det, selvom det næsten er umuligt"
Det har jeg så øvet mig på siden igår. Jeg tænker at hende den lille har sin egen plan, som jeg ikke kender til. Og indtil videre fungere det fint. Men nu må vi se hvor længe...... ;-)
Kære Stine, jeg glæder mig SÅ meget tilat få en sms om at ham den lille er komet ud til jer i jeres trygge og varme arme. Held og lykke og god fødsel, tapre Stine!!!!!!

Stine Willum Adrian sagde ...

Tak for jeres søde kommentarer!!!

Og Jeanette - Jeg har tænkt sådan på dig siden i torsdags og håbet at lille My var kommet til verden allerede. Jeg håber du på en eller anden måde kan finde ro, men kan om nogen godt forstå det er svært. Har også tænkt, at stress og et øget adrenalin niveau ikke er særligt befordrende for at fødslen går rigtig igang. Håber virkelig, at der sker noget meget snart og tænker, at vi sikkert ses på Riget!!!!

Anonym sagde ...

Kære Stine, jeg ved lige præcist hvordan du har haft det med tankerne om at det hele går galt lige til sidst. Sigurd kom til verden 2½ uge inden termin - godt nok ved kejsersnit - men det har absolut ikke været dårligt for ham. Han trives fortrinligt, og nok så vigtigt - det gør hans mor og far også. Vi kunne heller ikke bære tanken om at gå den sidste tid ud - og alle de helt umulige tanker om at det kan gå galt to gange lettede faktisk lidt med fastsættelsen af en dato, så godt for jer! Jeg glæder mig til at høre nyt fra jer - om fødslen og om Konrad.
Mange kærlige hilsner fra Mie
p.s. Sigurd ligner sin storesøster på en prik - måske Konrad også ligner sin storebror. Det er nogle gange lidt hårdt, men det meste af tiden bare dejligt...

Anonym sagde ...

Kære Stine,

Rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel - jeg er sikker på, at Konrad har det helt fint med at komme en uge før termin (mit andet barn kom 15 dage før termin, og hun havde det helt fint med dét!).
Jeg tænker på dig i morgen. Hvordan skal du mon sættes igang? Et råd - tag traveskoene på, jeg gik næsten 10 km, da jeg blev sat i gang med den første!!!
Hilsen fra
Sine

Majsen sagde ...

Hold fast hvor er det spændende. Jeg opdaterer hele tiden din og Jeanettes side. Og glæder mig så meget på jeres begges vegne. 2 små nye blogbabyer - ihhhhhhhh....!!!!

Susanne sagde ...

Tak for et rigtigt hyggeligt møde søndag. Jeg glæder mig til at læse om Konrad....